Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nyt storindkøb til Kasprzak

Anna Kasprzak er på storindkøb for tiden og investerer tungt i fremtidens dressurstjerner. Seneste nyerhvervelse er den 4-årige avlshingst For Emotion, der ligesom hendes seneste storinvestering vidunderhoppen og UVM verdensmester hoppen Victoria's Secret, er indkøbt via Helgstrand Dressage, hvor hingsten i år står til avlsbenyttelse. Kasprzak venter i forvejen føl efter hingsten, som familien længe har haft et godt øje til

 

Investering i fremtidens dresurstjerner

Anna Kasperzak er uden tvivl på storindkøb for tiden, og investerer tungt i fremtidige dressurstjerner.

 

Det er ikke længere siden end efteråret 2016, hun sidst sikrede sig en virkelig kvalitetshest til stalden hjemme i Haderslev, da hun købte den nyudnævnte UVM verdensmester Victoria'S Secret (e. Vitalis / Fidermark), efter at blækket knapt var blevet tørt på papiret, efter at Helgstrand Dressage havde købt og hjemtaget hoppen få dage efter hendes overbevisende sejr ved UVM. Kasperzak opnåede også efter få dages ejerskab, at stille succesfuldt op i kvalifikationen til DRF unghestechampionats mellemrunde og finale, som de også vandt.

 

Nu har Anna Kasprzak så indkøbt endnu en dressurstjerne for fremtiden: Den kårede 4-årige hingst, For Emotion (e. Fidertanz / Sandro Hit), som har stået til avlsbenyttelse hos Helgstrand Dressage, og som Kasperzak allerede venter føl efter på flere af sine hopper.

 

Kåret i Oldenburg

For Emotion er nemlig kåret i Oldenburg, er avlet i Tyskland, men indkøbt til Danmark på den tyske PSI auktion for intet mindre end 550.000 Euro af Klaus Fogh og Helgstrand Dressage A/S, hvor han også står til avlsbenyttelse.

 

Hingsten vil forblive resten af avlssæsonen i år, hvorefter det er planen at han skal flytte hjem til Kasperzak i Haderslev, hvor hun vil påbgynde uddannelsen af hingsten. Kasperzak håber dog hun allerede kan nå at kvalificere hingsten til 4-års championatet i DRF regi i år.


Kapaciteten ligger i generne
Den enorme kapacitet ligger i generne, da moderen Samira selv har konkurreret på S-niveau i dressur. For Emotion er Samiras første afkom, og derfor er forventningerne selvfølgelig helt i top.

 

Solid præstationsafstamning

Emotion er det første afkom føl efter den tyske superhoppe Samira (efter Sandro Hit), der selv vandt det tyske Bundeschampionat for 6-års, inden en skade desværre satte en stopper for hendes videre sportskarriere.

 

For Emotions far er Foundation (efter Fidertanz), der har vundet adskillige internationale sejre i lille tur, og nu er godt på vej mod Grand Prix under den tidligere Totilas rytter Mathias Rath.

 

Flotte afprøvninger

For Emotion har allerede vist sit talent for en fremtidig sportskarriere til trods for sin unge alder, og det er disse sportslige kvaliteter Kasprzak tilsyneladende er faldet for.

 

Ved sin 14-dages test i Schlieckau opnåede hingsten hele 9,20 point i gennemsnit, med bl.a. 9,5 i trav og galop, samt 10 i ridelighed.

 

Senere aflagde For Emotion 2-dages sportstest i Tyskland, hvor han opnåede en samlet score på 9,08 point.

 

Anne om nyerhvervelsen

På Anna Kasprzaks egen hjemmeside skriver hun følgende om nyerhvervelsen

"Min mor og jeg har længe haft et godt øje til For Emotion, som i vore øjne er den perfekte hingst til sporten - han er utrolig smidig, balanceret og med gangarter i top, og kan jeg allerede nu mærke, at han er en drøm at ride. Jeg har derfor valgt at ifole to af vores egne avlshopper med ham i år, og jeg glæder mig allerede til at se hans første årgang", udtaler Anna.

 

For hoppeejere der ønsker at benytte hingsten skriver Kasprzak følgende:

"For Emotion bliver hos Helgstrand Dressage bedækningssæsonen ud, da han fortsat vil stå til rådighed for avlerne. Jeg glæder mig imidlertid til at få ham hjem og overtage uddannelsen af ham. Jeg håber at starte 4-års championat i år, og hvis der er efterspørgsel efter ham, vil han fortsat stå til rådighed for avlerne til næste år også".

 

Det bliver spændende at følge Kasprzaks og For Emotions udvikling på linje med de efterhånden mange spændende og lovende top dressur ungheste som Anna efterhånden har samlet sig i stalden hjemme i Haderslev.

 

Se video af For Emotion her

 

Link til bedækningsbetingelser her

 

Billede

 

Anna Kasprzak Anna har erhvervet sig endnu en kommende dresssurstjerne i stalden hjemme i Haderslev, nemlig den nykårede hingst For Emotion, der ligesom hendes seneste top-indkøb Victoria's Secret blev købt af Helgstrand Dressage


Tilføjet d. 29-05-2017 kl. 15:53 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
28-12-19 Kasprzak returnerer For Emotion
13-11-19 Ny hest til Kasprzak
21-01-19 Kasprzak og Rock Star vinder GPS
27-09-18 Donnperignon pensioneres og hædres i Herning
13-05-18 Anna Kasprzak er blevet mor
22-01-18 Gravid Kasprzak og storridende Daniel Bachmann brillerede i Esbjerg
13-11-17 Kasprzak ubesejret - 10. gang i streg!
21-10-17 Fire på stribe til Kasprzak!
20-10-17 Kasprzak tager anden sejr med Quarton
20-10-17 Sejr til Kasprzak i første klasse i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider