Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Rekordernes tid: Werth 6. rytter i verden over 90 %

Verdensklassedressur og tårnhøje karakterer i dressurklasserne ved årets CHIO i Aachen, kastede en mængde nye rekorder af sig for både etablerede ekvipager og gryende stjerner. Heste-nettet har udpeget en række af dem

 

Tårnhøje karakterer i Aachen

Det blev til tårnhøje karakterer i dressuren i CHIO Aachen i år. Isabell Werth krydsede den magiske procentgrænse på 90 % i Küren, som den blot sjette rytter i verden, men der blev sat mange andre interessante rekorder ved dette stævne, som både gjorde CHIO i Aachen spændende, fornyende og inspirerende, men også tankevækkende

 

Chef dommer Dr. Evi Eisenhardt kommenterede undervejs den imponerende parade af toppræstationer ved dette års afvikling af CHIO i Achen i den forgangne uge og weekend, således på vegne af hele dommerpanelet:

"Tro mig, det er ikke kun tilskuerne der har gåsehud, vi har også"

 

Med en niveau hvor samtlige deltagere i det 15 ekvipager store felt red til over 75 %, hvor de otte først placerede ekvipager alle var over de hidtil magiske 80 %, og hvor de fire første ekvipager alle var over de 85 % - foruden vinderen af næsten det hele - Isabell Werth var over de 90 %, kan alle der næppe have været mange konkurrencer, hvor snittet har ligget meget højere var med i finalen ikke andet end blive betragtet som vindere, men der er mange andre særlige forhold, der gjorde sig gældende ved dette stævne, og var med til at gøre CHIO i Aachen til noget ganske særligt i år.

 

 

Noget ganske særligt over CHIO i Aachen i år

Og det var da også en helt særlig begivenhed. Ikke alene formår CHIO i Aachen at samle de bedste internationale dressurstjerner fra hele verden, men i år var det særligt spændende. Ikke alene var der gammelkendinge der efter længere skadesforløb var tilbage i storform igen, men der var også rigtig mange nye kombinationer, af nyudsprungne stjernefrø både blandt heste og ryttere, og ekvipager både blandt den første gruppe og den sidste, der bidrog til at CHIO i Aachen i år blev et overordentligt seværdigt, spændende, underholdende og inspirerende show i år, ligesom der blev sat et hav af nye personlige rekorder.

 

Skader betyder ikke slut på top-sport

Lad os tage de velkendte først, og en meget væsentlig læring for alle dressurryttere. Hvor er det dejligt at konstatere, at en hest ikke nødvendigvis er færdig i topdressur, fordi denne får en skade. Ved CHIO'en i Aachen i år kunne det med glæde konstateres at flere heste der tidligere har døjet med mere eller mindre alvorlige skader var tilbage på banerne igen og tilmed gjorde det fortrinligt.

 

Dette omfatter Isabell Werths Bella Rose (e. Belissimo/ Cacir AA) som efter en skadespause på mere end 3.5 år, er stærkt tilbage igen og gjorde det så fortrinligt med sejr i samtlige klasser hun deltog i, tillige med at krydse den magiske 90 % grænse i kürfinalen, Sönke Rothenbergers Cosmo (e. Van Gogh / Fruhling), der ligeledes har haft en skadespause, men som vandt i den firstjernede Grand Prix med og satte sig på sejren i klassen med 81,370 %. Det var blot deres anden Grand Prix siden deres deltagelse ved WEG i 2018, hvor tyskerne som bekendt vand guld for hold og scorede deres hidtil højeste Grand Prix core på 81,444%. Turen blev samtidigt parrets næsthøjeste score nogensinde.

 

Dorothee Schneiders Showtime FRH (e. Sandro Hit / Rotspon) har også været skaderamt i de seneste sæsoner - faktisk siden OL i Rio i 2016, men er i gang igen og blev en skarp nummer to efter Isabell Werth i samtlige klasser og er også stærkt tilbage igen, og satte også personlig rekord i küren i CHIO Aachen med 89,660 %. Det samme gjorde verdensetteren, Isabell Werth i mere end en forstand.

 

Så dejligt at se, at det ikke nødvendigvis er lig med pension, når top-performende heste bliver skaderamt, og dejligt at se, at får de den fornødne tid og korrekt genoptræning, er det muligt for mange at komme igen.

 

Historisk sejr 90 % og 6. rytter i verden

Isabell Werths Bella Rose er et kapitel for sig selv. Hendes retur til konkurrencebanerne efter 3,5 års skadespause, er i sig selv en usædvanlig en af slagsen, men at få sådan et comeback som tilfældet har været, havde de fleste - også Isabell Werth selv, vist end ikke turde drømme om.

13 måneder senere, er ekvipagen stadig på toppen og i år er hoppen ubesejret, og det blev hun også i CHIO i Aachen. Sejr i Grand Prix'en, sejr i Specialen og ny personlig rekord i CDI05* Küren med 90.450 %.

 

Hermed blev ekvipagen en del af en meget eksklusiv klub. Det er nemlig kun sjette gang i dressurens historie at en ekvipage er blevet tildelt en karakter på mere end 90 % i küren, og hendes 13. mesterskabstitel oven i købet på sin 50-års fødselsdag.

 

Andre medlemmer af 90-procentsklubben er: Charlotte Dujardin på Valegro, Edward Gal på Totilas, Helen Langenhanenberg på Damon Hill og Sönke Rothenberger på Cosmo, som altså også var med i Aachen i år. Isabell Werth har ellers mange andre rekorder i forvejen, med 10 OL-medaljer, hvoraf 6 af dem er guld, er hun den mest dekorerede dressurrytter i verden nogensinde. werth er også den eneste rytter der har opnået minimum 80 % på tre forskellige heste i Grand Prix, der er Bella Rose, Weihegold og Emilio.

 

Personlige rekorder til de nye stjerner

Blandt de nye kombinationer og gryend stjerner, er der en række også andre personlige rekorder at finde, givet det høje niveau i søndagens kür. Vores egen Cathrine Dufour og Bohemian (e. Bordeaux / Samarant) red sig til en samlet fjerdeplads og personlig rekord i søndagens afsluttende kürfinale ved CHIO i Aachen med 85,380 %, ligesom Werth og Schneider gjorde det og tillige Jessica von Bredow på tredjepladsen med trakehnerhoppen TSF Dalera (Easy Game / Handryk) med 87,595 %.

 

Det samme gjaldt britiske Charlotte Dujardin på trakehnervallakken Erlentanz (e. Latimer / Benz) på femtepladsen med 83,995 % og USA's nye upcoming stjerne Adrienne Lyle på Salvino (E. Sandro Hit / Sonnerhall) med 83.560 %, ligesom hun gjorde det i den firstjernede Grand Prix på Harmonys Duval (e. Rousseau / Rivermann) ( læs portræt artiklen her)

 

Ingen diskussion om, at niveauet var ganske højt i den afsluttende kür i Aachen, og måske var niveauet generelt skruet lidt opad, hvilket kan begrunde de mange personlige rekorder der blev sat ved dette stævne. Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at der var megen flot dressur at se ved i CHIO Achen i år.

 

Se artiklen om selve kür finalen i CHIO i Aachen her

 

Se rekordernes resultatliste - den individuelle resultatliste fra küren i CHIO'en i Aachen 2019, der især kastede mange rekorder af sig her

 

Billede

 

Det blev til tårnhøje karakterer i dressuren i CHIO Aachen i år. Isabell Werth krydsede den magiske procentgrænse på 90 % i Küren, som den blot sjette rytter i verden, men der blev sat mange andre interessante rekorder ved dette stævne, som både gjorde CHIO i Aachen spændende, fornyende og inspirerende, men også tankevækkende. På billedet ses verdens mest vindende rytter Isabell Werth på Bella Rose (arkivfoto)


Tilføjet d. 23-07-2019 kl. 14:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
22-07-19 Whauu for en 4.-plads til Dufour i kürfinalen i Achen
18-07-19 Sådan Danmark – fantastisk gået!
18-07-19 Tredjeplads til Dufour sejr til Sönke
18-07-19 Gratis livestream fra Achen i dag
17-07-19 CHIO i Aachen 2019 skudt i gang
23-07-18 8 ekvipager over 80 % i CHIO Kür!
24-07-18 DV-heste mest vindende i Aachen
22-07-18 Dansk bronze trods frafald
19-07-18 Dufour sikrer foreløbigt dansk bronze!
19-07-18 Stækket men fortsat stærkt tysk Aachen Team


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider