Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til EMS

Hormonforstyrende stoffer kan bidrage til udviklingen af EMS hos vore heste, viser ny forskning. Ligesom stofferne kan give problemer hos os mennesker ved at intervenere med vore cellers naturlige funktioner, så påvirker disse stoffer også vore dyr

 

Hormonforstyrrende stoffer påvirker cellers naturlige funktioner

Som det længe hawr været påvist, kan hormonforstyrrende stoffer bidrage til en række sygdomsfremkaldende tilstande hos os mennesker, idet de kan intervenere med kroppens naturlige hormoner og celledelingsprocesser. De hormonforstyrrende stoffer kan efterligne påvirke kroppens hormoner, og blokere dem i at udføre deres opgaver, og herved skabe rod i kroppens naturlige reparations-og regenereringsprocesser.

 

Menneskeskabte kemikalier

Hormonforstyrrende stoffer, er som regel menneskeskabte kemikalier, også kaldet endokrine forstyrrende kemikalier (EDC). De findes i en lang række af de produkter vi omgiver os med i miljøet og findes bl.a. I pesticider, plastprodukter og plejeprodukter. Det endokrine (eller indresekretoriske) system er et system af kirtler der ved brug af hormoner sender beskeder til andre organer. Hormonerne cirkulerer i kroppens blodbaner og styrer andre organer, og påvirkninger og forstyrrelser i systemet kan bl.a. føre til udviklingen af en række forskellige lidelser og sygdomme hos mennesker bl.a kræft.

 

Svære at komme udenom

De af jer der har downloaded og benytter forbrugermagasinet Tænk's mobil app 'Kemiluppen', der bruges til at scanne de plejeprodukter i har derhjemme eller tile at tjekke butikkernes plejeprodukter før I køber, har sikkert erfaret og er blevet overrasket over, hvor vanskeligt det rent faktisk er, at komme uden om produkter der kan være eller er mistænkt for at indeholde hormonforstyrrende stoffer.

 

Påvirker mennesker og dyr

Den stigende mængde hormonforstyrrende stoffer i vores miljø, og i de produkter vi benytter i det hele taget, der derfor et alvorligt og tiltagende problem. ikke kun for os mennesker, men naturligvis også for vores dyr, da de også eksponeres for stofferne i miljøet eller direkte påført, og de kemiske stoffer kommer ind i hele fødekæden. Det gælder også vore heste, Hestene bliver Ikke alene eksponeret for det i deres omgivende miljø, men også direkte i plejeprodukter og også i deres foder, der ofte skal produceres så billigt og effektivt som muligt.

 

Hormonforstyrrende stoffer i hestens miljø og EMS

Senest har forskning i USA fundet, at hormonforstyrrende stoffer i heste miljø, kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af EMS (equine Metabolic Syndrome).

 

EMS er uhelbredelig lidelse, og er netop karakteriseret ved endokrine afvigelser hos heste og ponyer. De påvirkede heste, vil have en tendens til at udvikle lommer af fedt på kroppen, blive overvægtige, og får en forstyrret insulin respond. EMS er ofte en af de oftes forekomne årsager til udvikling af forfangenhed.

 

I et omfattende internationalt studie der blev udført af forskere fra Minnesota i USA, Holland, og New Zeeland, blev mere end 300 heste fra 32 stalde i USA og Canada undersøgt. Målgruppen blev afgrænset til Walsh ponyer og Morgan heste, da disse racer er mere tilbøjelige til at udvikle EMS end andre.

 

Der blev indsamlet en masse data om hestene, heriblandt, hvorledes de blev holdt, deres mad, træningsregimer, tidligere sygdomsbillede og lokalitet. Forskerne undersøgte tillige hestenes plasma for EDC's påvirkning af receptorer i hesten for om hestene havde en blodprofil, der svarede til EMS, hvorefter resultaterne blev analyseret for korrelationer mellem EDC og disse variable.

 

 

 

Ophobede stoffer kan befordre udviklingen af EMS

Forskerteamet konkluderede, at ophobning af EDC´er kan forklare nogle miljømæssige variationer hos heste med EMS, men den præcise rolle og dosisrespons på EDC´er hos heste med EMS er ikke klart.


Ydermere kunne man gennem undersøgelsen foreklare nogle af de udsving, der ses i sværhedsgraden af EMS som ikke kan forklares af andre almindeligt målte faktorer, såsom kost, motion og sæson.

"Jo mere vi ved om en sygdom, især en af alvorlig og uhelbredelig en af slagsen som ems, jo vigtigere er det vi finder metoder til at forebygge den og undgå hestes eksponering til EDC's" Udtaler forsker Dr Kelly Diehl.

 

Det pågældende studie er det første der undersøger sammenhængen mellem EDC's og dygdomme i husdyr, og det skal yderligere undersøges hvor stor sammenhængen er, og hermed betydningen for udvikling af EMS og andre sygdomme i fremtidige studier, for at kunne yde de bedste forhold og veterinær assistance for heste.

 

Læs forskningsartiklen om det konkrete forsøg på engelsk her

 

Kilde: Associations between endocrine disrupting chemicals and equine metabolic syndrome phenotypes. S.A. Durward-Akhurst, N.E. Schultz, E.M. Norton, A.K. Rendahl, H. Besselink, P.A. Behnisch, A. Brouwer, R.J. Geor, J.R. Mickelson, M.E. McCue. Chemosphere, Vol 18, Mar 2019, p 652-661. doi.org/10.1016/ j.chemosphere.2018.11.136.

 

Billede

 

Hormonforstyrende stoffer kan bidrage til udviklingen af EMS hos vore heste, viser ny forskning. Ligesom stofferne kan give problemer hos os mennesker ved at intervenere med vore cellers naturlige funktioner, så påvirker disse stoffer også vore dyr. Billedet viser en hest med EMS med de klassiske ophobninger (Arkivbillede)


Tilføjet d. 20-03-2019 kl. 18:36 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
24-09-15 Forfangenhed – ikke sæsonbestemt
19-01-16 Du er nøglen til din hests opgør med EMS
27-03-15 Forfangenhed og kostens betydning
15-01-14 Hø: Er dampning bedre end vanding?
19-09-11 EMS: Diagnostik, behandling og forebyggelse
07-09-11 EMS og forfangenhed - en delvist uløst gåde
05-09-11 EMS og insulinresistens - genetik eller miljø?
01-09-11 EMS og fedme - er din hest for fed?
05-09-11 EMS, en livsstilssygdom hos heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider