Her til formiddag til Herning Horse Show, var det lige ved og næsten med dansk sejr i dagens MCH store tur i 140 cm til CSI*.
Det blev dog Michael Greeve, der med Easton trak det længste strå, efter at han red over mållinjen i tiden 61.86 sek.
Stine Cassøe, gjorde hvad hun kunne med Cannon Chris. Det var bare ikke hurtigt nok i dagens selskab, hvorfor de måtte nøjes med andenpladsen, efter de stoppede tiden på 62.72 sek. Tredjepladsen gik til norske Erik Preben Strand med Indoletto, efter de krydsede målstregen i tiden 63.64 sek.
Fjerdepladsen gik til tyske Nisse Lüneberg med Melinda S. Med inde til præmieoverrækkelsen kom også Christian Jansen med Madea, og Sarah Kroman Rosenlund blev med Cawi II F. Damgaard nr. 6.
Øvrige placerede danskere i klassen var Georgia Timmerann med Lillebebegaards Amaflair, Anna Weilsby med Cliff Young, Christina Nielsen med Griffin 16, Rasmus Krebs Manniche med Gammelbys Heartboy, Linnea Ericsson-Carey med Bernadine, Kathrine Brohus med Lolita DD samt som sidst placerede Laura Baaring Kjærgaard med Carina.
Hele resultatlisten kan ses HER.

