Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Desparados udelukket fra WEG

Chrisitna Bröring-Sprehe og Desparados udelukkes fra verdensmesterskaberne i dressur Tryon til efteråret. Den 17-årige hanoverraner hingst er ikke fit til at deltage i det sidste obligatoriske udtagelsesstævne for det tyske landshold ved 2018 CHIO Aachen, og udelukkes derfor også fra deltagelse i WEG i Tryon, USA

 

Glipper sidste udtagels til WEG

Chrisitna Bröring-Sprehe må se i øjnene, at hun ikke kommer med til de forestående verdensmesterskaber i dressur (WEG) i Tryon, USA til efteråret, da den efterhånden aldrende 17-årige Desparados (e. De Niro / Wolkenstein II) ikke kommer til at gennemføre det sidste obligatoriske stævne, inden det endelige hold tyske landshold sættes.

 

Desparados ikke fit for fight

Desparados er nemlig ikke fit til at deltage i det sidste obligatoriske stævne, 2018 CHIO Aachen, og Bröring-Sprehe har været nød til at trække den sorte hanoverraner hingst fra startlisten. Da hingsten således ikke er i stand til at deltage i den sidste obligatoriske kvalifikation, betyder det samtidig at Desparados automatisk udelukkes fra WEG deltagelse.

 

 

Aldrende OL-hest

Desparados har en lang historik af konkurrencedeltagelse på top-niveau og har flere gange tidligere repræsenteret de tyske farver. Han var del af det tyske OL hold i London 2012 og ved OL i Rio i Brasilien i 2016. Efter Rio blev han skadet og var væk fra konkurrencebanerne i næsten et år. Han havde sit comeback ved Gestüt Spreche's store hingste show i Vechta den 4. februar i år, og konkurrerede herefter først ved 2018 CDI stævnet i Dortmund og efterfølgende i april i 2018 Hagen stævnet. Det er således tydeligt at Bröring-Sprehe har ville spare den aldrende hingst efter skaden mest muligt.

 

Skadet før første udtagelsesstævne og endnu ikke i orden

Lige før det første WEG udvælgelsesstævne ved de tyske mesterskaber i Balve 2018, var den sorte hingst så uheldig igen at blive skadet, og han blev trukket fra konkurrencen. Det må nu konstateres at han endnu ikke er kommet sig nok til at være klar til stævnet i Aachen i dagene den 17-22 juli, hvilket er årsagen til at Bröring-Sprehe har besluttet at trække hingsten. da det samtidig er sidste udtagelsesstævne får det konsekvensen, at han samtidig udelukkes fra det tyske landshold til WEG.

 

"Desværre er der for kort tid til Aachen for Desparados. Det gør mig ondt, specielt for Kristina", udtalte Klaus Roeser, der er chef for den tyske udvælgelses komite i forbindelse med offentliggørelsen af meddelelsen.

 

Kommer Desparados tilbage?

Spørgsmålet som luer i baggrunden er så, om det er realistisk at Desparados igen kan nå at komme med i toppen af international dressur igen, da heling kan være problematisk hos de ældre heste, ligesom han formentlig i bedste fald kun har ganske få år tilbage i top-dressur under alle omstændigheder.

 

Forhåbentlig har hingsten mange gode år i sig endnu, heraf muligvis nogle af dem på et lavere dressur-niveau.

 

Billede

 

Chrisitna Bröring-Sprehe og Desparados udelukkes fra verdensmesterskaberne i dressur Tryon til efteråret. Den 17-årige hanoverraner hingst er ikke fit til at deltage i det sidste obligatoriske udtagelsesstævne for det tyske landshold ved 2018 CHIO Aachen, og udelukkes derfor også fra deltagelse i WEG i Tryon, USA (Arkivfoto)


Tilføjet d. 12-07-2018 kl. 15:03 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
06-09-18 Eurosport transmitterer fra WEG
30-08-18 Stærkt tysk WEG hold endeligt udtaget
18-08-18 WEG i Tryon klar - imod alle odds
10-08-18 GB's bruttolandshold til WEG er sat
30-07-18 Zonik og Gal hollandske mestre
26-07-18 Kasey og Dublet - endnu en ung amerikansk stjerneekvipage
23-07-18 8 ekvipager over 80 % i CHIO Kür!
24-07-18 DV-heste mest vindende i Aachen
22-07-18 Dansk bronze trods frafald
19-07-18 Dufour sikrer foreløbigt dansk bronze!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider