Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kvantespring for Dufour og Cassidy

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy har på den nye FEI verdensrangliste taget et kvantespring op ad listen efter EM i Rotterdam. Ekvipagen ligger pr ultimo august som nummer 8 på listen, og Daniel og Zack er rykket en plads op, og ligger nu lige foran Dufour på en flot 7. plads

 

Denne måneds mest markante bevægelse på FEIs verdensrangliste over de bedste dressurekvipager er ikke mindre dansk. Efter deres flotte præstationer ved Mm i Rotterdam, hvor Cathrine Dufour netop sikrede sig en individuel bronze-medalje i Grand Prix Specialen og en fjerdeplads i den afsluttende kür, har ekvipagen igen taget et kvantespring op ad listen. Fra en plads som nummer 71 i sidste måned, ligger den ukronede danske dressurdronning på sin Cassidy, nu på en samlet 8. plads på FEI verdensranglisten.

 

Daniel Bachmann Andersen har gjort plads for Dufour på 8. pladsen og er ligeledes rykket en enkelt plads op ad verdensranglisten med Blue Hors Zack, og ligger nu lige foran Dufour på en samlet 7. plads.

 

Tysk Dominans

Tyskland dominerer FEI verdensranglisten - ligesom alt andet indenfor dressur for tiden - som man kunne fristes til at sige. Tyskland har sat sig solidt på hele seks ud af de 10 første placeringer. Her er det særligt Dorothee Schneider og Showtime FRD, der også er rykket frem på listen efter EM og nu ligger på en samlet tredjeplads.

 

 

Isabell Werth indtager de to første pladser på listen på helholdsvis Bella Rose og Weihegold.

Jessica von Bredow-Werndl på den smukke og letbenede trakehnerhoppe TSF Dalera BB, var med til at vinde WEG guld I 2018, og de gjorde det også godt I Rotterdam. Ekvipagen er rykket en enkelt plads op på listen og ligger på en øjeblikkelig femteplads.

 

Sönke Rothenberger og den retsags-omsuste Cosmo, der også var med til at vinde guld til Tyskland ved OL i Rio og WEG 2018 og det seneste EM, er gledet et par pladser ned ad listen og ligger nu på en øjeblikkelig sjetteplads på FEI verdensranglisten.

 

Kun 4 ikke tyskere i top-10

Betragter man top-10 listen, kan man faaktisk godt være stolt af at være dansker. Ud af de blot 4 pladser, der ikke er besat af de for tiden knusende stærke tyskere, så er der kun to andre nationer repræsenteret. Henholdsvis Danmark og USA har to ekvipager med på top ti.

 

De eneste to andre ekvipager af ikke tysk herkomst udover de to danske ekvipager i top 10, er de to unge amerikanere Laura Graves på Verdades, der er rykket en enkelt plads ned og nu ligger på en samlet fjerdeplads, ligesom hendes landsmand Kasey Perry Glass på den danskavlede DV vallak Gørklintgårds Dublet ligger på 10.-pladsen.

 

Se hele den opdaterede liste her

 

Billede

 

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy har på den nye FEI verdensrangliste taget et kvantespring op ad listen efter EM i Rotterdam. Ekvipagen ligger pr ultimo august som nummer 8 på listen, og Daniel og Zack er rykket en plads op og ligger nu lige foran Dufour på en flot 7. plads. Her ses Dufour og Cassidy (Arkivfoto:JP-photo.dk)


Tilføjet d. 30-08-2019 kl. 13:36 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
02-02-20 Dufour og Bachmann fortsat i top-10
06-11-19 Unge danske dressurryttere i toppen af FEI-listerne
06-08-19 Isabell 3x og Daniel 2x i top-10
29-07-19 Bella Rose tager Weihegold’s 1-plads
01-05-19 Daniel 7'er på verdensranglisten og bedste mand!
05-02-19 Daniel har tre heste med i verdenstoppen
02-11-18 Danske kvantespring op ad FEI ranglisten
29-10-18 Victoria og Solkongen verdens bedste U25 ekvipage
04-10-18 Rokeringer på FEI’s verdensrangliste
09-10-18 Danskere på den ny FEI verdensrangliste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider