Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

2018's DV indekstal på hingste og hopper er klar

Nu er de opdaterede indekslister for Dansk Varmblods hingste og hopper for 2018 klar og online. Se de nye lister over de bedste avlshingste i Dansk Varmblod tillige med indekslisten over brugsafprøvede hopper i forbundet

 

Indekslisterne over DV kårede hingste

Indekstallene giver den bedst mulige objektive information om hingstes avlspotentiale i forhold til de øvrige hingste. Indeks 100 svarer til den gennemsnitlige kvalitet. Jo højere indeks, desto bedre avlspotentiale. Er indekstallet over 120, er hingsten i blandt de 16% bedste avlsdyr. Er indekstallet over 140, er hingsten blandt de 2,5% bedste.

 

Sezuan i toppen af listen for dressurhingste

Ny i toppen af dressurindeksene er den tredobbelte UVM-vinder Sezuan DVH 1110. Han efterfølges af Fassbinder DVH 1001, der bl.a. er far til den tredobbelte UVM-vinder sølvmedaljehoppen Fiontini.

 

 

Kun få rokeringer hos springhingstene

Toppen af springindekset udgøres af de samme hingste som sidste år. Dog er der rykket en anelse rundt. Men det skyldes at flere af hingstene såsom Ci Ci Senjor Ask DVE 1010, Diamant De Revel DVH 972, Casino DVH 559 m.fl. endnu kun har få bedømte afkom.

 

Husk, at det ikke er den nøjagtige rækkefølge, som er vigtig, men derimod i hvilket område hingstene ligger. Eksteriørindekstallene oprangeres efter helhedskarakteren. Med andre ord, så udtrykker eksteriørindekstallene hvilke hingste, der producerer den største andel af DH-hopper og hingste udtaget ved forbesigtigelse.

 

De oprangerede indekslister for hingstene findes du her

De vil også hurtigst muligt kunne ses i Hestedatabasen.

 

Hoppernes indekstal for 2018 er også online

Har din hoppe gået sadelkåring eller stationsafprøvning i i Dansk Varmblod 2018, vil hun nu optræde på indekslisten sammen med de andre brugsafprøvede DV-hopper.

 

I excel-skemaerne kan du bruge "søg og vælg" (ikonet med forstørrelsesglas) til at fremsøge din hoppe via navnet. Indekstallet er det første estimat af hoppens avlsværdi, vurderet i forhold til de øvrige hopper i Dansk Varmblod. Efterhånden som hun får flere bedømmelser i championater og konkurrencer eller får flere bedømte afkom, vil hende indekstal ændre sig. Det vil med tiden resultere i en mere sikker beregning af hoppens avlsværdi.

 

Tzarina topper dressurhopperne

Ny i toppen af dressurindekstallene er guldmedaljehoppen og Årets Dressurbetonede Hoppe 2017, Skovens Tzarina. Hun er halvsøster til Elite- og Grand Prix hingsten Skovens Rafael, der også ligger i toppen af hingstenes dressurindeks.

 

Ny er også guldmedaljehoppen Straight Horse De Milla. Hun er ud af samme morstamme som avlshingsten Zonik, der nu har stor succes som international Grand Prix hest under Edward Gal.

 

Endelig er også guldmedaljehoppen Queenspark Wendy ny i toppen. Hun er ud af Stenvangs-stammen, der har givet flere konkurrenceheste, elite- og medaljehopper. Faderen er den tredobbelte UVM-vinder Sezuan, der også topper hingstens dressurindeks.

 

Chinett topper springhopperne

I springindekstallene fører unghestechampionatsvinderen fra 2018, sølvmedaljehoppen Chinett Ask. Hun er ud af en præstationsbetonet hoppestamme, idet moderen er S-hest i springning og halvbroren Chacom Ask vandt unghestechampionatet i 2012. En anden halvbror sølvmedaljehingsten Frontier Ask blev fløj i 4-års holdet ved hingstekåringen. Chinett Ask er efter Ci Ci Senjor Ask, der topper hingstenes springindeks.

 

Ny på indekslisten er også sølvmedaljehoppen Caprice Ask. Hun er halvsøster til Chinett Ask ud af samme hoppestamme, og blev i 2018 nr. 8 ved DRF's springchampionats finale for 4-års heste. Hun er efter Favorit ask, der ligeledes ligger i toppen af hingstenes springindeks.

 

En helsøster Charetta Ask, der findes lidt længere nede på indekslisten, fik i 2016 guldmedalje og blev udnævnt til årets bedste springhoppe.

 

Indekstallene på DV hopperne, kan du finde her

De vil ligeledes blive lagt i Hestedatabasen, således at de kan ses under de enkelte heste.

 

Billede

 


Tilføjet d. 06-02-2019 kl. 17:49 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
09-08-19 Hopperne dansede regnen væk i Brønderslev
30-04-19 Få WFFS-testet dit føl på følskuet
08-06-18 Dansk Varmblod om WFFS
07-06-18 Avlers åbenhjertelige appel til Dansk Varmblod
26-05-18 Varmblods-avlsforbund opruster mod WFFS
25-05-18 KWPN kræver hingste testet for WFFS
13-04-18 Fem hingste godkendt ved efterkåringen
08-04-18 9 dressurhingste til DV efterkåring
18-03-18 Dansk Varmblod – dansk, men egentlig hvor dansk?
08-02-18 DV's nye indekstal er klar


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider