Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

GP sejr til testrytter Schneider

Det blev til en sejr i ECCO Grand Prix CDI, til dette års testrytter ved Herning Hingste Show, den dobbelte OL-deltager, tyske Dorothee Schneider på den sorte vallak Sammy Davis Jr. Bedst placerede dansker blev Daniel Bachmann på den evigt elegante Blue Hors Zack på en samlet 4. plads

 

Fredag formiddag bød på ECCO Grand Prix CDI*, der havde 14 ekvipager til start, hvoraf halvdelen var danske, desværre uden repræsentation af vore landsholdsryttere. Det blev alligevel til en underholdende og spændende klasse foran et engageret publikum, selvom det endte med udenlandsk dominans på alle de første pladser.

 

Favorit sejrer

Dorothee Schneider var i forvejen klar favorit til sejren, som en af de mest erfarne deltagere af samtlige ryttere i feltet, bl.a. med guld i bagagen fra sommerens OL i Rio. På den store sorte 11-årige Vallak Sammy Davis Jr. (e. San Remo / Weckstern), levede den erfarne tyske dressurrytter op til sin favoritværdighed, med et solidt, men absolut ikke oversatset og måske lidt for konytolleret ridt. Det blev til en samlet karakter på 75,880%, hvor alle dommere på nær Storbritanniens Peter Storr, havde den tyske ekvipage som vinder.

 

Severo Jurado Lopez 2'er og tre'er

I modsætning til Schneider satsede vores efterhånden 'halvdanske' spanske rytter Servero Jesus Jurado Lopez lidt mere på Deep Impact 3 (e. de Niro / Rubinstein) uden at det blev til reelle forceringer. Det resulterede i et rigtig fint program, der blev belønnet af dommerne og indbragte ekvipagen en karakter på 75,000%, hvor bl.a. den frie trav skal fremhæves som særdeles flydende og fejende. Det var et meget enigt dommerpanel der tildelte ekvipagen andenpladsen, mens Storbritanniens Peter Storr havde Severo som 1'er.

 

Severo havde en travl formiddag, men det gik ikke ud over præstationen i dag. Med sin anden hest i klassen sikrede han sig også tredjepladsen på Dragao (e. Unico), en klassisk Luisitaner vallak på 9 år, der med sin barokke bygning har sværere ved de frie bevægelser som den frie trav, end de klassiske samlende øvelser. Det var et lidt mere delt dommerpanel, som man ofte oplever, når e mere barokke heste kommer på banen, og dette var ingen undtagelse. Det endte med en samlet score på 72,960, som var tilstrækkeligt til at sikre Severo tredjepladsen i klassen.

 

Klassen sidste placeringer - danske

Første dansker og næstsidste placerede i blev populære Daniel Bachmann Andersen, der ligesom Severo havde to heste med i Grand Prix'en. Daniel Bachmann red sig på den altid seværdige hingst Blue Hors Zack (e. Rousseau /Jazz) til en samlet 4. plads, med en score på 72,120 %.

 

På Blue Hors Olymbrio (e. Jazz / Olympic Ferro) opnåede Daniel en samlet dommerkarakter på 70,360 og endte lige uden for placeringerne.

 

Thomas Sigtenbjerggaard på Don Tignanello (e. Don Vino / Andiamo) blev sidste placerede rytter i klassen med en samlet bedømmelse på 70,580 %.

 

Søndag kl. 15.00 skal ryttere på banen igen for at konkurrere i Helgstrand Dressage Grand Prix Kür CDI3*.

 

Se den samlede resultatliste for klassen her

 

Billede

 

Dorothee Schneider her på Sezuan i 5-års finalen ved UVM i Verden (Arkivfoto: JP Foto)

 


Tilføjet d. 10-03-2017 kl. 17:12 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider