Med imponerende næsten 79% vandt den rutinerede danske paradressur -darlling Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties individuelt guld i paradressur i grad II. Det blev ikke til flere individuelle danske medaljer, men yderligere en 4. plads og to sjettepladser
VM guld til stinna og Smarties
Med en imponerende score på 78,947 % i kür blev det til endnu en guldmedalje til Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties ved VM i paradressur! Alle de danske paradressurryttere var videre til kürfinalen, der blev afviklet lørdag under blå himmel på det flotte stadion ved WEG i Tryon, og alle rytterne fik over 70 % for deres ridt. Stinna var dog dagens Golden Girl med både den højeste procent og mesterskabets anden guldmedalje.
Flot kür
Paradressurrytter Stinna Tange Kaastrup og hendes hest Horsebo Smarties viste lørdag eftermiddag, hvorfor de er de bedste i verden i grad II. Dommerne belønnede parrets flotte kür med hele 78,987%, og det var mere end 3 % bedre end hendes nærmeste konkurrent, hvilket betyder, at Stinna kan tage intet mindre end to guldmedaljer med sig hjem efter dette års WEG i Tryon.
"Jeg tror ikke, der er ord for hvor fantastisk det føles. Det har været ubegribeligt, helt utroligt og meget mere end vi turde håbe på. Jeg er meget stolt og meget glad," sagde en forståeligt glad Stinna Tange efterfølgende.
Alle danske ryttere i finalen
Det er også lykkedes de andre danske ekvipager at levere gode resultater i dagens finaleklasser i paradressur. Den første rytter i ilden var Susanne Jensby Sunesen med CSK's Que Faire, der i grad IV opnåede 72,735 % og en flot 4. plads. I grad I var Line Munk Madsen til start med Hønnerups Beebob, og hun red et flot program til 72,387 %, hvilket rakte til en 6. plads. I grad III blev det også til en dansk 6. plads, efter Caroline Cecilie Nielsen med Davidoff red sig til 70,867 %.
Se alle resultater her
Med imponerende næsten 79% vandt den rutinerede danske paradressur -darlling Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties individuelt guld i paradressur i grad II. Det blev ikke til flere individuelle danske medaljer, men yderligere en 4. plads og to sjettepladser. Her ses Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties (Arkivfoto)