Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Whauu for en 4.-plads til Dufour i kürfinalen i Achen

Dufour og Bohemian sikrede sig en 4. plads, som først placerede ikke tysker, i en fantastisk flot CDIO5* kürfinale i CHIO Aachen, hvor Werth og Bella Rose løb med sejren. Med 4 ekvipager over de 85 % og flere personlige rekorder, taler niveauet for sig selv

 

Tårnhøje karakterer

Med en niveau hvor samtlige deltagere i det 15 ekvipager store felt red til over 75 % og hvor de fire første ekvipager alle var over de 85 %, og de otte første var over 80% - foruden en vinder der var over de 90 %, kan alle der var med i finalen ikke andet end blive betragtet som vindere.

 

Chef dommer Dr. Evi Eisenhardt kommenterede undervejs den imponerende parade af toppræstationer således på vegne af hele dommerpanelet:

"Tro mig, det er ikke kun tilskuerne der har gåsehud, vi har også"

 

 

Flot også med danske øjne

Meget relevant for de fleste kunne man sige ' hold da helt ferie, hvor det en flot kür-finale, der udspillede sig i Aachen søndag eftermiddag. Med nogle af verdens absolut bedste ekvipager samlet på et og samme sted, kunne det næsten kun blive en fest, og det blev det - også set med danske øjne.

 

For med danske øjne var der meget at glæde sig over. Vi havde både Dufour på Bohemian og Daniel Bachmann Andersen med i kürfinalen, og et af feltets absolut samlet betragtet ' benjamin-ekvipager' 26-årige danske Cathrine Dufour og feltets absolut yngste hest Bohemian (e. Bordeaux / Samarant) på 9-år blev først-placerede ikke tysk ekvipage på en flot og hæderfuld fjerdeplads.

 

Fantastisk 4-plads til Dufour og Bohemian

Det er så imponerende at feltets yngste hest, den 9-årige Bohemian gav alt hvad han havde i sig for sin rytter Cathrine Dufour, tilmed i sit første femstjernede stævne - denne vigtige afsluttende CDIO5* kür i den prestigefyldte CHIO i Aachen.

 

Det kan ikke undgås at bringe tanker tilbage til den unge Matiné (e. Blue Hors Silver Moon / Matador) med en tilsvarende yngre Andreas Helgstrand i sadlen, da de fik deres store internationale gennembrud Ved VM i 2006, hvor den unge danske ekvipage imponerede ved helt uventet at storme sig ind på ind på hele verdenseliten og vandt mesterskabets indledende Grand Prix på det enorme stadion i Aachen. Samtidig har Dufour slået fast, som Helgstrand gjorde det dengang, at hun er en rytter, man fremover skal regne med, og bestemt ikke blot en stjerne på grund af en heldig match med Atterupgaards Cassidy. Dette blev definitivt i går slået fast for hele den internationale presse.

 

Dufour og Bohemian - en ny stjerneekvipage

Dufour og Bohemien fuldførte en perfekt kür og det er helt tryllebindende og fascinerende, at betragte denne unge hest, med så stor kapacitet og bevægelseskraft, men samtidig med så stor kontrol, at danse for sin rytters mindste anvisninger. En ren fornøjelse af skue, og det må siges at unge Bohemian ved dette stævne har rykket sig et niveau op i kategori, og nu har vist at han hører hjemme i verdenseliten. Dommerne honorerede den Danske ekvipage med 85,380 %, hvilket naturligvis samtidig er ny personlig rekord for ekvipagen.

 

Samtidig brillerede den unge danske ekvipage, ved at være den først-placerede ikke tyske ekvipage i kür finalen. Meget klogt disponeret, at Dufour valgte at starte den mindre ratede firstjernede klasse på Cassidy, medens unge Bohemien fik chancen på den topratede femstjernede klasse ved CHIO i Aachen - når man kender udfaldet fra konkurrencerne - en ny stjerneekvipage i verdensklassedressur er taget ud af støbeformen, og skal nu have tid til at blomstre.

 

Overvejelser om EM

Mon ikke det seriøst overvejes om ikke Cathrine tager stortalentet Bohemian med til det kommende EM I Rotterdam i august måned, hvor Danmark har meget på spil, frem for den erfarne og rutinerede Atterupgaards Cassidy.

 

EM er afgørende for at Danmark opnår de sidste tre point for at kvalificere sig til OL I Tokyo I 2020, så vi skal gerne stille med det absolut bedste hold.

 

Ikke Daniel og Don Olymbrios dag

Til trods for at 19-årige Daniel Backmann Andersen og Blue Hors Don Olymbrio (Jazz x Olympic Ferro) leverede en kür til 80,250%, er det reelt under niveau for ekvipagen, der tidligere på året har leveret over 84 % for deres kür. I dag rakte de 80 % ikke til mere end en samlet ottendeplads.

 

At ridtet ikke var blandt ekvipagens bedste kunne tydeligt aflæses på ansigtet af en behersket smilende Daniel, da han red ud af banen. 80 % er på ingen måde dårligt, men forventningerne til ekvipagen er både fra dansk side og med sikkerhed også fra Daniel selv til mere.

 

Når nu ekvipagen har været inde i en så fantastisk udvikling på det seneste, så er det naturligt at alle gerne vil se det kulminere ved en begivenhed som denne. Efterfølgende kommenterede Daniel imidlertid at Olymbrio var ved at være lidt træt, så det var frygtet at han ville gå lidt død for energi.

 

"Det var ikke så supergodt i dag. Han var desværre lidt træt, så jeg kunne ikke få en helt optimal tur. Der var gode ting undervejs, men turen var overordnet præget af for lidt power. Det kom ikke som nogen stor overraskelse. Han er bare ikke så stærk endnu. Det er hans første udendørssæson på det her niveau, hvor han skal gå tre gange, og det er først nu, han er begyndt at kunne gå to dage virkelig godt. Det er ok, han er en ung hest, som skal blive stærkere og have mere rutine", lød det fra Daniel.

 

Werth og Bella Rose krydser de 90 %

Det var rimeligt klart på forhånd ved dette CHIO stævne i Aachen, at hjemmebanerytterne ville være rigtig vanskelige at komme udenom, da de for tiden er knusende stærke.

Isabell Werth tog som ventet sejren i küren på Bella Rose (Belissimo x Cacir AA), efter et formfuldendt ridt uden fejl. Ekvipagen opnåede en dommerscore på hele 90.450 % med individuelle dommerscore for det kunsteriske på helt op på 97,60 %. Dette er samtidig ny personlig rekord for Werth på Bella Rose.

 

Isabell Werth har nu vundet den prestigefyldte titel i Aachen hele 13 gange med hele fem forskellige heste - ligeledes en imponerende rekord, som hun i dagens anledning gav sig selv i 50-års fødselsdagsgave. Isabell Werth blev tillige hyldet med fødselsdagssang og kage ved præmieceremonien i Aachen.

 

Dorothee Schneider og Showtime sætter personlig rekord
Landsmanden Dorothee Schneider, var også i küren den der kom tættes på Isabell Werth og Belle Rose. Schneider red sig med Showtime (e. Sandro Hit / Rotspon) ind på andenpladsen med i nakken med sin score 89.660%. Showtime har været plaget at skader efter OL i Rio, og har måtte trækkes fra deltagelse i nogle vigtige stævner på de seneste, så schneider var tydeligt lettet over at det er gået så godt i Aachen, og tilmed så godt at de har sat personlige rekorder i både Specialen og Küren ved dette stævne.

 

Schneider sagde efterfølgende om sit ridt " Hårene rejste sig i nakken, mens jeg red Küren i Aachen på denne hest". Dette siger sig selv. Et propfuldt og veloplagt stadium delte denne glæde, ved at se Showtime opføre hvad der må blive et af sin karrieres bedste ridt.

 

Dalera den rene balletdanser i perfekt harmoni med musikken

Jessica von Bredow tog tredjepladsen i küren på den imponerende trakehnerhoppe TSF Dalera (Easy Game x Handryk) med dommerscoren 87,595 % til musikken fra filmen La La Land. Det var en fornøjelse at skue, den letbenede og ædle Dalera danse fuldstændigt taktfast til musikken til selv de meget svære øvelser, og næsten ikke mistede takten på et eneste tidspunkt. Dybt fascinerende og det gav et fantastisk harmonisk indtryk, hvilket også kastede kunstneriske karakterer af sig lagt op i 90'erne til denne ekvipage.

 

Femte- og sjetteplads til Dujardin og Adrienne Lyle

Britiske Charlotte Dujardin satte sig på femtepladsen lige efter Dufur og Bohemian med 83,995 % på den virkeligt velgående 12-årige trakehnervallak Erlentanz (e. Latimer / Benz), foran en af USA's nye stjerne som virkelig er kommet stærkt på det seneste Adrienne Lyle på den ligeledes 12 år gamle Salvino (e. Sandro Hit x Donnerhall (læs portrætartiklen om dem her).

 

Alt i alt en flot afslutning på et flot anlagt stævne med masser af flot dressur.

 

Billede

 

Dufour og Bohemian sikrede sig en 4. plads, som først placerede ikke tysker, i en fantastisk flot CDIO5* kürfinale i CHIO Aachen, hvor Werth og Bella Rose løb med sejren. Med 4 ekvipager over de 85 % og flere personlige rekorder, taler niveauet for sig selv. Her ses Dufour og Bohemian.


Tilføjet d. 22-07-2019 kl. 11:33 af i kategorien Ridesport.
Tags: Kür, CHIO Aachen og Dufour.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
20-10-20 Dufour og Bohemian sejrede i FEI World Cup kür
05-10-20 Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
24-04-20 CHIO i Aachen aflyses også
04-04-20 Dufour i top-10 med Bohemian
09-12-19 Cassidy ikke klar til pension - verdens femte bedste igen!
01-12-19 Dufour og Cassidy dansede sig til ny rekord
26-08-19 Tyskerne urørlige i EM-kür finalen
23-07-19 Rekordernes tid: Werth 6. rytter i verden over 90 %


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider