Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hø: Er dampning bedre end vanding?

Har man en hostehest eller en hest med meget følsomme luftveje, anbefales det at vande eller dampe høet, for at fjerne uønskede støvpartikler og snavs, inden det gives til hesten. Men hvad er egentlig bedst af de to metoder?


Fra vanding til dampning
At vande hø har tidligere været - og er sikkert fortsat - den mest udbredte metode til at fjerne støvpartikler og snavs fra hø, til heste med hoste og allergiproblemer, eller heste som blot har meget sensitive luftveje. Men vanding af hø er ofte relativt besværligt, og kan samtidig udvaske mange af de vigtige næringsstoffer, der er i høet som f.eks. fosfor og magnesium.


I de senere år er der derfor i stigende omfang blevet markedsført og solgt metoder til at dampning af hø, som et alternativ til vanding. Ifølge producenterne er det, udover at være langt mindre besværligt, en mere skånsom metode end vanding, til at fjerne støv, snavs, og muk partikler, uden at der fjernes vigtige næringsstoffer fra høet. Er dette egentlig korrekt?

 

Test af dampet hø
Et forskerteam satte sig for at undersøge dampnings effekt på hø på udvalgte men centrale kriterier. De undersøgte bl.a. dampningens påvirkning af:

  • Næringsstofferne i høet, bl.a. tørstofindholdet, indholdet af råprotein, vandopløselige kulhydrater, ethanol opløselige kulhydrater og calcium indholdet
  • Mug og svampesporekoncentrationer
  • tøvpartikler, luftbårne
  • Hestens mændeindtag af høet

Forskerne tog vilkårlige prøver af forskellige kvaliteter af hø, med forskellige fugtighedsniveauer og tog 26 prøver fra hver type. Derefter klassificerede de prøverne som henholdsvis lav på svampesporer og medium på svampesporer og udvalgte 10 baller af hver type til at blive dampet med en professionel hø-damper. Efterfølgende blev prøverne analyseret. Til sidst blev hestens naturlige ædelyst af høet vurderet.

 

Der blev gennemført et 10 dages forsøg med 6 heste, hvor de alle blev tilbudt både det dampede og udampede hø samtidigt i en to timers periode hver dag. Udfra forsøget fandt forskerne følgende resultater:

 

Resultaterne for høprøver med henholdsvis lav andel mug/svampesporer (LM) og medium andel mug/svampesporer (MM)

  • Tørstof andel: LM: -14%, MM: - 11%
  • Vand opløselige proteiner: LM -12%, MM -14%
  • Ethanol opløselige proteiner: LM: Ingen påvirkning MM: Ingen påvirkning
  • Øvrige næringsstoffer: LM: Ingen påvirkning, MM: Ingen påvirkning
  • Reduktion af mug/svampesporer: LM: 99%, MM: 91%
  • Reduktion af luftbårne støvpartiker LM: 0%, MM: 55%

Undersøgelsens resultater

Forskerne fandt ingen indikationer på at dampning forøgede indtagelsen af det hø der havde medium andel mug/svampesporer, mens hestene derimod indtog en større andel af det hø der i forvejen havde en lav andel af mug/svampesporer i sig. Forskerne konkluderede at dette formentlig skyldes at selvom dampning af hø dræber svampesporene, fjerner det dem ikke. Derfor, kan alene tilstedeværelsen af svampesporer, hvad enten de er døde eller levende, kunne give en bismag, som hestene ikke bryder sig om.

 

Vanding eller dampning

Forskerne, der tidligere har foretaget tilsvarende undersøgelser af vandet hø, og havde disse resultater at sammenligne med, konkluderer på denne baggrund af at dampning af hø, øger indtaget af kvalitetshø. Det kan derfor være gavnligt for heste der skal komme sig efter operation, er fejl- eller underernærede, eller ældre heste med dårlige tænder og tilsvarende meget kræsne heste, der har stor brug for næringsstofferne i høet.

 

Samtidig konkluderer forskerne dog, at vanding af høet forekommer at være en mere økonomisk overkommelig og bedre løsning end dampning, når man har med heste med luftvejsproblemer at gøre. Det gælder ligeledes i de tilfælde, hvor man ønsker at reducere mængden af letfordøjelige kulhydrater i høet, som f.eks. hvis hesten skal tabe sig, hvis den har EMS, eller er forfangen. I disse tilfælde vil vanding af høet altså være at foretrække.

 

Ingen entydig konklusion

 

Spørgsmålet om dampet hø er bedre end vandet hø, kan derfor ikke besvares entydigt. Udvandingen af næringsstoffer er større i vandet hø end i dampet hø, mens vanding i højere grad fjerner de døde svampesporer end dampet hø, og hermed øger ædeysten. Om man skal vælge det ene eller det andet, skal derfor bero på hestens generelle hebreds- og foderstand, samt en vurdering af, hvad man ønsker at opnå som resultat. Derudover skal man naturligvis se på det besvær de enkete metoder repræsenterer, og de investeringer der følger med, som hvis man f.eks. skal dampe høet i stedet for at vande det, og derfor ud for at investere i et dampeapparat.


Kilde: "Effect of hay steaming on forage nutritive value and dry matter intake by horses, Journal of Animal Science, december nummeret 2013.


Billede


Tilføjet d. 15-01-2014 kl. 10:46 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-03-20 Snart er det højsæson for forfangenhed
20-03-19 Hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til EMS
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
07-02-18 Forskere studerer hesteejere til gavn for hestevelfærd
21-04-17 Pas på græsset i disse dage!
24-09-15 Forfangenhed – ikke sæsonbestemt
19-01-16 Du er nøglen til din hests opgør med EMS
30-06-15 Hvilke næringsstoffer har hesten brug for og hvad gør de for hesten?
27-03-15 Forfangenhed og kostens betydning
22-02-15 Protein - hvor meget er tilstrækkeligt?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider