Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tyskerne urørlige i EM-kür finalen

Det blev til en hæderfuld 4.-plads i kürfinalen ved Em i Rotterdam til Cathrine Dufor og Atterupgaards Cassidy, der til trods for et meget flot og fejlfrit program bare ikke kunne hamle op med de knusende stærke tyskere, der satte sig på samtlige podiepladser

 

Tre på stribe

Det blev overlegent til tre på stribe og både guld, sølv og bronze til Tyskland i den spektakulære kür finale ved EM i Rotterdam. Niveauet var helt i top, og der blev tildelt høje karakterer af Dommerne i denne kürfinale. Hele to ekvipager kom over 90 % og hele 10 ekvipager kom over de 80 % i dette års finale. Selvsagt, blev der fremvist utrolig megen seværdig dressur.

 

Guld til Isabell Werth og Bella Rose

De høje procenter blev ikke uventet sat af dressurens ukronede dronning Isabell Werth, på den indtagende og yndige Bella Rose. Hoppen fremviste et utroligt flot travprogram og perfekte piaffeer og en smule udfordret, mens hun afsluttede med en virkelig imponerende cirkelpiaffe, der tog kegler hos tilskuerene. Isabell Werth og Bella Rose vandt med en score på 90,875, men til trods for den tårnhøje karakter, blev de alligevel pustet i nakken af en landsmand - Dorothee Schneider.

 

 

Velfortjent sølv til Dorothee Schneider og Showtime

Dorothee Schneider har kæmpet lidt med skader hos Showtime, som dog blev meldt klar til EM og ser ud til at være i absolut storform. De fremviste et meget overbevisende og virkelig flot program, og de var tæt på at ride lige op med verdensetteren. Det blev til flotte 90.561 % og sølvmedaljen var hermed i hus.

 

Jessica von Bredo-Werndl og Dalera BB danser sig til bronze

Som tredje tysker på stribe sikrede Jessica von Bredow-Werndl sig bronzemedaljen på den utroligt smukke og letbenede trakehner-hoppe TSF Dalera BB, der fnuglette bevægelser dansede sig ind på bronzepladsen med 89,107% Det blev et utroligt yndefuldt, ubesværet og svævende ridt af den letbenede trakehner, der helt fortjent red sig ind på tredjepladsen.

 

Fjerdeplads til Dufour

Fjerdepladsen gik til Dufour og Atterupgaards Cassidy, der til trods for at gives den fuld gas og ride op til deres absolut bedste, i dag ikke kunne hamle op med de virkeligt velridende og overlegne tyskere. Der var intet at udsætte på deres ridt der var nærmest perfekt, og det er som altid en fornøjelse at nyde Cathrines lette og indfølende måde at ride på. Parret blev belønnet med hele 87,771 % for dagens kür, hvilket sluttelig gav dem en samlet fjerdeplads - det var bare tyskerne, der på dagen blot var et lille hak mere imponerende at skue.

 

Det var også tydeligt at Cathrine selv var tilfreds med sit ridt og selv mente hun havde redet op til sit bedste:

"Jeg er mega glad og tilfreds", sagte Cathrine Dufour efterfølgende.

 

Irsk femteplads og hollandsk sjetteplads

Det blev ligeledes til flotte 85,589 % til irske Judy Reynolds på Vancover K, med et ridt der formentlig var tæt på deres livs ridt, der henviste hollandske Edward Gal på den danskavlede Glock's Zonik N.O.P. til sjettepladsen med 83,271 %

 

Syvendeplads til Daniel og Zack

Det var også en tilfreds Daniel Bachmann Andersen der på Blue Hors Zack indtog syvendepladsen i feltet også vel over 80 % grænsen, helt præcist med 83,711 % til trods for en lille fejl i galopserien. Ridtet var tydeligvis mere harmonisk og flydende end i Specialen og deres kür er af meget stor sværhedsgrad og parret har med deres præstation i dette virkeligt stærke felt, cementeret deres plads blandt verdens bedste.

 

Se det samlede resultat fra kür finalen her

 

Billede

 

Det blev til en hæderfuld 4.-plads i kürfinalen ved Em i Rotterdam til Cathrine Dufor og Atterupgaards Cassidy, der til trods for et meget flot og fejlfrit program bare ikke kunne hamle op med de knusende stærke tyskere, der satte sig på samtlige podiepladser. Her ses vinderen Isabell Werth på ynglingshoppen Bella Rose, som hun vandt med (Arkivfoto)


Tilføjet d. 26-08-2019 kl. 09:52 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
09-09-19 Gense højdepunkterne fra EM i dressur
26-08-19 EM-bronze til dansk paradressurhold
26-08-19 EM-bronze til Cathrine Dufour
23-08-19 Guldfavoritten Tobias vandt guld
21-08-19 Diskvalifikation sender helt hold ud af EM
21-08-19 To fejlfrie danskere i første EM-klasse
21-08-19 Springrytterne og Pararytterne i aktion ved EM
21-08-19 Dujardin og Freestyle diskvalificeret ved EM
21-08-19 Vigtigt EM-resultat trods manglende medaljer
20-08-19 Øv, ingen medalje – men OL-billet sikret


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider