Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Graves sejrede over Werth i Grand Prix

Den unge amerikanske outsider og dressurkomet Laura Graves gjorde det ingen turde tro på, da hun tog sejren på Verdades i Grand Prix i World Cup finalen i Paris foran verdensetteren Isabell Werth på Weihegold. Daniel Bachmann Andersen sikrede sig en flot sjetteplads i sit livs første World Cup finale

 

Et brag af en Grand Prix finale

Det blev helt som ventet et brag af et åbningsbal i Paris, da den samlede dressur verdenselite tørnede sammen i den første dressurklasse ved FEI World Cup finalen på Accor Hotels Arena i Paris.

 

Kunne nogen mon slå Werth?

En dag hvor alle havde en bestemt tanke på læberne, nemlig om den uhyggeligt stærke forsvarende verdensetter tyske Isabell Werth ville formå igen at stå distancen og generhverve mesterskabstitlen. Det blev en konkurrence der indeholdte maksimal spænding, idet udfaldet ikke blev helt som alle havde ventet, men som bidrog med den uforudsigelighed, som gør det ekstra nervepirrende også for den kommende Grand Prix Kür.

 

 

Graves vinder med over 80 % som den eneste

Kun en enkelt ekvipage formåede at krydse de magiske 80 %, og det blev ikke den forsvarende tyske verdensetter, men derimod den 31-årige amerikanske dressurkomet Laura Graves på sin helt egen KWPN vallak Verdades (e. Florett As / Goya), som hun har haft fra føl af,

 

Laura Graves og Verdades opnåede en sikker sejr med hele 81.413 % med personlig rekord, og slog med sikker afstand til storfavoritten Isabell Werth på hendes bedste hest superhoppen Weihegold (e. Don Schufro / Sandro Hit), der med 78.555 % ikke levede op til deres vanligt høje niveau, der normalt ligger på den gode side af de 80%. Den forsvarende mester måtte hermed se sig henvist til andenpladsen.

 

Tre tyskere med i toppen

Udover Isabell Werths andenplads i dagens Grand Prix, blev det til endnu to tyskere på tredje- og fjerdepladsen. Jessica Von Bredow-Werdl på den 17-årige Unee BB (e. Gribaldi / Dageraad) med 75.668 %, mens sidste års testrytter i Herning Dorothee Schneider på Sammy Davis jr ( e. San Remo / Wenckstern) satte sig på fjerdepladsen. Den førende ekvipage i den samlede pointsum i kvalifikationsrunden, svenske Patrik Kittel på Deja ( e. Silvano / Don Schufro) tog sig af femtepladsen.

 

Daniel og Zack sikrede sig en 6-plads

Skønt Danmark alene har en enkelt ekvipage med til finalerunden i Paris, der kom med på et wildcard, så klarede de sig fornemt i det skarpe internationale felt. Dette til tords for at Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack (e. Rosseau / Jazz) havde ulempen af at starte allerede som tredjeførste ekvipage på banen. Men det skræmte ikke den danske ekvipage, der bare er blevet bedre og bedre igennem de sidste måneder, og de levede op til deres absolut bedste.


Daniel Bachmann og Zack leverede en sikker præstation, med rigtig mange gode øvelser og et gennemgående flot og flydende program, der var en fornøjelse at se på. Begejstringen kunne også spores hos både FEI TV's kommentator og dommerpanelet, der belønnede ridtet med samlet 74,130 %. Det bragte den til føring af konkurrencen, en placering der holdt helt frem til pausen og et par ekvipager yderligere herefter, indtil Jessica von Bredow-Werndl på Unee BB, der slutteligt endte på en tredjeplads i den samlede konkurrence, passerede den danske ekvipage.

 

Der er lagt op til Intens Kür spænding i lørdag

Med dagens resultat er der lagt op til intens spænding i morgendagens Kûr finale, der forventes at blive intens med hård kamp og pladserne, og et på forhånd ikke forudsigeligt udfald.

 

Det bliver spændende at følge om, der er plads til at høste yderligere points i morgendagens Kür finale, til den enen danske ekvipage, ligesom der med sikkerhed bliver stor spænding om hvorvidt unge Laura Graves kan gøre kunsten efter og slå Isabell Werth endnu engang, men der bliver med sikkerhed et tæt løb om de første pladser.


Se det samlede resultat fra klassen her

 

Se Laura Graves og Verdades ridt på FEI's Facebook side her

 

Følg lørdagens Kür finalen her

 

 

Billede

 

Den unge amerikanske outsider og dressurkomet Laura Graves gjorde det ingen turde tro på, da hun tog sejren på Verdades i Grand Prix i World Cup finalen i Paris foran verdensetteren Isabell Werth på Weihegold. Daniel Bachmann Andersen sikrede sig en flot sjetteplads i sit livs første World Cup finale (Pressefoto: FEI)


Tilføjet d. 13-04-2018 kl. 21:27 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-10-18 Første World Cup sejr til Daniel og Zack!
03-10-18 FEI 1'er - Verdens bedste Laura
24-09-18 Bliver Werth vippet af førstepladsen?
16-09-18 Guld til Werth og Bella Rose med 86%
30-08-18 Stærkt tysk WEG hold endeligt udtaget
20-08-18 Ælle bælle..….Weihegold eller Bella Rose?
15-08-18 Første Kür sejr til Bella Rose i 4 år med 87 %!
19-07-18 Dufour sikrer foreløbigt dansk bronze!
19-08-18 Werth: ’Min eneste ene’
30-06-18 Flot comeback til Bella Rose


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider