Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danmark 2’er i Nations Cup - Dufour sejrer

Danmark fik søndag en samlet andenplads i Nations Cup i franske Compiégne. Det lykkedes ikke de danske ryttere at overhale et stærkt performende svensk landshold i anden afdeling af Nations Cup. Der var alligevel plads til dansk hæder, da Dufour suverænt sikrede sig sejren i Kür klassen og som eneste rytter scorede mere end 80 %

 

Danmark 2'er i Nations Cup

Søndag blev Nations Cup stævnet i Compiégne i Frankrig afgjort med Grand Prix Speciale og den afsluttende kür. Selvom det danske landshold generelt løftede niveauet fra den indledende Grand prix lørdag (se her) til Grand Prix specialen og küren, var det ikke nok til at slå et stærkt og absolut top præsterende svensk hold, der allerede havde lagt sig solidt i spidsen fra første afdeling - et niveau de fasthold i den anden afdeling og hermed sikrede sig sejren.

 

Svenskerne opnåede en samlet sum af individuelle placeringer på 15, mens Danmark havde 39 Holland blev tredje bedste nation med 43.

 

Dufour sejrer med 84%

Det blev alligevel til stor dansk hæder og et stadium der blev fyldt med tonerne fra Danmarks National melodi, da Cathrine Dufour satte alle andre til vægs i Küren. Som eneste ekvipage og eneste dansker i det internationale kür felt, sikrede den unge dressurdronning sig ikke mindre end en suveræn sejr i klassen. Dufour og Cassidy scorede hele 84,250 % for et sikkert flydende og overbevisende ridt, der bl.a. kastede et 10-tal af sig fra den svenske dommer. Med en afstand på mere end 5 % til næste rytter i feltet, svenske Patrik Kittel på Well Done De La Roche CM, var Dufour og Cassidy i en liga for sig selv.

 

Kittel scorede 78,950 % og tog hermed andenpladsen. Britiske Garath Hughes på Classic Briolinca blev 3'er med 76,825 %.

 

 

Femteplads til Anders Dahl i Grand Prix Speciale
Tidligere på dagen havde Anders Dahl og Ulrik Mølgaard været på banen i Grand Prix Special, hvor de begge steppede niveauet et trin op i forhold til den indledende Grand Prix og satsede lidt mere.

Anders Dahl og Selten endte på en samlet 5. plads i klassen med 70,787 %, mens Ulrik Mølgaard ligeledes red sig til en bedre score 69,021 % på Michigan, end i den indledende Grand prix. Han fik en samlet 8. plads i Specialen.

 

Se den samlede holdplacering her

Se den samlede resultatliste i küren her

Se den samlede resultatliste i Grand Prix Specialen her

 

 

Billede

 

Danmark fik en samlet andenplads i Nations Cup i franske Compiégne, da det ikke lykkedes Danmark at overhale et stærkt performende svensk landshold i anden afdeling af Nations Cup. Der var dog plads til dansk hæder, da Dufour sikrede sig sejren i klassen og som eneste rytter med mere end 80 % i küren (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 21-05-2018 kl. 10:46 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
20-10-20 Dufour og Bohemian sejrede i FEI World Cup kür
05-10-20 Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
20-04-20 FEI kæmper for Nations Cup på spansk jord
04-04-20 Dufour i top-10 med Bohemian
09-12-19 Cassidy ikke klar til pension - verdens femte bedste igen!
01-12-19 Dufour og Cassidy dansede sig til ny rekord
30-07-19 En legende takker af
22-07-19 Whauu for en 4.-plads til Dufour i kürfinalen i Achen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider