Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Atterupgårds Orthilia er skadet

Agnete Kirk Thinggaards nyligt indkøbte OL hest Atterupgårds Orthilia har pådraget sig en skade, der desværre er tilstrækkelig alvorlig til, at dressurhoppen vil være ude af konkurrence for resten af udendørs sæsonen 2017. Det er et stort slag for Agnete, der har satset hårdt på en plads på landsholdet ved det kommende EM 2017 i Göteborg og tillige havde kvalificeret sig til dressurholdet ved Equitour Aalborg i starten af juni

 

Skadet på fold

Atterupgårds Orthilia har ulykkeligvis pådraget sig en foldskade, der er så alvorlig, at vi ikke skal forvente at se superhoppen på dressurbanerne i resten af udendørssæsonen 2017. I tirsdags var hoppen så uheldig af vride sit kodeled, og det har vist sig så alvorligt, at hoppen må trækkes fra konkurrencer for resten af sommeren.

 

Orthilias uheldige skade er et stort slag, og til stor ærgelse for Agnete Kirk Thinggaard, der netop erhvervede den OL rutinerede hoppe, som sit fremtidige OL håb, og som hun forventede at forsøge at kvalificere sig med, til det kommende EM i Götheborg for hold.

 

Risiko man løber og må acceptere

Det er imidlertid den risiko man løber, når man som Agnete har et princip om, at heste skal have lov til at komme på fold, upåagtet hvor kostbare og veluddannede de i øvrigt er: "Dette er rigtigt uheldigt, og jeg er helt slået ud over, det der er sket, men det er hvad det er. Det er min beslutning at alle heste skal på fold, hver dag, og desværre indebærer det den risiko, der er ved at de kan blive skadet. Men heste skal have lov til at være heste, og derfor accepterer jeg denne risiko" er de ord som Agnete Kirk Thingaard har kommenteret sagen overfor Eurodressage med, og fortsatte med den triste konklussion på konsekvenserne af Orthilias skade med ordene: "Desværre betyder det farvel til mine sommerdrømme og mål for Orthilia".

 

Agnetes OL håb

Atterupgaards Orthilia behøver for det fleste næppe en nærmere introduktion. Hun er den dansk avlede, OL rutinerede 12-årige varmblodshoppe (e. Gribaldi / Donnerschlag), som Agnete Kirk Thinggaard efter længere tids spekulationer i februar i år erhvervede sig, fra den britiske dressurlandsholdsrytter Fiona Bigwood (se her).

 

Fiona Bigwood vandt bl.a sølv på hoppen ved EM for hold i 2015 i Aachen og ved OL i Rio i sommeren 2016.

 

Startede godt ud i 2017

Agnete Kirk Thinggaard og Atterupgårds Orthilia fik deres internationale debut allerede ved CDI i Hagen i April måned, hvor de scorede 72,160 % i Grand Prix og 67,745 % i Grand Prix Kür. Agnete satsede som det næste mål på sensommerens kommende EM i Dressur i Göteborg. Ekvipagen var tillige blevet udtaget til dressurholdet til Equitour Aalborg i første uge i juni (se her), hviket hermed heller ikke bliver til noget.

 

Sætter landsholdsdrømmen på hold

Nu må Agnete desværre sande, at hun må opgive denne drøm, og væbne sig med tålmodighed for at hoppen skal nå at komme sig fuldstændige oven på den uheldige fold skade.

 

Ærgerligt for den ambitiøse rytter, som netop indkøbte denne kvalitetshest til at indfri hendes drømme om en plads på det danske dressur landshold. Disse drømme må hun nu - i hvert fald for en stund - sætte på hold. Vi krydser fingre for at Orthilia kommer stærkt tilbage.

 

Billede

 

Agnete Kirk Thinggaard, her på Jojo Az ( Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 23-05-2017 kl. 22:43 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-03-20 Agnete hjemme igen
24-02-20 Agnete Kirk gør dansk reklame i Wellington
23-01-20 Flot anden- og fjerdeplads til Agnete og Blue Hors
23-01-20 Agnete med Zatchmo og Don O fører feltet i Wellington
21-01-20 Agnete trives i Florida
11-04-19 Veneziano rides af Agnete
11-04-19 Agnete Kirk Thinggaard hjem til Blue Hors
11-09-18 Sejr til Dufour i Vallensbæk
28-06-18 Agnete satser på Orthilia - JoJo Az trækkes fra top dressur
16-04-18 Agnete og Orthilia når ikke til VM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider