Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk Varmblod om WFFS

Dansk Varmblod meddeler i dag i en pressemeddelelse, at flertallet af de hingste på Dansk Varmblods hingsteliste nu er testet for WFFS-genet, på hingsteholdernes eget initiativ, og så er det op til hoppeejerne om de vil undgå parringer, der kan få dødelig udgang for føllet

 

Årsag til mange aborter

Warmblood Fragile Foal Syndrome (WFFS) har sandsynligvis været årsagen til flere aborter og dødfødte føl, end man hidtil har antaget, fordi disse sjældent obduceres og føres til statistik. Genet for WFFS findes primært hos europæiske varmblodsheste, og to tilfælde i dette forår af dødfødte varmblodsføl i USA, der er blevet diagnosticeret med WFFS, har medført et øget fokus på sygdommen.

 

Efterfølgende har mange europæiske hingstestationer - herunder danske - taget konsekvensen og på eget initiativ ladet deres avlshingste teste for WFFS-genet. Det betyder, at hoppeejere har mulighed for at sikre, at de ikke parrer to individer, der er genbærere.


"Ethvert dødt føl er et tab for avleren, for hoppen og for avlsforbundet, og for avleren har det en følelsesmæssig såvel som en økonomisk konsekvens", fastslår Dansk Varmblods formand Jan Pedersen.

 

 

Viden og transparens
I maj måned udmeldte Dansk Varmblod, at WFFS potentielt er en sygdom, som kan nødvendiggøre en avlsmæssig overvågning, og derfor iværksatte man en indsamling af tilgængelige data og viden om sygdommen for samtidig at overveje en strategi for overvågning og regulering af sygdommen.
"Det øgede fokus på WFFS har allerede tilvejebragt mere viden om sygdommen og genbærerne, og det må betragtes som en positiv udvikling, der kan forventes at nedbringe antallet af aborter og dødfødte føl allerede fra næste år", fortæller han.

 

DV anbefaler at lade avlsdyr teste
Dansk Varmblod anbefaler hingste- og hoppeejere at lade deres avlsdyr teste, og de fleste aktive hingste på Dansk Varmblods hingsteliste er nu testet for WFFS på hingsteholdernes eget initiativ, hvilket betyder, at den fornødne transparens er til stede.


"Herfra er det op til hoppeejerne at vurdere, om de vil tage en chance og bruge de hingste, der er bærere af genet, eller om de forinden vil lade deres hopper teste", siger Jan Pedersen.
Dansk Varmblods hovedbestyrelse vil på næste møde tage stilling til, om det fra avlssæson 2019 skal være et krav for optagelse på forbundets hingsteliste, at hingstens WFFS-status er kendt og må offentliggøres.

 

Internationalt fokus på arvelige sygdomme
Jan Pedersen er også formand for verdenssammenslutningen for varmblodsavlsforbund, World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH), der ligeledes er kommet med en officiel udmelding om Warmblood Fragile Foal Syndrome, som kan læses her.


Mere viden er vejen frem, og arvelige sygdomme herunder Warmblood Fragile Foal Syndrome er på dagsordenen, når WBFSH senere på året holder årsmøde i Ungarn.

 

Læs den danske avlerberretning og appel til DV her

 

Billede

 

Dansk Varmblod meddeler i dag i en pressemeddelelse, at flertallet af de hingste på Dansk Varmblods hingsteliste nu er testet for WFFS-genet, på hingsteholdernes eget initiativ, og så er det op til hoppeejerne om de vil undgå parringer, der kan få dødelig udgang for føllet


Tilføjet d. 08-06-2018 kl. 17:06 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Dansk Varmblod og WFFS.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
05-04-20 DV tager til genmæle overfor kritik
09-08-19 Hopperne dansede regnen væk i Brønderslev
30-04-19 Få WFFS-testet dit føl på følskuet
06-02-19 2018's DV indekstal på hingste og hopper er klar
21-01-19 WFFS – storm i et glas vand?
18-01-19 Schokemöhle vil betale for WFFS føl
18-01-19 Blue Hors Don Schufro er WFFS positiv
12-01-19 Schockemöhles WFFS resultater lækket
12-12-18 EU indfører obligatorisk test for WFFS fra 2019
16-07-18 ASK hingste frikendt for WFFS


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider