Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dagens præsentationsklasse for springhingstene

I eftermiddags var der en præstationsklasse i springning for de kårede hingste. Hestene vi så i ringen, var morgendagens stjerner, og der blev fortalt lidt om, hvad DV regnede med hingstene kunne bidrage med i avlen. Der var alt i alt tale om et rigtigt godt arrangement, men der var for få siddepladser i hal E. Både under præsentationsklassen, men også i unghestechampionatet der havde været tidligere, havde der været mangel på siddepladser. Men ud over det, har det været et par fantastiske arrangementer, og selv som stående var det absolut værd at overvære.

Præsentationsklassen foregår således, at ekvipagerne kommer ind og springer en bane. Når den tur er sprunget, så bliver et par eller flere af springene sat op, og ekvipagen tager en tur mere rundt på banen eller blot en del af banen. Undervejs kommenterede Johnny Hansen på hingstens kvaliteter og lidt om baggrunden for flere af hingstene.

 

Første på banen var Kasper H. Hansen på Comme Il Faut Plus e. Comme Il Faut/Pontifex. Her blev det udtalt, at det var en hingst med store rammer, er godt galopperende og galopperer i god balance. Samtidig står hingsten roligt i hoved og hals. Noget af det hingsten formentligt vil tilføre, er en god type og store rammer. Har man en hoppe med ikke for store rammer, vil den kunne tilbyde noget her. Hingsten er utrolig forsigtig. Der blev fortalt om, at vi vil have hingste der er forsigtige, så de hele tiden ved hvor de har bommene. Det kan til gengæld være en ulempe, mens de er unge, da de kan være bange for at lave fejl. Hingsten her er meget forsigtig. Rummelig galop, galopperer opad. Den sprang rigtigt fint, og var meget opmærksom på Kasper.

 

Joel Andersson med Casanova Hästak DWB e. Cosmeo/Diamant de Semilly var næste på banen. Casanova er ud af den gode hoppestamme Immerdor fra Carsten Carstensen. Casanova sprang virkelig godt i dag. Det blev udtalt, at her var en hingst med særdeles god indstilling til sporten. Hingsten er opmærksom på springene og er forsigtig forsigtig. Casanova har en rigtig god afvikling af bagbenene. Hingsten har en praktisk galop, forstået på den måde at det er en regulærbar galop. Sprang virkelig godt i dagens klasse.

Næste hingst var Quintet e. Quintender/Stakkato med Bjarne Mark Jensen i sadlen.
Det positive ved hingsten er, at den altid gør jobbet som den skal. Den vil altid gerne gøre, hvad den bliver budt, men gør heller ikke mere. Det blev udtalt, at de sværeste heste at bedømme, er dem der springer det, som de skal. Quintet er sådan en hingst - den springer ikke en meter over springene, men hver gang springene bliver sat op, så springer han da bare tilsvarende større. Samtidig er hingsten meget ridelig og er fokuseret på opgaven.

 

Så blev det tid til Humberto Ask e. Cornet Obolensky/Lazio med Karen Møller Rohde i sadlen. Humberto blev bange for noget publikum, men bortset fra det så sprang den godt og blev vist godt frem af Karen.

 

Næste hest på banen var Bøgegårdens Gladiola e. Bøgegården's Graf's Stakkato/Bøgegårdens Apollo med Jesper Meyenburg i sadlen.

Det er en hingst, der har vundet youngsterklasser og ud af stammen er der afkom, der har gået med til VM. Der blev snakket lidt om, at når man har med unge hingste at gøre, så kigger vi på hvem de er efter. Når de har gået i sporten, så bliver de kendt på deres egenpræstationer.
Der blev også vist og snakket om rideligheden - den er blevet meget bedre hos hingstene igennem de sidste 10 år. Her var der tale om en hingst med en dejlig regulærbar galop og som samtidig var dejligt balanceret rundt på banen. Hingstene blev budt store spring ift. deres alder - men de gode kvaliteter blev også vist frem.

 

Christel Worre-Jensen var næste med Frodo Ask e. Favorit Ask/Coronado. Her blev der fortalt, at under Frodos afprøvning, var han altid glad og godt tilfreds, lige gyldigt hvor hårdt han var prøvet af. Han har bare en særdeles god indstilling med et godt temperament. Det blev kort nævnt, at hingsten ikke har været redet så meget i vinter pga. graviditet hos Christel.

 

Start nr. 7 var Bjarne Mark med Complete e. Coupe de Coeur/Raphael. Her blev der nævnt, at der var tale om fantastiske blodlinjer. Hingsten er meget opmærksom på omgivelser, hvilket resulterede at Complete blev bange for spring nr. 4, efter at publikum havde fået larmet, lidt da den nåede derhen. Heldigvis var Johnny Hansen hurtig og ganske fornuftigt fik sat det farlige spring ned, se de kunne komme godt hen over det.
Complete fremviste en god balance og et godt spring, hvor hesten springer op igennem kroppen. Der blev sluttet af med en ordentlig hånd fra publikum på Johnny Hansens opfordring - så hesten kunne lære ikke at være bange for publikum. Derefter sagde Johnny tak for hjælpen til træningen til publikum.

Cantolar e. Canstakko/Singular Joter med Stein Andresen i sadlen var næste. Det der er rart ved hingsten der her er lidt ældre. Det gør at den er redet noget mere, og det er muligt at se hesten på nogle større spring og se, hvordan den tackler det. Cantolar viste hele tiden, at den var i god balance og at han kunne springe godt.

 

Så blev det tid til Balou e. Balou du Rouet/Landcapitol med Kasper H. Hansen i sadlen. Nu hvor Balou er blevet ældre, har den fået styrke og er samtidig blevet utrolig ridelig. Noget af det der er imponerende er hestens bagbensteknik. Samtidig har han en stor, rummelig galop - men den er samtidig regulerbar, efter at han har fået styrken til at sætte sig. I dag galopperede han ens afsted hele vejen og viste sig frem som værende meget ridelig. Han så glad og godt tilpas ud - og så sprang han som altid fantastisk.

 

Så var det sidste rytter på banen - Karen Møller Rohde og Cornettino Ask e. Cornet's Stern/Chacco-Blue, efter at den oprindelig sidste rytter havde meldt fra. Til Cornettino blev det udtalt, at hingsten var blevet meget velredet og at han hele tiden er under rytterens kommando hele vejen rundt. Han reagerer som han skal for rytterens hjælp, og derfor er han også meget ens i hvert spring, mens han sprang godt.


Tilføjet d. 11-03-2017 kl. 23:00 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider