Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Troensegaard: om UVM Bronze med Kipling!   Portræt

Anne Troensegaard og trakehner vallakken Kipling sikrede sig i den forgangne weekend sensationelt UVM 2017 bronzemedaljen for 7-års heste ved verdensmesterskaberne for unge dressurheste i Ermelo i Holland, og høstede samtidig historisk anerkendelse til dansk trakehneravl. Hun fortæller i et interview om oplevelsen om at nå til tops ved UVM, og om hvad der er ekvipagens næste mål

 

To danske heste for tredje år i træk

Afviklingen af det præstigefyldte årlige verdensmesterskab for unge dressurheste (UVM) fandt sted i dagene den 3-6 august 2017 i Ermelo i Holland. Set med danske øjne var det særligt succesfuldt i år, idet hele 10 ud af tolv danske heste gik til finalerne, og det hele endte med tre danske medaljer, to af bronze og en enkelt af guld. I 7-års finalerne var Danmark særlig succesfuld med og sikrede sig både guld med DV hoppen Fiontini og bronze med trakehneren Kipling. Herved høstede begge de to UVM deltagende danske avlsforbund stor international hæder.

 

Bronze til Kipling og Anne Troensegaard

Den i lighed med Fiontini ligeledes 3 gange UVM deltagende renstammede trakehner vallak Kipling (e. Hofrat / Hohenstein) repræsenterede på forbilledligvis toppen af den danske trakehneravl med Anne Troensegaard i sadlen, og sikrede sig sensationelt bronzemedaljen i finalen!

 

Kipling er et helt igennem rendyrket dansk produkt. Han er opdrættet og ejet af trakehneravler Peter Christensen, og uddannet og redet af sin faste rytter gennem mere end 3 år Anne Troensegaard, og er bare er blevet bedre og bedre med tiden.

 

Et forbilledligt UVM ridt

Det blev til et fantastisk og historisk finaleridt søndag den 6. august, hvor den velfungerende trakehner blev fremvist optimalt under rytter. Anne formåede som varslet at få de sidste marginaler ud af Kipling, som hun har arbejdet målrettet på frem til UVM.

 

Trods spændinger, da Kipling entrerede den store arena faldt han hurtigt til ro, og til trods for småfejl i den første galopøvelse, blev der statset stort, med resultater til følge.

 

Dommer roser i en lind strøm

Efter ridtet og under karaktergivningen regnede det med flotte kommentarer fra dommerne i samme takt som karakterene blev afsløret. Kipling fik bl.a. tildelt feltets næsthøjeste karakter i trav på 9,4 og i ridelighed på 8,8, hvor selv den senere verdensmester Fiontini ikke kunne være med, og tilmed finalens absolut højeste karakter i kapacitet på 9,2 og en samlet score på 82,448. En foreløbig førsteplads inden de sidste ryttere, men med en placering så det med garanti ville blive til en medalje i den endelige opgørelse.

 

Annes sympatiske måde at ride hesten på, tillige med den store positive udvikling ekvipagen i det hele taget har gennemgået over de tre UVM år, blev fremhævet af dommerne.

 

Anne om ridtet og bronzemedaljen

Anne og Kipling høstede så stor anerkendelse for deres samarbejde og Annes sympatiske uddannelse af hesten, at det gav genklang på hele stadium. Anne selv blev så rørt over de flotte dommer roser, at det først efterfølgende gik op for hende at hun lå til en UVM medalje.

Om Anne Troensegaards oplevelse i dette øjeblik og i minutterne efter hendes livs ridt, fortæller hun bl.a. i et interview til trakehnernes eget avlsforbund følgende: "Hvis du havde sagt til mig, at jeg fik en sjette plads eller blev nr. 4 i finalen, så havde jeg også været glad, og det havde været helt fantastisk, men jeg havde også besluttet mig for at give den gas og ride min chance!".

 

Og Anne Troensegaard beretter videre: "Det var først da jeg kom ud, at det rent faktisk gik op for mig, at jeg ville få en medalje. Så begyndte det at pible op igennem kroppen på mig og jeg blev enormt rørt".

 

Flere dage efter at bronzemedaljen er en realitet, kan Anne fortsat mærke det pible i kroppen, men hun er også helt fysisk og mentalt udmattet, men samtidig veltilfreds med sin egen indsats: "Jeg kan jo ikke være mere stolt. Det er jo det største jeg næsten kunne få at vide. Jeg kan næsten ikke ønske noget andet".

 

Kipling bare bedre og bedre

Ligesom verdensmesteren Fiontini har Kipling tidligere repræsenteret Danmark ved UVM ved flere tidligere lejligheder, nemlig også som, 6-års, og i år nu tillige som 7-års. Alle gange med Anne Troensegaard som rytter.

 

I 2016 blev ekvipagen nummer seks i finalen for 6-års, og i år blev det så til en super flot bronzemedalje. Det beviser at dedikeret systematisk uddannelse og en stor gensidig forståelse mellem hest, rytter, træner og ejer, går hånd i hånd og skaber resultater. Samtidig er dommer kommentarerne bare blevet flottere og flottere for hvert år.

 

Vigtigt med et godt team omkring sig

Anne Troensegaard henviser dog selv med vanlig ydmyg opmærksomhed til betydningen af at have et godt team omkring sig, og giver på sin egen Facebookside udtryk for sin uforbeholdne tak til og taknemmelighed overfor sine faste støtter, selvom opdrætter Peter Christensen ikke er sen til at vende omkring og pege tilbage på Anne, som den helt centrale aktør for Kiplings store succes:"Jeg har godt nok avlet hesten, men det er jo Anne der har gjort hele arbejdet!".

 

Fremtidsplaner

Kipling får nu et par ugers ferie med afslapning og forkælelse. Det næste umiddelbare mål bliver championatet på Blue Hors. På sigt vil Anne gerne videre til Grand Prix og kvalificere sig til landsholdet, som hun altid har ønsket sig. Anne er overbevist om at Kipling kan gå hele vejen!

 

Læs hele artiklen om Anne Troensegaards bronze ridt og interviewet med hende på Trakehner Avlsforbundets hjemmeside her

 

Se det samlede finaleresultat for de 7-års heste ved UVM i Ermelo 2017 her

 

Billede

 

Anne Troensegaard og Kipling (e. Hofrat / Hohenstein) sikrer sig sensationelt UVM bronze for 7-års heste i Ermelo i Holland.

 


Tilføjet d. 15-08-2017 kl. 09:00 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
19-01-20 Troensegaard og Fürstenblick red sig til dobbeltsejr
08-03-18 Zhaplin suveræn vinder af Unghestechampionatets 2. afdeling
22-10-17 Anne og Kipling hædret i Tyskland
15-10-17 Fiontini første 7-års championat finalevinder
08-09-17 Troensegaard stopper udlånet af Kaj
08-08-17 Helgstrand om successen i Ermelo
06-08-17 Red Diamant blev 4'er ved UVM 6-års
06-08-17 UVM Bronze til 5-årige Donkey Boy!
06-08-17 Ekstatisk UVM: 7-års UVM guld og bronze til Danmark!
05-08-17 Nu er 10 ud af 12 danske heste videre UVM finalerne!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider