De frygtede normader på stepperne i øst var mestre på hesteryg for flere tusind år siden. Da de tæmmede hestene ville de have flere farver, større muskler og mere mælk.
For et par tusind år siden levede skyterne på de sentralasiatiske stepper. De var mest kendt for at invadere og hærge, en stor fordel i kamp var deres evner på hesteryg. Her var de som nogle af de første i stand til at skyde med bue og pil i høj fart.
De var ikke de første til at tæmme vildheste, dette skete langt tidligere (ca 5500 år siden), men selv for 3000 år siden da normaderne tæmmede vildheste var det ikke heste som vi kender dem i dag. Det viser et studie foretaget som et samarbejde mellem 33 forskere fra otte forskellige lande.
De har analyseret gener fra 16 heste, fundet begravet i det der nu er Kasakhstan og Rusland.
Hestene har ligget usædvanligt godt bevaret af permafrosten og de 13 Skytiske heste er mellem 2700 og 2300 år gamle. Derudover er også en 4100 år gammel hest fra Sintashta-kulturen analyseret.
Ville have sprintere
DNA-analyserne viser at Skyterne valgte at avle brede forben og kraftige muskler. Hestene var sandsynligvis stærke og hurtige over kortere distance - meget lig vore dages galopheste.
Farver var også eftertragtede. De fleste vilde heste har været dunfarvede, som Przewalski-hesten, men de begravede heste var også brune, sorte, lysere gule og plettede.
Livet på stepperne var hårdt, og hestemælk har med al sandsynlighed været en vigtig næringskilde for normaderne. De begravede heste havde gener der indikerede øget mælkeproduktion. Tilsvarende havde hestene gener der gør dem i stand til bedre at holde på væske. En vigtig egenskab på de tørre stepper hvor der ofte er langt til næste vandhul.
Ikke bare blodige barbarer
Hestene blev sandsynligvis ofret før de blev lagt i gravene. Det har været vist før, men med de store fejlmarginer i carbondatering er det svært at finde ud af præcis hvornår denne skik tog fart. Forskerne har derfor arbejdet med statistiske analyser og konkluderet at de rituelle ofringer tog fart for omkring 3200 år siden.
Skyterne var ikke bare barbarer, der drak deres fjenders blod af kranier. De var tålmodige hestetæmmere og dygtige avlere. "Vi ønskede at vise de mange facetter i det ekseptionelle forhold mellem menneske og hest i denne periode" siger professor Ludovic Orlando fra Københavns Universitet. Han og andre danske forskere har været med i studiet.
Undgik indavl
Normaderne var dygtige til at undgå indavl i deres flokke. På den tid var den genetiske variation fortsat stor og hingstene havde mange forskellige Y-kromosomer. Denne genetiske variation er gået tabt siden, hvor næsten alle hingste har samme udgave af Y-kromosomet. Sådan var det ikke under normaderne. Den samme hingst blev ikke far til flere hundrede afkom, de første 3000 år efter at tæmning af heste blev normalt var der stadig en stor genetisk variation.
Dette står i kontrast til teorien om at domæsticering medfører et demografisk kollaps samt tab af diversitet på Y-kromosomet ganske hurtigt. De første mange år efter tæmning af hesten var der stadig stor diversitet og dermed god grobund for at sikre hestens overlevelse.
Gener for "trainability"
Et andet meget interessant resultat er at man under studiet har fundet evidens for at en bestemt række gener, der har med centralnervesystemet at gøre, var særligt udviklet i de tæmmede heste. Det er derfor sandsynliggjort at disse gener giver en mere træningsparat hest. Det kræver dog stadig mere forskning for med sikkerhed at kunne sige at dette er genet der gør det muligt at tæmme vilde dyr.
Pressemeddelelse kan læses på KU.dk. Hele studiet er publiceret i Science.