Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Protein - hvor meget er tilstrækkeligt?

Er du usikker på, hvor meget protein din hests foderration skal bestå af? I så fald, er du ikke den eneste. Her følger den sidste af to artikler med information om, hvike faktorer der har betydning for, hvor meget protein din hest har behov for, og hvilke foderkilder der er god protein.

 

Hvor meget er nok?

Hvor meget er nok, hvis både overforsyning og underforsygning af proteiner i hestens foderration kan være skadeligt, som det fremgik af den første artikel om protein? (se her).

 

Desværre findes der ikke et entydigt svar. Ny forskning rykker konstant på anbefalingerne. Der eksisterer dog nogle generelle retningslinjer, som man kan forholde sig til, når man skal fastlægge det korrekte niveau.

 

Faktorer der er afgørende for tildeling af protein

 

Mængden af proteiner de er nødvendige, afhænger af den individuelle hest, med følgende faktorer der er listet efter faldende betydning, er forskerne generelt enige om, har betydning for hvor meget protein den enkelte hest skal tildeles:

  • Proteinets aktuelle fordøjelighed (kvalitet) eller også kaldet 'biologiske tilgængelighed' - altså hvor let det er for hestens fordøjelsessystem, at udnytte det protein, der er i foderet.
  • Størrelsen af foderrationen (heraf mængden af protein der indtages). Som generel rettesnor så er 0,60 g fordøjeligt protein, svarende til 1.26 g råprotein pr. kilo kropsvægt pr dag, passende for de fleste voksne heste til vedligehold.
  • Følhopper, har reelt ikke et forøget behov i de første 8 måneder af graviditeten, hvor fosteret vokser marginalt, men fra ca. 5. måned af graviditeten, kan proteinmængderne langsomt og gradvist øges frem til folingen.
  • Diegivning kræver også høje proteinmængde. Proteinniveauet i hoppens mælk er størst umiddelbart efter folingen, hvorefter det langsomt aftager med længden af dieperioden. I et gennemført forskningsstudie, blev følhopper fodret med mindre end 2.8 g råprotein per kg kropsvægt pr dag, hvilket både førte til vægttab og en lavere mælkeproduktionen end andre følhopper, der fik 3.2 g råprotein pr. kg kropsvægt pr. dag. Det kan derfor være nødvendigt med ekstra proteintilskud til diagivende hopper.
  • Proteinmangler i hoppens kost har også negativ indflydelse på føllets vækst. Efter 3 måneders diegivning, reducerer de fleste hopper kun mindre mængder mælk og føl begynder at spise mere fast føde. På dette tidspunkt vil det være tilrådeligt at gå tilbage til de normale proteinmængder der passer til de fleste hopper.
  • Nogle forskere mener, at også avlshngste I den mest travle periode, ligesom ekstremt hård præsterende heste, kan have behov for forhøjede mængder af protein, til øget muskelsætning og for at erstatte tabet af nitrogen gennem svedabsondring. Generelt er forskerne dog enige om, at det drejer sig om relativt små forøgelser på 1-2 % i disse tilfælde.

 

Hvilke fødekilder bidrager med den bedste protein?

Næringskilder så som mælk, æggeprotein, fisk og kød, er gode proteinkilder. De indeholder de bedste aminosyrer og har de højeste niveauer af lysin. Mælkeproteiner bliver ofte brugt som eneste form for protein i føl-foder, men fordi det er ret dyrt, og fordi voksne heste er mindre følsomme overfor typen af proteinkilde, bliver mælkeprotein sjældent anvendt i foder til udvoksede heste.

 

Betragter man planteproteiner, er sojaskrå og soyaskaller de bedste alternativer. De er de eneste planteproteiner der indeholder tilstrækkelige mængder lysin og methionin. Andre tilgængelige proteinkilder som fx hørfrø, har derimod ikke gode aminosyre profiler, og skal hvis de anvendes som foder, alligevel suppleres yderligere op med aminosyrer.

 

Tidligere brugte man ofte fiskemel som også er proteinrigt som fodertilskud, men det er foderproducenterne efterhånden gået bort fra, og soyaprotein er i dag mest udbredt som ekstra proteinkilde i hestefoder.

 

Korn indeholder mellem 8-20 % protein, men er af relativ dårlig kvalitet, hvilket er årsagen til at mange fodervirksomheder tilsætter bedre proteinkilder til foderblandinger. Hvis producenterne har udført deres job ordentligt, skal foderet indeholde mindst 0,65% lysin (i andel af trøstof). Hvis foderet ikke opfylder dette mål, skal der mere foder til, for at opnå same resultat (specielt til unge og voksende heste), ellers er man er nød til at supplere med tilskud.

 

Tilpas efter behovet

Som det fremgår, skal protein altid betragtes som en del af den samlede fodersammensætning og skal indgå i de rigtige mængder, til trods for, at det er en af de vigtigste byggesten for at opnå sunde og velfungerende heste!

 

At fodre i overdrevne mængder, er - om end det formentlig ikke er så skadeligt som underforsyning - ikke noget at stile efter, for at sikre sig, at hesten får det protein den har behov for.

 

Det er derfor anstrengelsen værd, både for hestens sundhed og for pengepungen, at ofre lidt ekstra tid på at sikre sig, at de forskellige heste, faktisk får de proteinmængder de har behov for - hverken mere eller mindre.

 

Læs den første artikel i serien: Sandheden om protein

 

Billede

 

 

Soyaskrå, er en udemærket proteinkilde, men pas på med for meget protein


Tilføjet d. 22-02-2015 kl. 10:55 og sidst rettet den 22-02-2015 kl. 20:14 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
16-02-15 Sandheden om protein
15-01-14 Hø: Er dampning bedre end vanding?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider