På EM i Göteborgs første konkurrencedag, sikrede Danmark sig også den første medalje. Den gik til en af favoritterne blandt Grad II rytterne, Stinna Tange Kaastrup på Horsebo Smarties, og den var af Bronze. De øvrige danske PL ryttere har også været i ilden i går mandag, og klarede sig flot i deres respektive konkurrencer
PL-dressuren sludt igang ved EM
I går blev Europamesterskaberne 2017 i Göteborg skudt i gang og konkurrencerne startede ud med PL rytterne der skulle ride deres individuelle ridt. Her havde Danmark ekvipager med i konkurrencerne i graderne II, III og IV, der for første gang ved EM rides efter de nye reviderede programmer.
Flot femteplads til Tobias
Morgenen startede ud med afviklingen af grad III konkurrencen på bane A, og her skulle den unge og relativt uerfarne men dygtige 17-årige Tobias Thorning Jørgensen i ilden på Bruunholms Caribian, og de gjorde det godt. Der var tæt kappestrid i toppen af klassen, hvor procenterne lå meget tæt.
Det betød at Tobias med sit flotte ridt til 70,294% ikke var tilstrækkeligt til en bronze, selvom der ikke var lagt op til medaljerne. Det blev til en samlet 5. plads blot 0,089% fra bronzemedaljen, men et flot og tilfredsstillende resultat, for den unge ekvipage.
Det blev til britisk guld til Suzanne Hext og sølvet gik til tyske Claudia Schmidt.
Femte- og sjetteplads til Danmark i Grad IV
Afviklingen af PL Grad IV klassen startede ud samtidig med grad II klassen på bane B fra morgenstunden af. I Grad IV er Danmark vanligvis godt repræsenteret, og i år var det med deltagelse af de to meget erfarne danske ryttere Susanne Jensby Sunesen og Annika Lykke Dalskov Risum, som begge tidligere er medaljevindere. De to ryttere red tilmed næsten lige op denne dag, dog desværre ikke inden for medaljerækkerne.
Susanne Jensby Sunesen på den 19-årige CSK's Que Faire red til 69,975 %, hvilket rakte til en samlet femteplads i klassementet. Annika Lykke Dalskov Risum på hesten Aros A Fenris pustede hende lige i nakken på sjettepladsen med 69,926%.
Det blev til hollandsk sejr i klassen, hvor sejren gik til Sanne Voets, belgisk sølv til Manon Claeys og hjemmebane bronze til svenske Louise Etzner Jakobsson.
Individuel Bronze til Stinna
De flotte danske præstationer med til sidst krydret med en rendyrket dansk medalje. Danmarks stærkeste medaljebud, Grad II rytteren Stinna Tange Kaastrup på Horsebo Smarties, formåede at leve op til alle forventningerne. Ekvipagen fuldførte et flot, overbevisende og rutineret ridt, der blev belønnet med 72,029% af dommerne, og det var tilstrækkeligt til at blande sig i medaljekampen. Stinna sikrede, der efterhånden har en flot medaljesamling sikrede sig endnu en til samlingen, nemlig endnu en individuel bronzemedalje.
Tirsdag afvikles PL-holdkonkurrencerne
Sejren i Grad II gik til østriske Pepo Punch og sølvet til Nicole den Dulk fra Holland.
I dag tirsdag den 22. august er PL-rytterne igen i vælten, hvor det gælder om fordelingen af holdmedaljerne ved EM, sluttende med den samlede medaljeoverrækkelse, der finder sted ved sidst på dagen ved 17.30-tiden.
Se alle resultater fra mandagens PL-klasser her
Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties høstede mandag endnu en individuel bronze medalje til samlingen ved PL-EM i Göteborg ( Foto: JP-Photo.dk)