Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Troensegaard stopper udlånet af Kaj

Anne Troensegaard stopper aftalen om udlån af sin UVM trakehner hest Litvinenko Sjæltofte til junior rytteren Natalie Hering. Natalie har haft trakehneren i udlån de 1,5 år med flotte resultater til følge under Annes gode anvisninger, men har nu til gengæld fået alle sine drømme opfyldt. Aftalen stopper nemlig af den simple grund at Natalie har fået tilbudt at købe sin drømmehest Kaj, hvilket hun har takket ja til!

 

Låneaftale om Kaj stopper

Efter halvandet års aftale om at stille sin hest og UVM partner til rådighed for junior rytter Natalie Hering, er deres aftale nu ophørt med øjeblikkelig virkning.

 

Anne Troensegaard udlånte bl.a. Kaj fordi han havde behov for nogle flere kilometer i ridningen, samtidig med at hun selv fik Peter Christensens trakehner Kipling i ridning. Valget af ny rytter til Kaj faldt påAnnes dygtige og sympatiske junior elev Natalie Hering, der selv stod og manglede en god hest, som hun kunne kommme videre på, og hun blev hermed trakehner rytter.

 

Det er ellers ikke resultaterne der har manglet. Den unge ekvipage Kaj og Natalie har igennem det sidste halvandet års samarbejde opnået flotte resultater i junior rækkerne, både nationalt og internationalt, flot hjulpet på vej af Anne Treoensegaard, der i hele perioden har fungeret som træner, vejleder og coach.

 

Flotte resultater for Kaj og junior rytter Natalie Hering

I sommeren 2016 vandt Natalie Hering det anerkendte tyske Trakehner Bundes championat i Hannover med den dejlige røde trakehner vallak Litvinenko Sjæltofte (e. Imperio / Pidroneur), der til daglig kaldes Kaj, efter trakehneravler Kaj Olesen, fra Lollands Varmblod, der solgte valakken til Anne Troensegaard.

 

Kaj og Natalie er desuden en del af junior brutto landsholdstruppen og vandt bl.a. guld for hold til De Nordiske Mesterkaber 2017, og blev tillige nr. 4 i det individuelle Danmarks mesterskab i år.

 

Kaj's start med Anne

Går man længere tilbage i årene ligger der imponerende resultater fra Anne Troensegaard´s tid i Kaj's CV, hvor de bl.a. vandt DRF mesterskab for 5-års, og samme år deltog ved UVM med finale plads. Som 5- og 6-års har den røde trakehner også været med i finalen ved Falsterbo Horseshow med Troensegaard i sadlen.

 

Litvinenko Sjæltofte (e. Imperio / Pidroneur), er opdrættet af Annette Olesen og Søren Rasmussen. Anette er datter af Kaj Olesen, som senere købte Kaj af datteren og solgte valakken videre til Anne Troensegaard.

 

Hvorfor stoppe et godt samarbejde?

Så hvorfor stoppe et velfungerende samarbejde, kunne man kækt spørge om? Jo, det er der såmænd en såre simpel og ganske glædelig grund til.

 

Natalie har nemlig købt sin drømmehest - selveste Kaj! Ekvipagen er et perfekt match og Natalie kunne ikke være mere lykkelig, forlyder det fra familien:"Kaj er en fantastisk hest - med et vanvittigt godt temprament, flink og super god i hovedet. 3 fantastiske gangarter og ja - nu er Natalie altså så heldig at være den nye ejer !!!", forlyder det fra en glad mor Pernille og hendes datter Natalie.

 

Natalie og Kaj har nemlig en kemi der passer optimalt sammen, mens Annes spiller bedre med Kiplings, og på denne måde går det het hele op i en højere enhed, og giver det bedste grundlag for et optimalt samarbejde mellem ryttere og heste

 

Natalie forsætter sin daglige træning og uddannelse af hesten hos Anne Troensegaard, så på det plan er der intet ændret.

 

Ekvipagen glæder sig til at forsætte i 2018 som young rider, og ser frem til mange gode år sammen. Nu er fremtiden sikret og Natalie har fået sin drømmehest Kaj......oven i købet som sin helt egen!

 

Billede

 

Anne Troensegaard og Natalie Hering i et muntert og indforstået øjeblik. Nu er Litvnenko Sjæltofte alias Kaj ikke længere til låns, Natalie har overtaget Kaj som sin egen! ( Foto: privatfoto Natalie Hering)


Tilføjet d. 08-09-2017 kl. 08:32 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
22-10-17 Anne og Kipling hædret i Tyskland
15-08-17 Troensegaard: om UVM Bronze med Kipling!
08-05-17 Troensegaard og Dufour brillerede!
17-04-17 Ung i TAF: Træningssamling for unge trakehnerryttere - skal du med?
14-07-15 Troensegaard gjorde rent bord!
20-06-15 Trakehner videre til UVM
11-02-15 Litvinenkos ’far’ – årets avler i TAF
06-02-15 Anne Troensegaard vinder af Schwadroneurs Vandrepokal 2014
18-08-14 Tag familien med til Broholm den 22-24. august
20-01-12 Adelinde og Parzival i topform


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider