Et usædvanligt koldt forår, hvor termometeret viser dagstemperaturer på plussiden med, men nattemperaturer der fortsat er på minussiden, kan være en farlig cocktail for heste. Fruktan indholdet i græsset er nemlig særligt højt i disse dage, og det kan føre til forfangne heste, hvis ikke man passer på
Forår og udlukning på græs
Det har været en lang mørk vinter, og hestene hungrer efter de spirende græsser, som går i gang med væksten når temperaturerne bevæger sig opad, og frosten begynder at slippe sit tag i jorden. Det er derfor fristende for de fleste hesteejere, at lukke hestene på græs for at de kan kaste sig over de friske spirende skud - MEN det er også i denne periode man som hesteejer skal være særligt meget på vagt.
Det er velkendt at man skal passe på med at lukke hestene på græs om foråret, og de fleste hesteejere lukker dem derfor kun gradvist ud i starten, for langsomt at ind græsse dem. Alligevel er der hvert år masser af eksempler på forfangne heste og koliktilfælde. Fruktanindholdet i græsset er nemlig højt på dette tidspunkt af året, når det er fugtigt og begyndende mildt vejr om dagen, mens frosten fortsat har bid i nætterne.
Hold øje med nattemperaturene
Netop i disse dage, vågner de fleste af os op til frostklare morgener, hvor vi kan se et fint rimdække på det ny- spirende grønne græs, men her er der særlig grund til at være på vagt, og vi skal være særligt påpasselige med at lukke hestene ud på det fristende græs.
Græsset danner sukker (fruktan) i løbet af dagen, og hvis det er tilpas varmt (over 5 grader) om natten, så omdannes sukkeret og bruges til vækst. Hvis det derimod er koldt om natten, så vil sukkerindholdet i græsset stadig være meget højt næste morgen, og det kan være særdeles risikabelt at lukke heste tidligt ud på græs.
Så et godt råd er at holde øje med nattetemperaturen og vente med at lukke heste ud, til rimfrosten er væk og temperaturene er noget højere. Undlad tillige at påbegynde indgræsningen af hestene til sommerens mange timer på fold eller døgnfold, før nattefrosten har sluppet og nattetemperaturerne ligger nogenlunde stabilt godt over de 5 grader. Så risikerer du heller ikke, at du må afbryde indgræsningen såfremt der pludselig er en kold periode vi skal igennem.
Kort græs - ingen garanti for at klare frisag
Mange hesteejere tror fejlagtigt, at hvis bare græsset er kort nok, klarer man frisag, men dette er en alvorlig udbredt misforståelse. Godt nok er kort eller nedbidt græs med til at begrænse, hvor store mængder græs en given hest kan nå at indtage og hermed hjælper til at styre vægten, men selv ultra kort eller udpint græs med et højt fruktan indhold udgør en risiko for heste og ponyer af den type, der let bliver forfangne.
I kort og udpint græs vil sukkerindholdet blot stige, og koncentrationen af fruktan blive forøget, idet græs i god vækst som udgangspunkt indeholder mindre sukker, frem for væksthæmmet græs (fx. dødbidning, mangel på gødning og vand).
Græsarterne spiller også ind
Græsarterne spiller naturligvis også en rolle. "Græsarter som timothe, rødsvingel og engrapgræs indeholder mindre fruktan end rajgræs. Udbyttet er måske mindre - men til gengæld får man en mere sikker græsning for overvægtige heste og ponyer, nøjsomme racer og heste med Cushings Disease eller nedsat insulinfølsomhed.
Derfor kan man også nu købe hvad der populært kaldes ' islændergræs', når man køber græsfrø, der er blandinger af de mere seje græstyper med lavt sukkerindhold. Man kan dog ikke forvente, at den tidligere forfangne hest kan gå på græs uden restriktioner selv på en "græs-light"- fold".
Tilvend hestene langsomt
Det spirende nye græs udgør under alle omstændigheder et brat foderskifte for hesten, der gennem hele vinteren har fået strå- eller grovfoder. Vejrændringer kan få græssets indhold af fruktan til at ændres betydeligt og dermed give et "falsk" foderskifte hos hesten. Derfor bør man altid tilvænne hesten langsomt til et nyt foderemne.
Udover at følge retningslinjerne om at nattemperaturene bør ligge stabilt over 5 grader, før du begynder at lukke hesten på græs, er et yderligere nyttigt råd, at sørge for primært at lukke hesten på fold, når den har fået sit normale staldfoder, da den således ikke vil være så tilbøjelig til at 'kaste sig over græsset'.
Udover at hestene naturligvis skal græsses ind gradvist, kan det tillige anbefales at lukke hestene væk fra græsmarken og ind på en jordfold med stråfoder, frem for den populære stribeafgræsning. Ganske enkelt fordi man bedre kan styre indtaget af græs, men også for at undgå at græsset bliver nedbidt til rødderne og fruktanindholdet forøges. Desuden er det uhensigtsmæssigt, hvis man vil passe godt på sit græs.
Pas ekstra på heste med tendens til forfangenhed: -forår og efterår, når nattetemperaturen som i disse dage, er under fem grader og der danner sig rimfrost på græsset, der tydeligt kan ses i de tidlige lyse morgenstunder (Foto: Tine Lessèl)