Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

EMS: Diagnostik, behandling og forebyggelse   Fagligt

Equint Metabolisk Syndrom er en sygdom der kan have meget store konsekvenser for vores heste, og det er derfor vigtigt at vi er opmærksomme på den. Symptomerne kan, som omtalt i tidligere artikler, være varierende og svære at skelne fra symptomerne på andre sygdomme. Der findes dog tests der kan afsløre om hesten har EMS, og dermed stille en diagnose. Læs i denne artikel mere om diagnostik, behandling og forebyggelse af EMS.

Læs introduktionsartiklen og de tidligere artikler i serien her

Diagnostik
EMS er endnu en forholdsvis ukendt sygdom, og der undersøges stadig nye muligheder for at diagnosticere sygdommen. EMS kan diagnosticeres gennem en blodprøve, hvor det udnyttes at EMS-heste har insulinresistens, og dermed optager glukose dårligere end andre heste, samt har svært ved at regulere insulinniveauet. En af de sikreste metoder til at opdage EMS, er en test kaldet "kombineret glukose-insulin test". Her indgives en injektion med glukose og insulin, hvorefter dyrlægen løbende skal tage blodprøver for at undersøge hvordan niveauet af de to stoffer ændrer sig i blodet. Testen er positiv hvis glukose- og insulinniveauet i blodet endnu er forhøjet efter 45 min.


Behandling
Som regel vil EMS-heste kunne hjælpes med let, men hyppig motion og en tilpasset foderplan. Let motion hver dag øger insulinfølsomheden over en periode, og vil derved delvist afhjælpe hestens insulinresistens. Samtidig vil motionen gradvist hjælpe hesten til at tabe sig. Det er meget vigtigt at heste med EMS får tildelt en diæt med lavt indhold af stivelse og sukker, og det gælder både kraft- og grovfoder. Det kan være en god idé at få lavet en analyse af sit grovfoder, så man ved hvad det indeholder. Hestene tåler desuden sjældent græs ret godt, og adgangen hertil bør derfor begrænses. Den bedste behandling af en hest med EMS er derfor; hø i god kvalitet og med lavt sukkerindhold, et vitamin- og mineraltilskud af god kvalitet og ca. 30 minutters daglig motion.

Men hvorfor første starte de omtalte tiltag når hesten er blevet syg? Forebyggelse er som sædvanlig den bedste "behandling", og derfor vil ovennævnte "livsstilsråd" være relevante også for raske heste i risikogruppen. Ved fornuftig og restriktiv fodring, motion og dermed regulering af hestens vægt, kan du nedsætte din hests risiko for at udvikle EMS. Dermed kan du spare din hest for mange problemer, fysisk besvær og evt. smerte - og dig selv for mange bekymringer og dyrlægeregninger.


 

Tilføjet d. 19-09-2011 kl. 11:39 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*

Billede




Seneste relaterede nyheder
20-03-19 Hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til EMS
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
24-09-15 Forfangenhed – ikke sæsonbestemt
19-01-16 Du er nøglen til din hests opgør med EMS
27-03-15 Forfangenhed og kostens betydning
15-01-14 Hø: Er dampning bedre end vanding?
07-09-11 EMS og forfangenhed - en delvist uløst gåde
05-09-11 EMS og insulinresistens - genetik eller miljø?
01-09-11 EMS og fedme - er din hest for fed?
05-09-11 EMS, en livsstilssygdom hos heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider