Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

EMS og fedme - er din hest for fed?

Et af hovedproblemerne, og et af de tidlige symptomer man skal være opmærksom på ved Equin Metabolisk Syndrom (EMS), er fedme.


Læs introduktionsartiklen og de andre artikler i serien her


Fedme kan deles ind i to overordnede grupper: generel fedme og regional fedme. Generel fedme er det vi oftest ser; altså en hest der er overvægtig, og får fedtdepoter jævnt over kroppen. Der er langt ind til ribbenene, bagparten er stor og rund, halsen bliver større fordi der lagres fedt i kammen osv. Den regionale fedme er lidt anderledes. Her lagres fedtet ikke så jævnt, men ophobes bestemte steder. Og det er præcis et af symptomerne for EMS-heste.


Når heste har EMS, vil man typisk se at de lider af regional fedme, og ofte samtidig med generel fedme. Der aflejres typisk større mængder fedt på steder som halsens fedtkam, over halen, over øjne, under maven og ved yver eller forhud. Disse heste ser derfor mere "uharmonisk fede" ud, i forhold til heste der kun lider af generel fedme. En EMS-hest kan dog godt være slank om ribbenene, men stadig have kraftige, regionale fedtdepoter. I sådanne tilfælde, bliver fedtet ofte forvekslet med muskler. Ud over de regionale fedtdepoter, kan det være svært at spotte en EMS-hest. En EMS-hest har svært ved at tabe sig, på trods af diæt og motion. Hesten kan evt. også være ekstra modtagelig for sygdomme og infektioner, eller måske virker den sløv og trist. I højrisikogruppen for EMS, finder vi de trivelige ponyerracer der "kan leve på en sten".


Fedme og insulinresistens går hånd i hånd. I artiklen "EMS og insulinresitens - genetik eller miljø?" forklarer vi bl.a. om sammenhængen mellem fedme og insulinresistens.


 

Tilføjet d. 01-09-2011 kl. 14:38 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*

Billede




Seneste relaterede nyheder
20-03-19 Hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til EMS
13-03-19 Overvægt en tikkende bombe for velfærden
14-02-19 Fedme-epidemi blandt heste
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
24-09-15 Forfangenhed – ikke sæsonbestemt
19-01-16 Du er nøglen til din hests opgør med EMS
27-03-15 Forfangenhed og kostens betydning
14-11-14 Fedme epidemi blandt heste?
17-09-14 Advarsel mod overvægtige heste
15-01-14 Hø: Er dampning bedre end vanding?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider