Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Snart er det højsæson for forfangenhed

I disse dage kommer foråret. Der har allerede været nogle varme dage, og onsdag i den kommende uge vil temperaturen ifølge DMI bevæge sig helt op på 10 grader. Sammen med det tiltagende lys giver det gunstige forhold for forårsgræsset der allerede er begyndt at spire.

 

Sådan som det regner og blæser, er der ikke meget der tyder på at foråret er lige om hjørnet. Mudderet på mange folde lover heller ikke just sommer og sol indenfor nærmeste fremtid. Men hvis man kigger grundigt på jorden vil man se at de første spirer er så fint igang med at skyde græs op igennem sølet. Det har de kære heste luret. Det er fristende efter en lang vinter med kedeligt græs, og selvom man giver sine heste masser af godt grovfoder, så skal man nu igen til at være opmærksom på at det allerede nu, eller snart vil være de nye spirer der trækker. Sukkerfyldt og saftigt som det jo er, er det meget svært for hestene at modstå. Men for de heste og ponyer der er i risikogruppen for forfangenhed er det derfor også nu man skal sætte ind.


De heste/ponyer der typisk er i risikozonen er;

1) Overvægtige heste/ponyer

2) Heste/ponyer med EMS eller Cushings
3) Ponyer/heste der ikke får motion

4) Ponyer/heste der tidligere har været forfangne

5) Ponyer/heste der er gamle

 

Symptomer

Symptomer på begyndende forfangenhed kan være mange, alt fra ømme hove til en hest/pony der er stokhalt og har kraftige smerter, så har man en hest/pony i risikogruppen er det værd at gøre nogen så snart de første små tegn begynder at vise sig. Det kan feks være en nakkekam der bliver hård, en hest/pony der pludselig ømmer sig lidt på grus, en hest/pony der bliver uoplagt, træt og mest står stille osv.

Behandling

Bliver ens hest/pony først forfangen er man ude i et ofte langt og dyrt forløb med boksro, sandbund, dyrlægebesøg, smertestillende og ofte lang genoptræning, så som med alt andet er det her forebyggelse der er nøgleordet.

Forebyggelse

1) Find den rette vægt. En slank hest/pony, bliver sjældent forfangen med mindre der er underliggende sygdom, så at holde sin hest/pony i god form og tilpas huld er den bedste forebyggelse.

2) Pas på med græsset. Selvom det ikke ser ud af meget kan det være nok til at hesten/ponyen bliver syg. Måske skal hesten/ponyen på jordfold noget af tiden hvis den er i risikozonen.

3) Sørg for at hesten/ponyen bevæger sig mest muligt på folden. Lav evt vand og grovfoder i hver sin ende af marken, lav et vandrespor så hesten/ponyen bliver tvunget i bevægelse og indfør hønet eller andre typer slowfeedere som hesten/ponyen skal bevæge sig efter.

4) Skær ned på kraftfoderet hvis hesten/ponyen er overvægtig. De fleste heste/ponyer der ikke bliver brugt hårdt kan sagtens leve godt på et godt vitamin/mineral produkt og godt grovfoder.

5) Få dyrlægen til at vurdere huld på din pony/hest næste gang han/hun kommer forbi. Vi mennesker har tendens til at ville forkæle vores dyr, og bliver i den forbindelse lidt blinde for hvilken form vores dyr egentlig er i.

6) Brug vægtmålebånd. Et vægtmålebånd kan være en rigtig god rettesnor for om vores kære hest/pony tager på eller taber sig, og måler man feks sin hest/pony hver måned vil man rimelig hurtigt kunne spotte hvis vægten er på vej i den gale retning.

7) Brug din hest som hund. Går du mange ture, f.eks. med hunden, kan det være godt og hyggeligt at tage ponyen/hesten med i den anden hånd. Den langsomme motion er sund for hestene/ponyerne og brænder kalorier af. Skal man alligevel afsted, så tag hesten med.

 

 

Det er lettere at forebygge end at behandle forfangenhed, og hvert år er der heste/ponyer der dør af denne lidelse, så rettidig omhu kan redde livet for vores firbenede venner.

 

 

 

 



Tilføjet d. 08-03-2020 kl. 16:36 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
28-05-20 Nu skal græsset snart slås
03-06-20 Sådan får du prima hø og wrap
17-06-20 Stil krav til din hø og wrap leverandør!
12-07-19 Når græsset skal slås flere gange
26-06-19 Reguler hestens græsindtag på overdådige marker
25-11-18 Hvornår skal der lukkes af for græsset?
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
07-02-18 Forskere studerer hesteejere til gavn for hestevelfærd
21-04-17 Pas på græsset i disse dage!
24-09-15 Forfangenhed – ikke sæsonbestemt


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider