Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!

Fredag eftermiddag blev det tid til Skibby HC Big Tour 150 cm i CSI3*, hvor der var point på spil til verdensranglisten. 53 ryttere var til start i klassen, og det lykkedes 14 ryttere at kvalificere sig til omspringningen.

Første rytter i omspringningen var Marlon Modolo Zanotelli. Marlon er den rytter, der er højst på verdensranglisten af alle ryttere, der er til start her i Herning. Marlon ligger i øjeblikket nr. 45 på verdensranglisten. Han red på El Dorado. Hans tur blev desværre ikke den bedste, da han allerede rev spring nr. 2, der var en planke på flade holdere. Han holdt dog tempoet og vendningerne, men desværre faldt den næstsidste lodret også. Tiden stoppede på 35.08 sekunder, og da klassen var færdig skulle det vise sig at være den absolut hurtigste tid.


Nisse Lüneberg efterfulgte med Westbridge. Her faldt bagkanten på spring nr. 3, der var indspringet i dobbeltspringet. Han nøjedes med den ene bom, men red også turen i et langsommere tempo, og det betød han kom i mål i tiden 38,07.

Derefter blev der klappet godt oppe fra publikumsrækkerne. Nu var det nemlig tid til en dansker, og det var Michael Aabo med Caprice de Dieu. Håbet om en nulrunde var stor, for så ville en dansker være i front i klassen. Desværre var det ikke sådan det skulle blive - der gik et ordentligt øv igennem salen, da han rev udspringet af dobbeltspringet. Men hurtigt var det samtidigt desværre ikke, og han kom i mål i tiden 38.28 sekunder. Det skulle vise sig at række til en 10. plads.

Graham Lovegrove med Ascension Lord var næste. Og han lagde godt fra start - her var der ikke tvivl om, at han ville have del i de høje pengepræmier. Desværre gik det ikke rundt i vendingen til spring nr. 5. Det var tydeligt, at der aldrig rigtig kom en afstand til Graham, som han synes var passende. Det betød, at han kom i undertempo hen til den 150 cm store okser, og Acension Lord var sød overhovedet at sætte af. Resultatet blev også, at hesten landede lige i bagkanten. De kom i mål med de 4 fejl i tiden 38.47 sekunder.

Benedikte Rie Truelsen med Casssina Z var næste. Benedikte havde redet en forrygende hovedrunde, så håbet om en topplacering var der. Undervejs i omspringningen ramte de bagkanten på spring nr. 4, og der gik et sus igennem publikum - men den blev hængende! Det lykkedes Benedikte at sejle igennem resten af banen, og det blev til en stående klapsalve, efter hun krydsede målstregen i tiden 37.13 sekunder og bragte sig i spidsen!

Der skulle ikke gå længe før der kom en dansker mere, da næste ekvipage var Søren Møller Rohde med Todt Un Prince Ask. Søren red også en fejlfri runde, og var dermed direkte ind på en andenpladsen med tiden 39.63 sekunder!

Desværre skulle det vise sig, at de to flotte danske resultater skulle komme længere ned i resultatlisten, som de resterende ryttere indfandt sig på banen.

Den næste var Evi Bengtsson med La Paion de Caballo Ulika. Hun red i et højt grundtempo hele vejen, uden dog at tage store chancer. Men det var nok til at bringe hende i spidsen med tiden 36.84 sekunder og dermed skubbede hun Benedikte Rie Truelsen ned på 2. pladsen.

Så blev det tid til en tysker. Det var Hans Thorben Rüder med Compagnon 9. Desværre fik han i lighed med Michael Aabo en nedrivning på udspringet af dobbeltspringet, og han var ude af en topplacering, selvom han havde en ganske udemærket tid der var 37.60 sekunder.

Så blev det tid til den 18-årige Baloubet du Rouet-søn Bonzai H med svenske Helena Persson i sadlen. Hun lavede især en snæver vending rundt til spring nr. 5, og var noget heldig på den næstsidste da begge forben ramte i lodretten. Men tempoet var ikke helt i top, så det var ikke nok til en placering helt i toppen. Men turen var fejlfri og hurtig nok til, at hun skubbede Søren Møller Rohde ned, da hun kom i mål i tiden 39.28 sekunder.

Sven Fehnl red Deep Blue Bridge S red rigtigt godt rundt, hvor han ramte perfekt rundt i alle vendinger i et godt tempo. Hesten fik alle muligheder for at springe godt, og selvom turen slet ikke så hurtig ud, så var den faktisk hurtig. Tiden var 36, 63 og det var direkte ind på en 1. plads.

Endnu en tysker var kommet med i omspringningen. Det var Felix Hassmann med Sig Captain America, og han er kendt for at kunne ride stærkt. Det gjorde han også i dag, og samtidigt red han snævert rundt. Desværre kom han noget tæt på det fjerde spring, og selvom hesten satte af, så landede hesten i bagkanten og var halvvejs ved at styrte. Men det gik, og Felix kunne slutte turen godt af og kom i mål i tiden 42,46 sekunder.

Oak Grove's Carlyle var med Rolf-Göran Bengtsson i sadlen næste. Den utroligt velspringende hest blev styret rutineret rundt af den fantastiske rytter, og han red sig direkte ind i spidsen da han om i mål i tiden 36.35 sekunder.

Hollandske Robert Vos var med Darius næstsidste på banen. Han vandt begge klasser i går i CSI***, og nu var det spændende om han kunne gentage den succes. Han lagde i hvert rigtigt godt fra start, men Darius var ikke helt enig om den tætte afstand til spring nr. 4, og så smuttede den lige udenom i farten. Yderligere kom en nedrivning på den næstsidste, og han måtte tage til takke med tiden 45.23 sekunder og 13 fejl.

Endnu en hollænder havde mulighed for at tage sejren. Som sidste rytter kom Glenn Knoester med Clint Easter, og kunne han slå Rolf-Göran? Han red i hvert fald for det, og bagkanten trillede noget i holderne på spring nr. 5. Men den blev hængende. Men Clint Easter er ikke en hest, som søger naturligt fremad, så selvom Glenn Knoester gjorde hvad han kunne, sluttede de med tiden 39.24 sekunder.

Det betød at Rolf-Göran Bengtsson blev vinder af de ca. 46.000 danske kroner og flere point til verdensranglisten. Tyske Sven Fehnl blev nr. 2 og Rolf-Görans kone Evi Bengtsson fik 3. pladsen.
Benedikte Rie Truelsen fik 4. pladsen i det flotte felt, og Søren Møller Rohde sluttede på 7. pladsen.

Resultatet af klassen kan ses her.

 

Billede

Oak Groves Carlyle sprang fantastisk i dagens CSI*** 150 cm klasse. jp-photo.dk


Tilføjet d. 09-03-2018 kl. 20:25 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning
08-03-18 Springhingstene brillerede i longen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider