Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flot anden- og fjerdeplads til Agnete og Blue Hors

Agnete Kirk Thingaard fik en flot anden- og fjerdeplads i dagens store CDI3* Grand Prix i Wellington. På Blue Hors Zatchmo indtog hun andenpladsen efter amerikanske Steffen Peters. Tredjepladsen gik til Charlotte Jorst på Kastels Nintendo og Agnete kom så igen på fjerdepladsen på Don O

 

Flot stævnedebut

Det må siges at være en tilfredsstillende konkurrencedebut i Wellington i Florida, USA ved Global Dressage Festival som Blue Hors rytteren Agnete Kirk Thingaard fik i den af Blue Hors sponserede store trestjernede internationale CDI Grand Prix klasse, der blev afviklet her i eftermiddag og havde hele 28 ekvipager til start. Det blev en konkurrence som på mange måder blev en klasse med stort dansk islæt.

 

Flot stævnedebut til Agnete og Don O

Agnete var første rytter til start på banen på Blue Hors Olymbrio, med lagde godt fra start, til trods for at klassen her i dag var parrets debut på de store konkurrencebaner. Det lod ekvipagen sig dog ikke skræmme af. Parret har hurtigt fundet ind til hinanden, og der er lagt et rigtigt godt arbejde i hesten fra hans tidligere rytter Daniel Bachmann Andersen, som Agnete har kunne ride videre på.Men alligevel er en konkurrencedebut altid noget særligt, og så lige på så stort et anlæg som i Wellington, så langt væk fra de trygge danske omgivelser. Men de har begge to seldigvis str rutine hver især i at ride på de store baner.

 

Det blev til en absolut bestået debut. Agnete og Blue Hors Olymbrio opnåede en dommerscore på 71,783% og lagde sig i spidsen af konkurrencen, som første ekvipage, men det lykkedes dem også at fastholde føringen helt frem til at Agnete igen skulle på banen på endnu en Blue Hors hest, nemlig Zatchmo.

 

 

Foreløbig førsteplads på Zatchmo

Om ikke hun gjorde det igen. Godt nok havde dette par ikke stævnedebut denne dag, men har startet tidligere, men sammen dansede de sig ubesværet hen over banen, som havde de ikke bestilt andet. Resultatet blev at Agnete skubbede sig selv ned på andenpladsen med Blue Hors Olymbryo, og indtog en foreløbig førsteplads på Zatchmo med flotte 73.391%.

 

Agnete og de to Blue Hors drenge, havde hermed gjort hvad de kunne, og kan absolut være tilfredse med deres indsatser. Derefter var der blot tilbage at vente på at de stærke amerikanske ryttere som Steffen Peters på Suppenkasper, og den amerikanske dressurmester og tidligere danske landsholdsrytter Charlotte Jorst, skulle på banen på den dansk indkøbte Nintendo, som nok var de to ryttere danskeren skulle holde mest øje med i klassen.

 

Steffen Peters og Suppenkasper sejrer

Den særdeles erfarne Steffen Peters til hvem Suppenkasper er blevet indkøbt specifikt med OL i Tokyo til sommer for øje, har vist sig at være særdeles godt ridende den seneste tid, og er netop blevet udtaget til det amerikanske OL-hold. Det var han også i dag. Med en dommerscore på 74,696 % sikrede han sig en velfortjent sejr i klassen med et flot og sikkert ridt.

 

Tredjeplads til Charlotte Jorst og Nintendo

Charlotte Jorst var sidst startende rytter ud af de 28 ekvipager, og red ligeledes et meget flot program på hendes top-hest Kastels Nintendo, som hun har indkøbt i Danmark hos Helgstrand Dressage. Efterhånden som karaktererne rullede hen over skærmen, var det tydeligt at der her blev tale om meget tæt løb mellem Charlotte Jorst og Agnetes to resultater, på en foreløbig anden- og tredjeplads. Da pointene slutteligt blev talt op, kneb den tdligere danske landsholdsrytter, der nu er amerikansk statsborger sig ind imellem Agnetes to placeringer på tredjepladsen med 72,217%.

 

Flot dansk resultat i dag

Agnete Kirk Thingaard fik hermed slutteligt en flot anden- og fjerdeplads i dagens internationale CDI3* trestjernede CDI Grand Prix. På Blue Hors Zatchmo sikrede hun sig andenpladsen efter amerikanske Steffen Peters. Tredjepladsen gik til Charlotte Jorst på Kastels Nintendo og Agnete kom så igen på fjerdepladsen på Blue Hors Don Olymbrio i en klasse der havde Blue Hors som sponsor. Ikke dårligt gået for stutteriet og for de danske farver!

 

Se resultaterne fra klassen her

 

Billede

 

Agnete Kirk Thingaard fik en flot anden- og fjerdeplads i dagens store CDI3* Grand Prix i Wellington. På Blue Hors Zatchmo indtog hun andenpladsen efter amerikanske Steffen Peters. Tredjepladsen gik til Charlotte Jorst på Kastels Nintendo og Agnete kom så igen på fjerdepladsen på Don O. Her ses Agnete på Don O (Foto: Blue Hors)


Tilføjet d. 23-01-2020 kl. 19:27 og sidst rettet den 23-01-2020 kl. 19:28 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
25-09-20 Championatsfinalerne er aflyst
29-08-20 Zacksmir bliver på Blue Hors
29-08-20 Friend præmieret i Vechta
29-05-20 Blue Hors på indkøb
25-05-20 Blue Hors Dalian lever ikke længere
15-05-20 Daniel stopper hos Blue Hors
15-05-20 Blue Hors indgår aftale med Jens Meyer
03-05-20 Ny rytter til Blue Hors
20-04-20 Bjarne Nielsen taler om den ideelle ridehest
29-03-20 Årets Blue Hors Avler 2020


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider