Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kasprzak returnerer For Emotion

Anna Kasprzak returnerer den 6-årige oldenburg hingst For Emotion til Andreas Helgstrand, og vil fremadrettet satse på sine to nyerhvervelser Addict de Massa og Fuhur og rollen som mor, men satser tillige på en plads på OL-landsholdet i Tokyo 2020

 

For Emotion returneres til Helgstrand

Anna Kasprzak der for knapt to år siden erhvervede den kårede hingst For Emotion, og har haft hingsten i sin stald i godt et år, har nu besluttet at returnere hingsten til Andreas Helgstrand

Anna Kasprzak, der efter pensioneringen af hendes tidligere top-hest Don Perignon, i de senere år primært har redet ungheste, foruden sin nye rolle som mor, har nu besluttet at tilbagelevere den 6-årige kårede oldenburger hingst For Emotion (e. Sandro Hit / Rockwell), som Kasprzak erhvervede fra Helgstrand Dressage i foråret 2017, og som hun hentede hjem til Haderslev og selv har redet siden december 2018.

 

Andreas helgstrand erhvervede oprindeligt For Emotion i december 2016 på PSI auktionen for 550.000 euro. Hingsten er godkendt i oldenburg og gennemførte sin 14-dages test i Münster, med højeste pointsum på 9,08 point. For Emotion blev fremstillet for Dansk Varmblod i Herning i 2017, men blev afvist. Han blev imidlertid senere godtaget.

 

 

Kasprzak erhvervede hingsten i foråret 2017, men lod han i første omgang blive hos Helgstrand, hvor hingsten blev redet af den australske rytter Simone Pearce. Simone Pearce red den 4-årige hingst ved UVM i 2017, og ved de danske unghesteshampionater i 2017, hvor hun vandt bronze på ham. I 2018 overgik For Emotion til Kenneth Damgaard og opnåede en placering som femte bedste hest ved unghesteshampionaterne i 2018, som er hestens seneste placering.

 

For Emotion rykkede til Anna Kasprzaks stald i Haderslev i december 2018, da hun selv besluttede at overtage ridningen af hingsten. Hun nåede dog aldrig selv at ride ham i en konkurrence.

 

Kasprzak satser på sine to nyerhvervelser

På sin hjemmeside har Kasprzak lagt en nytårshilsen op, hvor hun skriver at 2019 er gået med at knytte nye bånd og opnå gode rutiner med hendes nye heste. De heste hun her refererer til er nyerhvervelserne i 2019, nemlig Addict de Massa og Fuhur.

 

"Jeg er startet forfra med to nye, yngre heste, og skal samtidig balancerer livet som rytter med at være forælder, så året er gået med at skabe sunde rutiner og træne en masse," siger Anna, der på trods af at have vinket farvel til sin rutinerede konkurrencehest Pepe - som nu nyder sin pensionisttilværelse på stutteriet - ser tilbage på 2019 som et godt og lærerigt år.

 

"Det har passet mig ganske godt, at der ikke har været så meget pres på i forhold til konkurrencer," lyder det i meddelelsen.

 

Anna glæder sig nu til et spændende 2020, hvor en kvalifikation til OL i Tokyo står højest på ønskelisten. Det betyder også, at hun med sine nye heste skal starte en masse stævner i det kommende forår.

 

Billede

 

Anna Kasprzak returnerer den 6-årige oldenburg hingst For Emotion til Andreas Helgstrand, og vil fremadrettet satse på sine to nyerhvervelser Addict de Massa og Fuhur og rollen som mor, men satser tillige på en plads på OL-landsholdet i Tokyo 2020. Her ses Anna Kasprzak på Addict de Massa (Foto: Privatfoto Anna Kasprzak)


Tilføjet d. 28-12-2019 kl. 13:31 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
13-11-19 Ny hest til Kasprzak
21-01-19 Kasprzak og Rock Star vinder GPS
27-09-18 Donnperignon pensioneres og hædres i Herning
13-05-18 Anna Kasprzak er blevet mor
22-01-18 Gravid Kasprzak og storridende Daniel Bachmann brillerede i Esbjerg
13-11-17 Kasprzak ubesejret - 10. gang i streg!
21-10-17 Fire på stribe til Kasprzak!
20-10-17 Kasprzak tager anden sejr med Quarton
20-10-17 Sejr til Kasprzak i første klasse i Herning
09-07-17 Dufour med i verdens top 10!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider