Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!

Har man haft fornøjelsen at opleve Dansk Varmblods hingstekåring med meget mere i MCH Messecenter Herning denne weekend har man nok oplevet trængslen i det ellers gigantiske messecenter - det er fuldt forståeligt, for der har været mere end 60.000 i Herning de seneste dage.


Forrygende ridesport, medrivende og informative hingstepræsentationsklasser, stemningsfulde gallashows i verdensklasser og nogle af, om ikke de bedste, unghingste til kåring fra de førende forbund i Europa. Dansk Varmblods hingstekåring med den gigantiske udstyrsmesse har ikke sin lige i hele verden. De udenlandske ryttere er begejstrede for stemningen og de fantastiske faciliteter i MCH Messecenter Herning, og selvom det er 39. gang Dansk Varmblod afvikler hingstekåring med meget mere i Herning, så formår forbundet konstant at udvikle og forbedre konceptet. Modigt og iderigt har forbundets ledelse flyttet arrangementet til nye højder, og dette er sket i et tæt samspil med godt 350 engagerede, frivillige hjælpere.

 

En af de bærende kræfter bag hele arrangementet er Dansk Varmblods visionære direktør Casper Cassøe. Mange måneders hårdt arbejde kulminerede søndag aften, og selvom vabler plagede Cassøe, var humøret i behold:

- Jeg har aldrig nogensinde lukket hingstekåringen i Herning med så god en mavefornemmelse. Alt har klappet helt ned i detaljerne, og alle har været glade, fortæller han og tilføjer, at han og hans team allerede er i gang med planlægningen af næste års hingstekåring.

 

Med 60.086 besøgende bliver eventet dermed messecentrets næststørste arrangement efter den populære messe Ferie for alle. Særlig var lørdag en tæt pakket dag, hvor der var tæt på udsolgt overalt.

 

 

Billede

Avlshingsten Con Corazon, der har fået 1 års bedækningstilladelse. jp-photo.dk

Kilde: Herning Horse Shows


Tilføjet d. 12-03-2018 kl. 01:47 af i kategorien Avl.





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning
08-03-18 Springhingstene brillerede i longen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider