Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Urørlig Dufour øger sin føring i DM med score på 82%!

Cathrine Dufour og Atterupgårds Cassidy sejrer suverænt i Grand Prix Speialen med drømmekarakteren 82 % og cementerer i den grad deres førerposition i dette års DM i dressur for seniorer, forud for søndagens afgørende kür. Selvom guldet ser ud til at være placeret, bliver der kamp om de øvrige medaljer, hvor de efterfølgende ekvipager ligger meget tæt

 

Spændingen steg da Dufour kom på banen

Med 24 ekvipager til start i mesterskabsklassen's anden afdeling, i Grand Prix Speciale, var det med feltets 12. startende rytter, at favoritterne til mesterskabet for alvor begyndte at indtage banen og spændingen stig til vejrs. Der var tydelige forventninger til denne ekvipage, og man kunne næsten have hørt en knappenål falde til jorden, da Cathrine Dufour og Atterupgårds Cassidy red ind på dressurbanen på Broholm Slot, for at fuldføre et drømmeridt.

 

Cemterede sin føring med et drømmeridt

Dufour lagde hårdt ud med et overlegent og overskudsagtigt fejende flot og sikkert program, der ikke kunne udsættes det mindste på. Da hun efter ridtet glad hilste ad, udbrød der jubel blandt tilskuerne. De vidste også at dette var et ridt ud over det sædvanlige. Tillige gjorde dommerne.

 

Et fuldstændigt enigt dommerpanel vurderede alle ekvipagen til en førsteplads med den imponerende samlet karakter på 82,509, hvilket resulterede i en samlet score på 161.559 og en foreløbig førsteplads i klassen og i det samlede mesterskabs regnskab.

 

Dufour cementerede hermed overlegent sin førerposition fra Grand Prix'en, og skønt det fortsat var tidligt i konkurrencen og de fleste øvrige ekvipager der kunne være med i kampen om mesterskabet fulgte efter Dufour, så har de sikkert alle siddet med en følelse af at hun ikke kan hentes, hvis dette er niveauet, og at kampen må stå om de øvrige pladser. Sådan blev det i hvert fald i dag, for Dufour og Atterupgaards Cassidy blev aldrig rigtigt truet på deres førsteplads og forblev totalt urørlige med mere end 7% samlet afstand til feltets næste rytter i klassen.

 

Tæt kamp om de øvrige pladser

Til gengæld lå de efterfølgende ryttere meget tæt i konkurrencen efter torsdagens Grand Prix, så var der ikke spænding om hvem der ville vinde klassen, var der fortsat spænding om de efterfølgende pladser.

 

Daniel Bachmann Andersen fik især flyttet lidt rundt på pladserne, da han som en af de sidst startende ryttere i feltet, gjorde sin entre med den iøjefaldende Blue Hors Don Olymbrio. Med et meget flot program, uden nævneværdige fejl, red han sig ind på en andenplads i Grand Prix Specialen med en samlet dommerkarakter på 74,745.

 

Sidste års sølvmedaljevinder Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ, havde forud herfor, redet sig ind på andenpladsen i klassen, med et flot og næsten fejlfrit program, som dommerne havde bedømt til 74,472 %, og hun måtte hermed se sig selv knebent rykke ned på tredjepladsen, men ligger fortsat lunt til medaljechancer.

 

Anders Dahl på Selten HW, havde desværre en fejl i etter changementerne, men sikrede sig alligevel en samlet bedømmelse på 73,392 % og en fjerdeplads i dagens Grand Prix Speciale.

Anna Zibrandsen og hendes nye hest Arlando gjorde det godt i dag, og red til 72,452 og en 5. plads. Sidste placering i klassen gik til Anna Kasprzak og Rock Star med 72,392 %.

 

Lige uden for placeringerne endte Daniel Bacjhmann Andersen med sin anden hest Blue Hors Zack, efterfulgt af de to renstammede trakehnere FInckenstein TSF og Aston Martin, som dog alle går videre til Søndagens kürfinale, hvor i alt 15 ryttere får adgang.

 

Kampen om søvl og bronze bliver tæt

Den samlede stilling i toppen af mesterskaberne ser inden den sidste klasse på søndag ud som følger:

  • Cathrine Dufour på Atterupgårds Cassidy med 161 point
  • Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Don Olymbrio med 146 point
  • Agnete Kirk Thinggaard på Jojo AZ med 146 point
  • Anders Dahl på Selten HW med 146 point
  • Anna Kasprzak på Rock Star 13 med 143 point
  • Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack med 143 point
  • Rikke Svane på FInckenstein TSF med 142 point
  • Anna Zibrandtsen på Arlando med 142 point
  • Helene Mesen på Aston Martin med 139 point
  • Allan Grøn på Wasabi OLD med 136 point

Som man kan se af den samlede stilling har både Daniel, Agnete og Anders 146 points inden søndagens finaler, Anna og Daniel begge 143 point, så det bliver marginaler, der kommer til at afgøre medaljerne - selvom det nok må erkendes at det med stor sandsynlighed bliver Cathrine Dufour der igen i år løber med guldet.

 

Se det samlede resultat for Grand Prix Specialen her

 

Se den foreløbige stilling for det samlede mesterskab inden søndagens kür her

 

Billede

 

Cathrine Dufour vandt ovebevisende anden afdeling af DM 2017 i dressur for seniorer, da hun vandt klassen med drømmekarakteren 82 % ( Foto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 07-07-2017 kl. 19:00 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
04-09-17 Vinderne fundet i 5. runde af DRF unghestechampionatet
21-08-17 Dufour vil være verdens bedste!
23-07-17 Tårnhøje karakterer - GP kür finalen i Aachen!
23-07-17 Danmark blev 4. i Nations Cup i Aachen
19-07-17 Alle hestene igennem dyrlægetjek til EM i military for J/Y
18-07-17 Det danske hold til EM i Gøteborg er sat
18-07-17 Werth: Dufour blandt favouritterne
09-07-17 Dufour og Cassidy Danmarks bedste med 88%!!!!
09-07-17 Sille og Darius genvinder U25 DM guld med næsten 77%!
19-06-17 Hingstene dominerede DRF championatskvalifikationen i Ringsted


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider