Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Når græsset skal slås flere gange

Tidspunktet for produktion af hø og wrap er over os, og mange af græsmarkerne er allerede slået for første slet. Vil du sikre dig grovfoder af god kvalitet med maksimalt udbytte, og vil du have mere end et slet i år, er der flere ting du skal være opmærksom på

 

Sommer og græstid

Vi er midt i sommeren med de lange lyse aftener. Selvom lyset allerede har vendt tænker vi ikke altid lige på, det endnu engang bliver vinter og at forrådet skal sikres for at have grovfoder nok til den kommende vinter. En bekymring der var særligt udbredt sidste år, da den lange tørkeperiode gik voldsomt ud over væksten i græsset og der blev knaphed over hele linjen og priserne steg lodret mod himlen, mens kvaliteten ikke altid var i top.

 

Men i år er det en helt anden snak. Et varmt forår med passende mængder og blanding af sol og vand, har givet græsset de bedste vækstbetingelser. Der er i år rigeligt med græs. De fleste har sikkert allerede bjerget det første slet græs for i år, og heldigvis har vejret været så meget med os, at det mange steder er blevet til både er blevet til hø og wrap i rigelige mængder allerede med første slet. Tilmed ser det ud til at fortsætte. Så i år er der gode muligheder for også at nå et ekstra slet med godt udbytte, hvis der altså er behov for at høste ekstra græs, og du ikke bare vælger at lade hestene nyde godt af restafgrøderne direkte på marken. For det er alt andet lige billigere at lade hestene selv græsse end at udfodre dem med slået græs, når der stadig er græs på markerne - pas dog på for der er rigelige mængder i år (se her hvad du i disse tilfælde kan gøre).

 

 

Skal du imidlertid satse på at tage slet nummer to, er der lige et par ting du bør overveje, for at sikre de bedste betingelser.

 

Slå græsset på det rigtige tidspunkt

Græssets vækstfase og modenhed, er den vigtigste overvejelse, når du skal sikre dig den bedst mulige kvalitet af dig hø eller wrap. Det bedste tidspunkt at høste græsset, er i den sene ende af græssets vækstfase. Det er tidspunktet lige før det stadie hvor frøhovederne tager form. Er frøskallerne først færdigformet, vil de falde af i processen af tørring, vending wrapning og binding, og du vil derfor gå glip af de meget næringsrige dele af strøfoderet, som kan gøre at du kan spare på vitamin og kraftfoderrationerne hele vinteren igennem. Det er imidlertid ikke sikkert at du med det andet slet kan nå helt frem til at græskernerne modnes, inden det ustabile vejr sætter ind, men det kan alligevel nå at give godt udbytte og næringsværdi.

 

Er der tale om grøntsagsstængler som f.eks. lucerne, er det et godt høsttegn, at marken begynder at blomstre. Så er det tid til at få en høst af god kvalitet i hus. Hvis du venter meget længere, forringes kvaliteten derimod. Væksten aftager og stråfoderet bliver grovere, mere ufordøjeligt og falder i næringsværdi. Der er derfor ingen mening i at vente med at høste, for afgrøderne forringes blot fra dag til dag herefter.

 

Forudsætninger for flere slet

I år hvor væksten i græsset er god og vejrliget indtil videre har været optimalt, er der som nævnt gode muligheder for mere en et slet.

 

Satser du på at tage mere end et enkelt slet, er det vigtigt at du hurtigt får god gang i græsvæksten igen. Så er det endvidere vigtigt at græsset ikke bliver slået af for tæt ved jorden ved første slet, da det i så fald tager meget længere tid for græsset at komme sig igen og skabe genvækst.

 

Indstil i så fald græsklipperen, så den ikke slår tættere på jorden til, at der forbliver ca. 8 cm lange græsstrå tilbage. Så har græsset nemlig langt lettere ved hurtigt at komme sig og fremspire igen. Skal du have et godt andet slet, bør du desuden tilføre jorden yderligere næringsstoffer, efter det første slet i form af gødning og evt. kalk.

 

Vil du derimod alene tage et enkelt slet græs, kan du udmærket slå græsset af tættere på jorden, især hvis et er ungt græs, da de i stedet for at spire hurtigt, så vil udbrede og styrke sit rodnet.

 

Sats på wrapning af sene slet

Efterhånden er der mange hestefolk der er gået over til wrap fremfor tørt hø, og skal du satse, er det ofte sikrest at sikre sig tørt hø fra første slet, mens vejret oftest er mere ustabilt og duggen falder tungere ved de sene slet, hvorfor du er bedre tjent med at wrappe græsset ved sene slet, da der oftest ikke er timer nok til tørring at sikre tørt hø, hvis der først høstes hen i september måned.

 

Presser du for vådt græs til hø, så risikerer du i stedet at det varmer, brænder sammen eller at der i værste fald kan opstå selvantændelse. Satser du alligevel på sent hø, er det vigtigt at du sikrer dig at det opnår høj tørhedsværdi inden du får presset.

 

Der skulle hermed være gode forudsætninger for at få bugnende lagre af godt grovfoder i hus i år, hvis du følger anbefalingerne og vejret i øvrigt arter sig resten af sæsonen, som det har gjort det indtil videre.

 

Fortsat god sommer!

 

Billede

 

Tidspunktet for produktion af hø og wrap er over os, og mange af græsmarkerne er allerede slået for første slet. Vil du sikre dig grovfoder af god kvalitet med maksimalt udbytte, og vil du have mere end et slet i år, er der flere ting du skal være opmærksom på (Arkivfoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 12-07-2019 kl. 16:34 af i kategorien Røgt og Pleje.
Tags: Grovfoder, Græs, Slet og Sommer.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
28-05-20 Nu skal græsset snart slås
03-06-20 Sådan får du prima hø og wrap
17-06-20 Stil krav til din hø og wrap leverandør!
08-03-20 Snart er det højsæson for forfangenhed
26-06-19 Reguler hestens græsindtag på overdådige marker
27-06-19 Hestens særlige behov i varmen
25-07-19 Husk salt er vigtigt når det er varmt
25-06-19 Fiber til dehydrerede heste i varmen
25-11-18 Hvornår skal der lukkes af for græsset?
25-11-17 Grovfoder udfodringsmetoder påvirker hestevelfærden


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider