Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fantastisk ridning fra danske Maria Hjorth Frederiksen!

I Jyske Bank Boxen var der fuld gang i den til Skibby HC Big Tour i 145 cm under CSI3*, som var en klasse der også gav point til verdensranglisten. Så der var virkelig noget at ride for i denne klasse. Det var en stor klasse, hvor flere af springene var over maks.
Selvom omspringningen udefra ikke var den mest spændende, på grund af manglende mulighed for rytterne til at tage ekstra chancer, så var det alligevel en ekstremt spændende omspringning.

 

Hovedrunden stod på meget rigtig god ridning, hvor der var næsten det antal fejlfrie, som var optimalt. De 25 % bedste kom videre til en omspringning. Kun en enkel fejlfri rytter - Jonathan Hvalsøe Saul med Libak's Lamantos - kom ikke til start pga. begrænsningen på de 25 %. Men uanset, så kom det i omspringningen til at gå stærkt. Rigtigt stærkt. Første spring var hovedrundens spring nr. 2 - en stor tripelbarre lige ud af hjørnet.

 

Der var spændning lige til det sidste, da danske Maria Hjort Frederiksen som næstsidste rytter red helt ekseptionelt, hvilket resulterede i en fantastisk 2. plads i dette stærke felt!

Første rytter på banen var norske Hege C. Tidemandsen med Carvis. Hun lagde godt ud med en tid på 34.45 sek var fejlfri, så nu var der lagt pres på de resterende ryttere.

 

Anden rytter på banen var danske Martin Dinesen Neergaard med Crespo Pkz. Han ville ligge i toppen! Han lagde ud i et højt tempo, og publikum var med hele vejen - men på det lange stræk ned til det sidste, skete det der bare ikke måtte ske! Han så en stor afstand, og red efter den. Men den var Crespo ikke med på, og med den høje grundgalop, Martin havde i Crespo, så betød det at han næsten var ved at falde af da Crespo stoppede - men det lykkedes Martin at blive hængende. Martin valgte at opgive efterfølgende, da det viste sig at hesten trådte begge sko af.

Næste rytter var Lennard de Boer fra Holland med VDL Edgar M. Der var ikke nogen tvivl om, at der skulle rides som Martin gjorde, indtil det sidste spring, hvis man ville ligge i toppen. Det forsøgte Lennard på, men tempoet var mindre end hos Martin - men i stedet kom han så skævt ind i dobbeltspringet, at det var lige før, at hesten løb uden om udspringet! Men det lykkedes Lennard at rette ind, og han red fejlfrit i den vilde tid 31.88 sek!

 

Så blev det tid til den individuelle OL-sølvmedaljevinder Peder Fredricsson med H&M Christian K. Han har prøvet den slags her mange gange, og det var også tydeligt på hans runde. Med selsikkerheden selv red han stærkt, snævert og hele tiden med Christian K i balance. Det var dog ikke hurtigt nok, da han red i tiden 32.94 sek.

 

Så blev det tid til tyske Carsten-Otoo Nagel med Alina 440. Carsten er også en særdeles rutineret herre, men allerede fra start af kunne man godt se at tempoet ikke var så højt som hos de foregående ryttere. Han kom fejlfrit i mål i tiden 33.73 sek.

 

Adrian Schmid fra Schweiz med Alcazar Sitte var næste rytter på banen. Adrian var også klar til at ride godt stærkt. Han kom dog længere ud i buerne end de foregående ryttere, og han sluttede derfor lidt langsommere end forrige rytter i tiden 33.91 sek.

 

Sander Geerink vidste godt, hvad der skulle gøres, for at ride sig ind i toppen med sin hest Robinson. Han lagde også godt fra start, red i let sæde, og kom rigtigt godt snævert på dobbeltspringet. Som for den første rytter, forsøgte han at ride indendom til spring nr. 8, men det lykkedes ikke som planlagt, da begge øverste bomme på okseren faldt. Han kom i mål i tiden 31.99 sek, så han havde ligget godt til, hvis vendingen havde lykkedes!

 

Stine Cassøe var næste dansker med Conchillo. Hun valgte fra start af at tage en rolig og sikker tur, og det resulterede også i en fejlfri tur i tiden 36.37 sek, hvilket foreløbigt rakte til en 6. plads.

 

Nu blev det tid til tyske Evi Bengtsson med La Pasion de Caballo Ulika. Her kom hun noget stort på spring nr. 3, men med en hest med så meget kapacitet, så er det ikke noget problem! Med en god galop til den sidste, fik hun alligevel indhentet noget mere tid. Først lignede det en rigtig langsom tid, men det forøgede tempo til det sidste gjorde, at hun kom hurtigere i mål end det først så ud til - hun krydsede målstregen i tiden 34.88 sek.

 

Også en brite var også med i omspringningen - det var Louise Saywell med den velspringende Cordalis 7. Men det blev til to bomme på hhv. omspringningens spring 4 og 6, og en topplacering har ikke muligt for Louise.

Med kun 5 ryttere tilbage, begyndte det at ligne en sejre for Lenneard de Boer. Næste rytter var Maksymilian Wectha med Quinchella. Men også her faldt forkanten på spring nr. 4, og med den bom gik det ikke længere så stærkt og kom i mål i tiden 35.82 sek.

 

Så blev det tid til en kåret hingst på banen - fra Holland Michael Greeve med Big Star Jr. KZ efter legendariske Big Star. Han ville gerne vinde denne klasse! Der blev redet stærkt på den første afstand, men vendningen rundt til dobbeltspringet kiksede, hvilket betød at både indspringet og udspringet måtte falde samt sidste spring faldt også. Derfor blev det til 12 fejl i tiden 32.89 sek.

 

Sidste hollænder i denne omspringning var Kevin Olsmeyer med Dalvaro 2. Dalvaro er en meget velspringene hest, og den var med hele vejen på at ride stærkt. Men til den næstsidste ville Kevin have et ekstra galopspring, og lidt farligt så det ud et kort øjeblik. Men det lykkedes Dalvaro at overvinde den fejlfrit, og de kom i mål i tiden 33.92 sek.

Sidste danske rytter kom på banen som næstsidste rytter i klassen - det var Maria Hjorth Frederiksen på den super forsigtige Dublé. Og der var spænding lige til det sidste! Hun vendte super godt rundt til dobbeltspringet, og fik en god galop ned til den sidste - hele vejen heppede publikum i forsøget på at få hende til at ride endnu hurtigere. Men Maria holdt hovedet koldt, og fik den afstand hun fra start af så og kom fejlfrit over forhindringen - og strøg direkte ind på 2. pladsen, efter hun var fejlfri i tiden 32.48 sek! Så en top tre var sikret for Maria!

 

Efter spændingen var udløst publikum, var der lidt uro på sæderækkerne - man havde jo lige set en tur, der gav gåsehud! Men det var heldigvis ikke et problem for den sidste rytter Graham Lovegrove med Jarkata van de Roshoeve d'14. Han ville også gerne ligge i toppen! Men på vej ned til den sidste trak han to ekstra galopspring ind, og det kostede ham en af de højeste placeringer - men tiden var alligevel god nok til en 3. plads, da han red i mål i tiden 32.75 sek!


En 2. plads til danske Maria Hjort Frederiksen må siges at være en helt ektraordinær god placering til den unge rytter, når der er tale om et så stærkt felt som dette!

 

Resultatet af klassen kan ses HER.

 

Billede

Maria Hjorth Frederiksen og fantastiske Dublé! jp-photo.dk


Tilføjet d. 10-03-2017 kl. 18:44 og sidst rettet den 10-03-2017 kl. 18:48 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Falsterbo Horse Show 2015 af CK 1





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider