Vi overvurderer hestes velfærd, som følgende af vores egen manglende sensitivitet og tilvænning, når vi eksponeres for forringet hestevelfærd og mistrivsel gennem længere tid, tyder forskning på
Ovenpå de mange tidligere internationale hesteskandaler og hårde træningsmetoder, som vi alle har let ved at pege fingre af, viser et nyligt internationalt studie, at der rent faktisk er en udbredt tendens til, at vi alle over tid, bliver mere uopmærksomme og usensitive overfor manglende velfærd og mistrivsel hos vore heste, som potentielt kan sende os ud på en glidebane, hvis ikke vi er opmærksomme herpå.
Et tankevækkende forskningsresultat, peger på at vi skal 'gribe i egen barm' før vi dømmer andre ude af dressurbanen, men samtidig understreger studiet, at det er et menneskeligt karaktertræk, som vi alle skal være opmærksomme på.
Forskning i velfærd
Et fransk forskerhold satte sig for at undersøge, I hvor høj grad hestepassere og ejere, var i stand til at identificere forringet hestevelfærd eller trivsel hos deres heste, eller om de over tid vænner sig så meget til at omgås heste med ringe velfærd, at de ikke længere lægger mærke til signalerne. Ideen til studiet opstod på baggrund af studier i hospitalssektoren, som har påvist at læger og sygeplejersker, ofte underestimerer, hvor dårligt patienter i deres varetægt, reelt faktisk har det. De satte sig derfor for, at undersøge om det samme gjorde sig gældende for personale og hesteejere, der omgås deres heste dagligt, ud fra hestenes tendens til at udvise stereotyp adfærd, som ofte forbindes med forringet velfærd eller mistrivsel.
En række hestepassere besvarede et specifikt spørgeskema, der efterfølgende blev sammenlignet med svarene fra en erfaren adfærdspsykolog med doktorgrad i hesteadfærd, som observerede hver enkelt hest i 18 timer.
Overvurderes hestevelfærd?
Forskerne fandt, at de fleste hestepassere og ejere, kraftigt undervurderer hestes udtryk for mangel på velfærd og trivsel. De fandt, at de personer der havde de største bekymringer om deres hestes velfærd, ogsa var dem, der havde det mest præcise billede af ringe velfærd, mistrivsel eller unormal udvist adfærd hos deres heste. Lang tids eksponering til dyrene var en forklarende faktor i personernes mangel på at kunne identificere adfærdsmæssige problemer hos deres heste, konstaterede forskerne. Men det generelle billede var, at flertallet af de personer der dagligt håndterede hestene, havde meget vanskeligt ved reelt at identificere hestenes velfærdsmæssige problemer. Her gælder det således, at det ikke altid er en fordel at være alt for tæt på, fordi man efterhånden bliver blind overfor tegn på mistrivsel.
I en enkelt stald blev der ikke rapporteret nogen som helst velfærdsmæssige problemer, medens adfærdsterapeuten så indtil flere tegn på manglende velfærd, hos næsten samtlige af staldens heste. Forskernes forklaring herpå, var, at hvis man generelt er omgivet af en større population heste, hvor flertallet klart og kollektivt giver udtryk for manglende tilpasning, kan det ændre menneskers professionelle holdning, til hvad der er normel og kendetegnene for god velfærd og trivsel.
Deres resultater understøtter hermed, deres hypotese om, at hestepassere, ligesom menneskeligt plejepersonale, undervurderer hestens velfærdsmæssige problemer, også selvom tegnene er ret tydelige.
Hvorledes kan dette forklares?
Forskerne foreslog to faktorer som kan influere, denne relation:
- Mangel på opmærksomhed og anerkendelse af tegn på forringet velfærd
- Overeksponering til heste med anormal adfærd eller dårlig velfærd, hvilket fører til en forringet følsomhed (sensibilitet) overfor disse adfærdsfænomener.
Forskerne påpegede efterfølgende, at underestimering af hestes mulige velfærdsproblemer, kan føre til, 1) at behandlingskrævende indgriben overses og 2) at der bliver taget utilstrækkelige eller forkerte beslutninger, der vedrører hestens velfærd. Dette kan potentielt få vidtrækkende konsekvenser for de berørte heste.
Forskerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at det er vigtigt at personer der omgås og passer heste trænes i at observere, selv de mindste tegn på afvigelser fra, hvad der er normal adfærd hos heste, og at de motiveres til at udvikle empati og indsigt i hestes adfærdsmønstre således at de kan spotte tegn på ubehag, utilpashed eller mistrivsel.
Metodemæssige svagheder
Eftersom forskningsstudiet blev gennemført som spørgeskemaer, anerkender forskerne, at det i forsøget er muligt, at nogle personer har været modvillige overfor at rapportere adfærdsmæssige problemer hos deres heste, eftersom adfærdsproblemer typisk forbindes med forhold, der ikke er optimale for hestene, og derfor kan falde tilbage på ejerne. Dette er naturligvis en potentiel metodemæssig svaghed ved forskningsstudiets metode. Alligevel er resultaterne tankevækkende.
Mulige implikationer af forskningen
Selvom forskningsresultatet sikkert ikke kommer rigtigt bag på nogen der har med heste at gøre, er det en væsentlig konklusion. Det er det, fordi studiet understreger og påminder os, hvor vigtigt det er for os alle, at være bevidste om vore hestes velfærd, og at vi noterer os de ændringer der kan observeres.
Det kan også forklare, hvorfor der eksisterer forskellige kulturer i de forskellige hestemiljøer for, hvad der er acceptabel adfærd og hvad der ikke er. Det kan også forklare, hvorfor nogle ridemiljøer har en mere empatisk tilgang til heste, mens andre har en mere hård adgang til heste. Desuden understreger det, hvor vigtigt det er, at erfarne ryttere sætter de rigtige eksempler for de yngre, mere uerfarne hestefolk, da det danner præcedens for, hvordan de mere uerfarne hestefolk, tillægger sig deres tilgang til heste.
Hermed følger en opfordring fra redaktionen til de erfarne hestefolk, som har en opgave overfor de mindre erfarne:
- Vær empatisk. mist aldrig din indføling med hesten, upåagtet hvor ambitiøs du er! Lad aldrig din målsætning gå forud for din hests velfærd, og hold dig i agt for, ikke at falde ind i vanetænkning.
- Værd bevidst om, hvad der er ægte velfærd for din hest og hold for øje, at dens velfærd og trivsel ikke kompromitteres
- Vær et godt eksempel for de mindre rutinerede hestefolk, der ser op til din erfaring og dine kundskaber, og for hvem du bør repræsentere et godt eksempel. Vær, ved hjælp af egne handlinger, det gode eksempel, så de mindre erfarne, helt naturligt lærer at omgås hesten med empati, hensyn og opmærksomhed på dens velfærd og trivsel
Kilde til selve forskningsstudiet: How accurate are we at assessing others' well-being? The example of welfare assessment in horses, Clémence Lesimple, Martine Hausberger. Front Psychol. 2014; 5: 21. Offentliggjort online 2014, Januar 24. doi: 10.3389/fpsyg.2014.00021. PMCID: PMC3900850
Vi overvurderer hestes velfærd, som følgende af vores egen manglende sensitivitet og tilvænning, når vi eksponeres for forringet hestevelfærd og mistrivsel gennem længere tid, tyder forskning på. Vi bør øge vores sensitivitet for at fornemme vore heste (Foto: Tine Lessél)