Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dufour og Werth bytter plads på verdensranglisten!   Opdateret

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy overhaler formentlig Isabell Werth på Emilio på den næstkommende offentliggørelse af FEI's verdensrangliste, hvormed de bytter plads på 3. og 4. pladsen. Dufours og Cassidys 3. plads, bliver i så fald den højeste danske rangering på FEI's verdensrangliste i mere end 10 år

 

Opdatering: Den nye netop opdaterede rangliste fra FEI viser reelt, at Dufour og Cassidy ligger nr 3, mens Isabell Werth med Emilio er faldet tilbage til en femte pladsm og at Amerikanske Laura Graves fastholder sin 4. plads fra tidligere.

 

Forudsigelser om placeringer på den opdaterede verdensrangliste

Den nye verdensrangliste vurdering over verdens bedste dressurryttere forventes officielt offentliggjort fra FEI senere i denne uge, men afventes allerede nu med stor spænding, der har givet anledning til spekulation og forudsigelser af hvilke rokeringer der vil finde sted, her kort tid forud for at World Cup finalen finder sted. Set med danske øjne, er det særligt interessant, hvad der forventes offentliggjort senere på ugen, idet vi kan forvente at vores danske dressur darling Cathrine Dufour, med stor sandsynlighed rykker op på verdensranglistens 3. plads.

 

Bedste danske verdensranglisteplacering i mere end 10 år

Cathrine Dufour opnår formentlig med den seneste opdatering af FEI's verdensrangliste at bytte plads med Isabell Werth og hendes næstbedste hest Emilio, efter Dufours seneste flotte dobbeltsejr over verdensetteren i Göteborg ( se her) Dufour og Cassidy indtager hermed 3. pladsen på verdensranglisten og Isabell Werth og Emilio glider ned på en samlet fjerdeplads.

 

En 3. plads til Dufour og Cassidy må siges at være noget af en kraftpræstation for den unge danske dressurrytter. Placeringen vil i så fald være den højeste danske placering på verdensranglisten i mere end 10 år.

 

En tredjeplads til 26-årige Cathrine og 15-årige Cassisy, er i givet fald kun overgået af Andreas Helgstrand og Matiné, der i en enkelt måned i april 2007, var rangeret som nummer to på verdensranglisten, efter deres store succes ved World Equestrian Games i Aachen året før.

 

 

Isabell fortsat suverræn verdensetter på Weihegold

Isabell Werth holder dog uden tvivl fortsat suverænt indtag på verdensranglistens førsteplads med superhoppen Weihegold. Det har hun gjort nu i sammenlagt flotte 17 måneder i træk! Andenpladsen fastholdes tillige fortsat af Isabells landsmand Sönke Rothenberger og Cosmo, og den plads har de siddet solidt på siden august 2017.

 

Amerikanske Laura Graves, der netop har indkasseret sejren I samtlige konkurrencer hun er stillet op I, i den store 7-uger lange Global Dressage Festival, og har høstet god af præmiepengene (se her) ligger fortsat på den 4. plads som hun indtog efter Rio olympiaden. Den amerikanske ekvipage har dog lige har været oppe og vende på andenpladsen i july 2017 og herefter indtog tredjepladsen frem til november 2017, hvorefter igen hun har ligget på 4. pladsen siden.

 

Helen Langehanenberg forventes at flytte en enkelt plads op med 16-årige Damsey FRH til plads nummer 8, på baggrund af deres præstationer I februar I år, men Helen forventes at holde pause fra konkurrencer pga graviditet i de næstekommende måneder.

 

Svenske Patrik Kittel, forventes også I toppen af ranglisten med flere heste, bl.a. Deja og Delaunay.

Ranglisten som er varslet til at blive offentliggjort officielt i denne uge, tæller tæt op til slutrangeringen af de kvalificerende stævner til World Cup finalen i Paris til april.

 

Verdensopgør med forventet dansk indblanding

Ved den kommende finale i Paris lægges der op til et særdeles spændende opgør mod den tyske dominans. Isabell Werth på den 13-årige Weihegold skal forsvare deres titel som verdens bedste, forhåbentlig udfordret fra dansk side af Cathrine Dufour og Cassidy, som nu har slået verdensetteren på det seneste 4 gange, men aldring på Weihegold. Dertil er endnu en udfordrer amerikanske Laura Graves på 16-årige Verdades, der er den eneste det er lykkedes for siden 2016 Olympiaden at slå Isabell Werth på Weihegold.

 

Skal du til Paris?

Mon ikke alene tanken om en World Cup finale i et forårsstemt Paris i april måned, med mulighed for dansk indblanding, vil formå at trække danske tilskuere til, der kan være med til at heppe på de rød hvide farver?

 

Det bliver uden tvivl et spændende opgør mellem den absolutte verdenselite.

 

Billede

 

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, overhaler formentlig, Isabell Werth på Emilio, på den næstkommende offentliggørelse af FEI's verdensrangliste, hvormed de bytter plads på 3. og 4. pladsen. Dufours og Cassidys 3. plads, er den højeste danske rangering på FEI's verdensrangliste i mere end 10 år (Arkivtoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 05-03-2018 kl. 11:15 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
06-04-19 Svensk føring i World Cup kür finalen
19-03-19 Dorethee Schneider tvivlsom til World Cup finalen
20-04-18 World Cup start og slut i Skandinavien
13-04-18 Graves sejrede over Werth i Grand Prix
13-04-18 World Cup dressur finalen starter i dag
12-04-18 Så er det tid til World Cup finale i Paris!
05-04-18 Australier trækker sig fra World Cup finalen
05-03-18 Ingen World Cup finale til Dufour
03-03-18 Laura Graves på vej til Paris!
02-11-17 Dufour og Cassidy verdens 5. bedste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider