Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Svensk føring i World Cup kür finalen

Med et super flot ridt på over 80% sikrede Tinne Vilhelmson Silfvén sig en foreløbig førsteplads i World Cup Kür finalen i Gøteborg frem til pausen. Daniel Bachmann Andersen og Zack starter som 4. sidste ekvipage efter pausen

 

Foreløbig svenst føring

Resultatet efter at de ni af i alt 18 ekvipager har redet deres kür ved World Cup finalestævnet i Gøteborg, er en foreløbig hjemmebaneføring til den særdeles erfarne Tinne Vilhelmsomn Silfvén, der med et utroligt flot ridt på ligeså erfarne 17-årige Don Auriello (e. Don Davidoff / White Star), lagde sig i spidsen af kür finalen. Tinne og Don Auriello har meget at ride for, da det formentlig bliver hestens sidste World Cup stævne.

 

Smukt program fra Tinne og Auriello

Det var en hel anderledes overbevisende præstation som den populære svenske ekvipage udviste i dag i finalekuren end i den indledende Grand Prix, hvor de scorede 73.882 %.

 

I dag flød programmet og samtlige øvelser var virkelig veludførte, overgangene fungerede og alt klappede for den svenske ekvipage, der formentlig oplever deres sidste World Cup Finale sammen. Deres ridt kastede hele 80,718 % af sig, hvormed de lagde sig komfortabelt i spidsen af konkurrencen som eneste ekvipage i første gruppe der er over de 80 %.

 

 

Irsk andenplads og tysk tredjeplads

Irske Judy Reynalds på den ligeledes 17-årige Vancouver (e. Jazz / Ferro) ligger på en foreløbig andenplads, ligeledes efter et rigtigt velgennemført ridt med 79,350%, skarpt forfulgt af tyske Benjamin Werndl på Daily Mirror (e. Damon Hill / Florestan), der bare red og red sig op igennem deres program, og sluttede på en foreløbig tredjeplads med 76,393 %.

 

Daniel og Zack rider som fjerde sidste

Det bliver imidlertid næppe slutresultatet i toppen af konkurrencen, da de formentligt stærkeste ekvipager starter her efter pausen. Her skal vores egen Daniel Bachmann Andersen på den enøjede Blue Hors Zack, skal starte som 15. startende og 4. sidste ekvipage, sammen med bl.a den regerende verdensmester Isabell Werth på Weihegold og amerikanske Laura Graves.

 

Konkurrencen kan følges live på svensk TV og FEI-TV

 

Billede

 

Med et super flot ridt på over 80% sikrede Tinne Vilhelmson Silfvén sig en foreløbig førsteplads I World Cup Kür finalen i Gøteborg frem til pausen. Daniel Bachmann Andersen og Zack starter som 4. sidste ekvipage efter pausen (Arkivfoto)


Tilføjet d. 06-04-2019 kl. 18:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
19-03-19 Dorethee Schneider tvivlsom til World Cup finalen
20-04-18 World Cup start og slut i Skandinavien
13-04-18 Graves sejrede over Werth i Grand Prix
13-04-18 World Cup dressur finalen starter i dag
12-04-18 Så er det tid til World Cup finale i Paris!
05-04-18 Australier trækker sig fra World Cup finalen
05-03-18 Ingen World Cup finale til Dufour
05-03-18 Dufour og Werth bytter plads på verdensranglisten!
03-03-18 Laura Graves på vej til Paris!
02-04-17 World Cup finale-sejr med 90 % til urørlig Werth og 11. plads til Mai Tofte


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider