Logo used for printing

HN afstemning
Hvor mange penge bruger du om måneden på din hest? Pr. hest

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

8 ekvipager over 80 % i CHIO Kür!

Verdensklasse dressur og sikke en bredde! Ikke mindre end 8 ekvipager scorede over 80 % i CDIO5* Grand Prix Kür ved CHIO i Aachen, heriblandt to danske ekvipager, i en klasse der blev vundet af verdensetteren Isabell Werth på Emilio med ikke mindre end 87,625 %!

 

Verdensklasse langt nede i rækkerne

Et ikke mindre end verdensklasse dressur langt ned i rækkerne, og et generelt imponerende dressurniveau udspillede sig foran publikum ved CHIO i Aachen, hvor verdenseliten var samlet for at dyste om den individuelle CDIO5* Grand Prix Kür klasse ved verdens største dressurstævne.

 

Klassen blev vundet af verdensetteren Isabell Werth på Emilio, med formidable 87,625 %, men Ikke mindre end 8 ekvipager scorede over 80%, heriblandt to danske ekvipager.

 

Det blev Tyskland, USA og Danmark der kom til at sætte sit præg på en dressurklasse, der nok fremviste noget af det bedste dressur der længe er set, og med høj kvalitet langt nede i rækkerne. Dette kunne også ses af dommernes bedømmelser, for hele 8 ekvipager opnåede en score vel over den magiske 80 % grænse.

 

Tysk frafald berører ikke deres styrke

Selvom flere af de stærke tyske kort havde meldt afbud inden Aachen, måtte Tyskland alligevel sortere lidt ud i starterne til Küren, da flere tyske ekvipager havde kvalificeret sig til søndagens individuelle kür finale, end de tre ekvipager hver nation maksimalt kan få med til finalen.

 

Selv uden Sönke Rothenberger og Cosmo, Kristina Broring-Spreche med desparados og Isabell Werth med Weihegold, måtte tyskerne vinke farvel til Jessica von Bredow-Werndl på trakehnerhoppen Dalera, som grundet trængsel i toppen af de tyske præstationer, blev nr. 4 i rækken af kvalificerede tyskere, og kam hermed ikke til at ride kür finalen.

 

Tilsvarende havde USA det maksimale antal ekvipager med til finalen, mens Danmark, Holland Storbritannien og Spanien have to ekvipager med til videre til finalen, alt imens vore svenske naboer måtte nøjes med at have en enkelt ekvipage.

 

I alt 15 top-tunede internationale dressurekvipager var til start, med flere danske islæt - også på hestesiden.

 

 

Sejr til Isabell Werth og Emilio

Isabell Wert stiller ved CHIO op på sin næstbedste hest Emilio.

Isabell Werth og Emilio var i den grad i stødet i dag og i total harmoni. Ekvipagen leverede en imponerende flot og fejlfri kür med en meget høj sværhedsgrad, varen blev bare leveret. Det blev til 87,625 % og en suveræn sejr til verdensetteren, på hendes hest nummer to Emilio.

 

Stævnets helt store outsider på andenpladsen

Amerikanske Kasey Perry-Glass på den af Jørgen Ravn danskavlede Gørklintgårds Dublet, har nok været en helt store overraskelse ved dette års CHIO stævne. Kasey er næsten jævnaldrende med landsmanden Laura Graves, som de senere år er stormet frem med sin Verdades og Kasey har derfor vanligvis stået lidt i skyggen af landsmanden. Det gør hun ikke ved dette stævne!

 

I dag sneg Kasey sig på sin DV hest forbi landsmanden Laura Graves og sikrede sig andenpladsen, med et meget vanskeligt, men præcist og veludført ridt, der var både flydende og harmonisk. Med 85,205 % var det samtidig personlig rekord til ekvipagen og det var en lykkelig Kasey, der efter ridtet kunne ånde lettet op og bare afvente det endelige resultat.

 

3.-plads til Laura Graves og Verdades

USA indtog hermed tillige tredjepladsen, som tilhørte Laura Graves og Verdades. Laura Graves og Verdades, der vandt den indledende Grand Prix og noget skuffende blev nr. 11 i Grand Prix Special, havde meget mere ro over sig i dag.

 

Verdades var meget mere afslappet i dag og efter lidt indledningsvis opspændthed, fik Laura det under kontrol, og så kom der ellers perler på stribe, hvor levede op til deres bedste.

 

Det blev en flot og sikker kür med høj sværhedsgrad og rigtig mange flotte og veludførte øvelser. Laura Graves og Verdades blev belønnet med 85,085%.af dommerne, hvilket slutteligt resulterede i en tredjeplads til den unge fødselar, blot 0,12 % fra Landsmanden og veninden Kasey Perry-Glass på andenpladsen.

 

Fjerdeplads til Dufour og Cassidy

Selvom det altid er lidt ærgerligt med en fjerdeplads, så er den ærefuld i et sådant et fornemt internationalt selskab, der var repræsenteret i denne klasse, og det gælder ikke mindst, når der bliver redet til de procenter der er tale om. Tilmed var placeringen dansk!

 

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy havde i dag nerverne under kontrol hos den let nervøse hest, og fremviste et fejende flot program, der ligeledes var af meget høj sværhedsgrad. Til trods for en lille misforståelse mellem rytter og hest i overgangen til den første serie af etter-changementer, blev det et virkeligt flot ridt, med store højdepunkter og vanskelige elementer og overgange, så som fri galop ind i en dobbelt piruette, og toer-changementer der fortsatte i etter-changementer.

 

Ekvipagen opnåede en dommerscore på 84,835 % og fjerdepladsen var i hus.

Femtepladsen gik til Helen Langenhanenberg på Damsey FRH, der ligeledes med at flot ridt præsterede at tage 82,575 % hjem fra dommerne, sikrede sig 6. pladsen.

 

Flot sjetteplads til Daniel og Zack

Tidligere på dagen havde Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack været på banen, og ligeledes levet op til forventningerne, med et rigtig flot ridt på 82,195 % som samtidig blev personlig rekord for den danske ekvipage, som har udviklet sig formidabelt i løbet af det seneste år.

 

Denne 14-årige avlshingst tager sig altid godt ud på banen med sit imponerende ydre og demonstrerede også sin dressurmæssige kunnen på fornemste vis. På dagen præsterede den danske ekvipage, at levere en kür med stor sværhedsgrad og mange højdepunkter med mange vanskelige elementer. Hele vejen igennem galopturen imponerede hingsten med konstant at være på plads og under hjælperne, og med hurtig aktion, kraft og afskub i bagbenene.

 

Daniel og Zack har haft en foreløbig kort kometkarriere på international Grand Prix-niveau, og de bliver blot bedre og bedre. Ekvipagen har med dette resultat målt op mod den absolutte verdenselite, fået en fantastisk afsæt til WEG i Tryon, i USA, der tegner til at Danmark får hele to ekvipager med i toppen af den absolutte dressurelite.

 

Det var en overmåde glad og tilfreds Daniel Bachmann Andersen, der efterfølgende skridtede ud af banen, efter hvad der må være et af hans foreløbige dressurkarrierers absolutte højdepunkter.

 

Se de samlede resultater fra klassen her

 

Billede

 

Verdensklasse dressur og sikke en bredde! Ikke mindre end 8 ekvipager scorede over 80 % i CDIO5* Grand Prix Kür ved CHIO i Aachen, heriblandt to danske ekvipager, i en klasse der blev vundet af verdensetteren Isabell Werth på Emilio med ikke mindre end 87,625 %! Her ses Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack, der opnåede personlig highscore i küren i Aachen med 82,195 % (Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 23-07-2018 kl. 10:46 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
26-07-18 Kasey og Dublet - endnu en ung amerikansk stjerneekvipage
24-07-18 DV-heste mest vindende i Aachen
22-07-18 Dansk bronze trods frafald
19-07-18 Dufour sikrer foreløbigt dansk bronze!
19-07-18 Stækket men fortsat stærkt tysk Aachen Team
18-07-18 Så er Aachen CHIO skudt igang!
12-07-18 Desparados udelukket fra WEG
24-06-18 Indblik i træning på top-niveau
21-05-18 Danmark 2’er i Nations Cup - Dufour sejrer
19-05-18 Danmark foreløbig 2’er i Nations Cup – individuel sejr til Dufour


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider