Her torsdag aften blev det tid til et af de i alt 4 specialarrangementer, som Herning Horse Show har arrangeret i år. I aften bestod den af en clinic med Hasse Hoffmann - eller en workshop, som Hasse selv kaldte det. Dagens clinic var fantastisk underholdende. Med små jokes og masser af humor i tide og utide, sørgede han hele tiden for at holde publikum vågne. Heller ikke hans ryttere på banen gik fri, hvis de fx ikke lyttede til hvad han sagde, lige efter han havde rost, hvor godt rytteren (normalt) hørte efter. Samtidig var det med god pædagogik, at Hasse greb dagens clinic an. Alle havde muligheden for, at kunne forstå teorien bag dressuren og dens øvelser.
Målet med Hasse Hoffmanns clinic, var at guide publikum igennem udviklingen fra unghesten - og den unge rytter - til Grand Prix hesten og de ældre ryttere. Der kom mange guldkorn på bordet, kombineret med den gode humor, og uddraget her er kun en håndplukning af den fantastiske clinic.
Hasse gjorde også meget ud af at forklare, at det med dressur handler mest af alt om at sørge for en holdbar ridehest. Som modsætning brugte han det gammmeldags udtryk slagtertrav. Slagtertrav er når hesten bare traver derudaf, uden at arbejde. Den type trav, er lige til en slagter, da hesten ikke kommer til at være holdbar. Modsat er det, når man arbejder med dressuren og den vej igennem sikrer en holdbar ridehest.
Hasse snakkede lidt om hvilket sprog, der var rytter og hest imellem og hvordan sproget er ens i hele verdenen. Udgangspunktet er, at hesten skal rides på samme måde, om det er i Danmark eller Japan eller hvilket som helst andet land i verdenen.
Hasse tog publikum med. Det skulle være en workshop, så alle blev bedre. Rundt omkring på sæderne, var der lagt en lille pjece med 4 øvelser, som publikum skulle kunne udenad. Det man skulle kunne var, hvordan man skulle udføre øvelserne. I pjecen indgik schenkelvigning, versde, traversade samt pirouette. Ideen med alle øvelserne og forståelsen er, at man som rytter skal forstå, hvorfor man gør, som man gør.
Hasse spurgte ud i åbent forum, hvad der skulle til for at blive god? De fleste begyndte at svare forskellige ridefærdigheder af den ene eller den anden slags. Men i sidste ende var Hasse Hoffmanns svar ørerne! For selvfølgelig er det ørerne, da det handler om at ville lytte og lære!
Så begav Hasse sig til at fortælle om noget af det vigtige, når det kommer til hesten. Det er vigtigt at hesten slapper af. Slapper hesten ikke af, så skal man give sig tid til at få gjort hesten afslappet, hvis den er spændt når man starter. Omgivelserne i Hal M var perfekte til at vise et par spændte heste, og det var også tydeligt når hestene begyndte at slappe af og rytterne så rent faktisk kunne begynde at ride deres heste.
Hasse begav sig også lidt ud i det perfekte - eller rettere, hvordan man ikke kan forvente det perfekte. I uddannelsen af den unge hest, så kan det ikke være perfekt. I stedet skal man skal holde sig linjen - eller sagt på anden måde målet - for øje, hvor at det først til sidst kan blive perfekt.
I forbindelse med dette, fortalte han også om at man ikke skulle fortsætte og fortsætte og fortsætte med de svære og hårde øvelser. At man skal huske at gøre det nemt for hesten. Hertil valgte han at bringe sin svigersøn på banen, hvor han skulle lave armbøjninger i takt med at en hest lave piaffe. En god illustration til, hvor hårdt, det man byder hesten i de svære øvelser, rent faktisk er.
Hasse fik lavet sit eget lille show, da han skulle vise at han stadig godt kunne springe! Han endte med at få sat 3 hurtige spring op. Med hurtige spring menes der menneske-støtter, hvor hænderne fungerede som holdere. Det var en lille trekombination, der var sat op, og han sluttede af i en ganske god højde!
Da der kom gang i teorien omkring de mere uddannede heste, kom Hasse også ind på forbøjning af hesten. Han fik pænt illusteret, hvad der sker, når man forbøjer en hest. Det gjorde han ved, at have en hjælper cyklende på en cykel. I det øjeblik, Hasse bad hjælperen om at "forbøje" cyklen, ja så væltede cyklen. For det kan jo ikke lade sig gøre. Godt nok vælter hesten ikke direkte, men det gør de alligevel til dels, da de kommer ud af balance og ikke kan komme i ordentlig balance, så længe de er forbøjet.
Alt i alt var der tale om en fantastisk clinic, hvor alle kunne gå derfra med mindst et guldkorn eller to, samtidig med at man var underholdt i sådan en grad, at den 2½ times clinic kom til at føles meget kortere!
Hasse Hoffmann. jp-photo.dk