Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dufour gør det igen – Kür bronze!

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy gjorde det igen og dansede sig sikkert og stilfuldt ind på tredjepladsen i küren ved EM i Göteborg og sikrede sig endnu en bronze til Danmark, men også Anna Zibrandtsen og Anna Kasprzak sluttede helt i top i feltet i dag

 

EM bronze i Kür og personlig highscore

I dag var det den store finale ved EM i dressur i Göteborg, da europatoppen skulle dyste i den altid seværdige Kür. På forhånd var der lagt op til spænding, skarp konkurrence og benhård kamp om medaljerne. Scenen var sat og favoritterne udpeget på forhånd, hvoraf Danske Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy var en af dem.

 

De danske darlingger gjorde det igen, og til og med ny personlig highscore 84,561 % i et fejlfrit fejende flot og sikkert program, hvor de passerede de førende ekvipager Carl Hester på Nip Tuck og Therese Nielshagen på Sante Weltino. Begge ekvipager havde tilmed præsteret en score over de magiske 80%.

 

Overbevisende tysk råstyrke

Det var også en nødvendig satsning, for skulle Dufour være sikker på en medalje skulle hun satse stort, og komme i front inden de sidste to ekvipager. For Dufour havde Isabell Werth og Sönke Rothenberger, de to tyske guld- og sølvmedaljetagere fra Grand Prix Specialen til start bag sig (se her) ryttere, så det var en særdeles fornuftig satsning.

 

Tyskerne levede op til alle forventningerne og demonstrerede effektiv tysk råstyrke og dominans. De overgik begge tillige gårdsgadens imponerende niveau fra Grand Prix Specialen og distancerede sig begge fra Cathrine Dufour, og red samtidig stort set lige op med hinanden.

 

Kun marginalerne afgjorde, at Isabell Werth på Weihegold løb af med sejren med 90,982, da unge Sönke Rothenberger på Cosmo med 90,614 på det nærmeste red op med verdensetteren.

 

Danske top resultater

En dansk bronze i küren er i sig selv et imponerende resultat, men at også de øvrige to danske ekvipager lå med i front også i dag, lover godt for det danske dressurlandshold i fremtiden.

 

Både Anna Zibrandtsen og Anna Kasprzak fulgte godt med i det samlede klassement og lå en overgang som nummer et og to i klassen. Efter de sidste overbevisende ryttere blev de slutteligt fortrængt til henholdsvis en sjette og en syvende plads, men med tillige en tredjeplads at supplere op med, må det danske resultat i küren konkluderes at være mere end godkendt. Det er det samlede resultat også ved dette EM:

 

"At vi har tre ryttere i top 7 i Europa, er simpelthen imponerende. Det er aldrig sket før, og det viser, hvor stærk dansk dressur er blevet. Alle fire piger og deres heste har gjort det exceptionelt her ved EM, og at holdet tager sølv og Cathrine tager to bronzemedaljer, er bare så flot," sagde en stolt landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein efterfølgende til DRF.

 

Tre EM medaljer til Dufour

Man må i særdeleshed sige at det var en 'grand finale' på et fantastisk EM for Dufour og Cassidy og en cementering af at de skal seriøst betragtes som en ekvipage i toppen Europæisk dressur med også i toppen af verdenseliten.

 

"Det er så vildt. Det er en drøm, der kommer til virkelighed. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle have en sølvmedalje og to bronzemedaljer med hjem her fra. Vi havde den vildeste tur i dag - min bedste kür-oplevelse til dato. Cassidy var med mig hele vejen, alt flød bare og opbakningen fra publikum var uden sammenligning - en fantastisk oplevelse," sagde en stolt og berørt tredobbelt EM medaljetager efterfølgende til pressen

 

Den ellers nervestærke Dufour var tydeligt berørt under medalje ceremonien, hvor hun måtte synke en ekstra gang for at rumme det fantastiske øjeblik!

 

Godt gået for Danmark's yngste og stærkeste landshold og tillykke med det særdeles flotte resultat!

 

Billede

 

Cathrine Dufour på Atterupgaards Cassidy, vinder Bronze i kür - en flot finale på dette års EM og deres tredje medalje ved dette års europamesterskaber (Arkivfoto: Jp-Photo.dk)


Tilføjet d. 26-08-2017 kl. 20:49 af i kategorien Ridesport.
Tags: EM 2017.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
03-09-17 Ingen EM Kür - uden musik!
02-09-17 Flot EM indsats af U25 landsholdet
26-08-17 Sådan! Dufour vinder Bronze ved EM!
24-08-17 EM sølv til Danmarks yngste dressurlandshold!
23-08-17 Tre EM medaljer i Kür til Danmark!
22-08-17 Uheldig start efterfulgt af oprejsning i EM Grand Prix
22-08-17 Velfortjent EM sølv til paradressurrytterne
22-08-17 Danmark ligger til EM guld!
22-08-17 Individuelt PL-bronze til Stinna!
18-08-17 Ingen irsk EM dressur deltagelse


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider