Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nedtælling til World Cup i Paris

Byernes by vil byde 18 ekvipager velkomne, når den 33. FEI World Cup dressur finale skydes i gang om to uger i Paris. Det er et skarpt internationalt felt der stiller op, heriblandt en enkelt dansk ekvipage, og spørgsmålet på alles læber er, om, der er nogle blandt disse, der kan vælte den ubestridte dronning Isabell Werth af tronen

 

Perfekte rammer

Det bliver i helt uovertrufne rammer når den 33. i rækken af FEI World Cup dressur finaler, skydes i gang om to uger i AccorHotels Arena i den fransk hovedstad Paris, på en storslået scene, hvor de performende aktører bliver nogle af verdens absolut bedste dressurekvipager.

 

Den forgangne sæson har været fascinerende, med mange af spændende nye aktører, en række gamle kendinge, store sammenstød og dueller og et stort antal deltagere, der nu er kogt til 18 ekvipager fra 13 lande, der skal i den endelige kamp om årets titel.

 

 

Seværdige ekvipager med hver deres historie at fortælle

Verdensetteren, dronningen over dem alle, Isabell Werth på sin fantastiske 13-årige hoppe Wiehegold skal forsvare sin World Cup titel.

 

Hertil kommer Sveriges Patrik Kittel, der har fået noget af et ry som entertainer, efter hans fantastiske sejre på Olympia i London i december, hvor han nærmest forførte publikum, og som netop har været fremmedrytter ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i marts.

 

Hollandske Edward Gal, kommer på den smukke danskavlede avlshingst Glock's Zonik, der har tiltrukket sig stadig større opmærksomhed hen over vintersæsonen 2017-2018, og det 30-årige amerikanske supertalent Laura Graves på hendes egen trofaste partner Verdades, der ved de seneste stævner har vist storform og enorm stabilitet, og har taget sig godt af præmiepengene i samtlige stævner de har deltaget i. Desuden er de den eneste ekvipage der de seneste to år har slået kombinationen Isabell Werth og Weihegold.

 

Wildcard - outsidere

To outsidere har fået tildelt wild cards til World Cup finalen: den i Danmark så populære ekvipage bestående af Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack, der har vist store fremskridt og storform på det seneste også på de internationale baner, samt endnu et spændende wildcard, den smukke tidligere model Ellesse Tzingberg på blot 26 år, der er født i Malaysia, men repræsenterer Filippinerne. Ellesse har tidligere overlevet en livstruende og invaliderende bilulykke, men genoptog ridningen, først som fritidsinteresse, sidenhen professionelt, og har nu opnået det ultimatibe at få tildelt en adgangsbillet til World Cup finalen. (se her).

 

Dette for blot at nævne nogle stykker af de deltagere som tilrejsende tilskuere fra hele verden, kan nydel at opleve på den store parisiske arena.

 

Er Isabell uovervindelig? - Lad dem prøve!

Tyske Isabell Werth, ligger som nummer et på FEI's verdensrangliste og er den mest vindende atlet nogensinde i dressursportens historie! For mange kan det for Isabell Werth forekomme ubesværet for hende at sikre sig endnu en World Cup sejr, men det er så langt fra tyskerens stil. Isabell Werth har altid stor respekt for sine konkurrenter og tager intet for givet, og hun har flittigt deltaget i den vesteuropæiske liga, mens hun har udtrykt stor ubehersket glæde glæde over hver enkelt sejr, hun har opnået, som var det hendes første.

 

Det var med netop Weihegold Isabell Werth opnåede World Cup titlen for blot tredje gang i sin karriere I Omaha for 12 måneder siden, med fantastiske 90.704 % (se her)

 

Hvis hendes konkurrenter har noget at skulle have sagt, vil denne fantastiske dresser personlighed skulle gentage sin præstation fra sidste år, og verdensetteren vil byde det velkomment og være parat.

 

Som Isabell Werth sagde efter at modtage sit EM-guld i sommers "Det er godt for sporten at de alle tilstræber at slå mig. Jo mere de prøver, des bedre er jeg nød til at være. Bare kom an!"

 

Den fulde deltagerliste på de 18 ekvipager kan ses her

 

Billede

 

Byernes by vil byde 18 ekvipager velkomne, når den 33. FEI World Cup dressur finale skydes i gang om to uger i Paris. Det er et skarpt internationalt felt der stiller op, heriblandt en enkelt dansk ekvipage, og spørgsmålet på alles læber bliver om, der er nogle af disse, der kan vælte den ubestridte dronning Isabell Werth af tronen, som altid glædes over sine sejre, som var det hendes første!

 


Tilføjet d. 04-04-2018 kl. 14:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
25-01-20 Werth vinder World Cup Kür med 90%
25-01-20 Werth og Weihegold vandt World Cup-Grand Prix
19-01-20 Werth overtager ridningen af Den Haag
20-01-20 Isabel Werth starter 2020 i top
08-12-19 Werth kvalificerer Emilio til World Cup finalen
18-11-19 Werth red Emilio til sejr
18-11-19 Trakehner slår Werth og Weihegold
01-07-19 Werth og Bella Rose vinder GP Speciale
12-06-19 Werth og Quantaz sikrer sig GP dobbeltsejr
08-05-19 Werth: Don Johnson pensioneres


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider