Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Daniel har tre heste med i verdenstoppen

Isabell Werth på Weihegold holder førstepladsen på FEI's verdensrangliste i dressur, men er skarpt forfulgt af Laura Graves på Verdades. Dufour falder tilbage og ligeledes Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack. Daniel har dog hele tre heste med i verdenselitens top-25 pr ultimo januar

 

Ikke de store rokeringer i verdenstoppen

Med januar måneds offentliggørelse af den nye verdensrangliste for dressurekvipage, er det generelle billede at danskerne generelt rykker lidt ned af listen, omend den positive nyhed er at Daniel Bachmann Andersen har hele tre Blue Hors heste med i verdenselitens top-25, med både Zack Zepter og Olymbrio. Derudover sker der kun smårokeringer i verdenstoppen, men Isabell Werth igen siddende tingt på vinderpositionen med Weihegold, mens hun dog pustes i nakken af unge amerikanske Laura Graves og Verdades

 

Isabell og Weihegold fortsat i toppen af listen

Isabell Werth fastholder sin førsteplads på FEI verdensranglisten for dressurryttere på Weihgold, men pustes i nakken af amerikanske Laura Graves på Verdades med udgangen af årets første måned, januar 2019. Werth indtager førstepladsen med 2.723 point blot sølle seks point foran Laura Graves med 2.717 point, svarende til en forskel mellem de to top-ryttere på blot 0,22 %.

 

 

Laura Graves og Verdades er skarp 2'er

Dette efter at de to ekvipager byttede plads i slutningen af 2018, hvor Laura som den første rytter, brød hvad der efterhånden er næsten flere års ubestridte førsteplads til Isabell Werth og Weihegold. Laura Graves blev i september på Verdades den første amerikaner nogensinde der har indtaget verdensranglistens førsteplads i dressur efter WEG i Tryon. Den tyske verdensmester generhvervede dog sin førsteplads blot en måned senere.

 

Werth på 3-4 plasen med Bella Rose og Emilio

Isabell Werth fastholder sin tredjeplads på Bella Rose og tillige sin fjerdeplads med Emilio.

Helen Langehanenbberg på den 17-årige sorte hanoveraner avlshingst Damsey FRH rykker to pladser frem til en samlet 5. plads, som Cathrine Dufour ellers har haft.

 

Dujardin og Freestyle fastholder deres 6.-plads

Britiske Charlotte Dujardin på Mount St. John Freestyle, fastholder deres 6.-plads, til trods for at de ikke har konkurreret siden deres individuelle bronze i september ved WEG i Tryon, USA.

Dorothee Schneider på Sammy Davis Jr fastholder deres samlede 7.-plads fra sidste måned.

For første gang rykker amerikanske Kasey Perry-Glass på den danskavlede DV Gørklintgårds Dublet op i verdens top-10 på FEI-listens samlede 8.-plads.

 

Gall og Zonik på niendepladsen

Hollandske Edward Gal og den ligeledes danskavlede Glock's Zonik rykker en plads op ad listen til en samlet 9-plads og svenske Patrik Kittel på Delaunay OLD, tager et kæmpe spring fra en plads som nr 73, og lige ind på en 10. plads.

 

Ingen danskere i top-10

I januar havde Danmark ingen ekvipager med i verdenselitens top-10 i dressuren. Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack, er højst rangerende danske ekvipage. De er faldet to pladser ned på listen fra sidste måned og ender på en 11-plads lige uden for top 10.

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy glider yderligere en plads ned af listen fra sidste måned, til en samlet 14 plads.

 

Daniel Bachmann Andersen med tre heste i top-25

Som kompensation for at Daniel Bachmann Andersen rykker et par pladser ned med Zack, avancerer han til gengæld yderligere nogle pladser frem med både Blue Hors Zepter og Blue Hors Don Olumbrio, og han har hermed hele tre heste med på en gang blandt verdenselitens top-25. Det er vist ikke sket tidligere for nogen dansk ekvipagee.

 

Udover Zack på 11.pladsen, rykker han to pladser frem med Zepter til en samlet 20.-plads, og lige herefter med Olymbrio på 23.-pladsen.

 

Næste dansker på listen er igen Cathrine Dufour på Bohemian på en plads som nummer 37. - samlet 3 pladser ned fra sidste måned.

 

Se de fulde placeringer på FEI verdensrangliste for ultimo januar her

 

Billede

 

Isabell Werth på Weihegold holder førstepladsen på FEI's verdensrangliste i dressur, men er skarpt forfulgt af Laura Graves på Verdades. Dufour falder tilbage og ligeledes Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack. Daniel har dog hele tre heste med i verdenselitens top-25 pr ultimo januar ( Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 05-02-2019 kl. 15:20 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
20-10-20 Dufour og Bohemian sejrede i FEI World Cup kür
05-10-20 Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
04-04-20 Dufour i top-10 med Bohemian
07-03-20 Daniel som testrytter indledess i dag
29-02-20 Om at være testrytter
02-02-20 Dufour og Bachmann fortsat i top-10
09-12-19 Cassidy ikke klar til pension - verdens femte bedste igen!
01-12-19 Dufour og Cassidy dansede sig til ny rekord


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider