Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Unghestechampionatet - er alt ikke som det plejer at være?

Der er sikkert flere der har bemærket at alting ikke helt er, som det plejer at være i Herning. Så er det nok fordi afviklingen af unghestechampionatet afholdes i nye rammer, og ikke helt forløber, som det tidligere har været gældende. Netop i år, er der nemlig lanceret i et nyt format for afviklingen

 

Unghestechampionatet i nye rammer

2017 udgaven af unghestechampionatet i Dansk Varmblod, er introduceret i et nyt format i forhold til de tidligere år, og det har sikkert forvirret flere, der har været med fra starten af årets hingstekåring, at forløbet for unghestene, ikke helt tager form og indhold som man er vant til. Så her følger en forklaring til unghestechampionates forskellige dele.

 

Gangsbedømmelse og FEI 5-års programridning

På førstedagen blev alle unghestene med tre stykker ad gangen vist på banen under anvisninger fra dommerne. Formålet er at få bedømt hestenes gangarter, hvor to dommere bedømmer de enkelte ekvipager. Onsdag var dommerne Birthe Lyder Nielsen og vores internationale FEI dommer Susanne Baarup.

 

Torsdag stod det på programridning af samtlige ekvipager, for dressurrytterne, som skulle ride FEI 5-års programmet, og hvor hestene igen blev vurderet for deres gangarter men tillige for deres ridelighed og kapacitet. Her var dommerne Dennis Fisker og igen Susanne Baarup.

 

Indledende runder gælder for 60%

Når de to dele med egen rytter er afsluttet, opgøres de samlede resultater. De to runder tælles nemlig sammen, og på baggrund af dette afgøres hestenes videre færd.

 

Efter disse to runder foretages der nemlig selektion, og ikke alle heste går videre. Det er alene de 24 bedst placerede heste, der efter det samlede resultat af de to første dele, går videre til lørdagens afprøvning ved testrytter.

 

Når de to dele med egen rytter er afsluttet, er de 60% af det samlede resultat for hesten klar, og billedet af hvem der tegner sig som årets favoritter begynder at tage form. De heste der har været så heldige at slippe igennem nåleøjet til den efterfølgende runde, er så klar til fremmedrytter testen som foregår over to afdelinger.

 

Testrytter delen

De 24 bedst placerede heste vil alle blive redet at tyske OL medaljetager og toprytter Dorothee Schneider. Afprøvningen med fremmedrytter starter ud med den første afdeling lørdag eftermiddag kl. 16.00. Her afprøves de første 10 heste, og de resterende 14 heste testes søndag formiddag.

 

Selve testrytter delen vægter således med 40% i det samlede resultat, for hver enkelt hest, så denne sidste afdeling kan fortsat nå at vende op og ned på mange placeringer.

 

Ligesom de sidste år, hvor både Charlotte Dujardin, Carl Hester m.fl. har deltaget som testryttere, bliver afprøvningen ved fremmedrytter rigtig spændende at følge, da de udenlandske ryttere, ikke har nogen forhåndsviden om hestene, og derfor alene baserer deres vurdering på det de oplever, når de rider hesten på den pågældende dag.

 

Billede

 

Dorothee Schneider som skal på ryggen af de første dressur ungheste lørdag eftermiddag (Arkivfoto: Jp-photo.dk)

 


Tilføjet d. 11-03-2017 kl. 11:49 og sidst rettet den 11-03-2017 kl. 11:50 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider