Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Zancor vinder championatets 2. afdeling

Zancor vandt anden afdeling af BLUE HORS Unghestechampionatet med rutinerede Bettina Jæger i sadlen, og ligger nu samlet på en komfortabel førsteplads med 375 point inden lørdagens og søndagens tests

 

Placeringerne byttet rundt

I BLUE HORS Unghestechampionatets anden afdeling torsdag blev der byttet en del om på placeringerne fra onsdagens indledende runde (se her), da de samlede resultater blev gjort op. Klassen afvikles som et egentlig program hvor samtlige ekvipager skal ride FEI 5-års programmet, hvorefter de 24 højst placerede heste efter første og anden afdeling går videre til lørdagens og søndagens tests.

 

Klassen blev kyndigt bedømt af vores dygtige internationale FEI dommer Susanne Baarup og Dennis Fisker.

 

Sejr til Zancor

Zancor (e. Blue Hors Zack / Solos Landwind) lå med rutinerede Bettina Jæger i sadlen lunt i svinget fra onsdagens første afdeling, da han havde 10-tal med sig som den eneste i både trav og galop fra gårdsdagens gangartsbedømmelse, og opnåede med et 8-tal for skridt, en betydelig bedre bedømmelse end gårdsdagens mere beherskede 6,5. Der er ingen tvivl om at skridten er Zancor's svageste gangart, til gengæld brillerer hingsten i de to øvrige. I dag blev det til 9 i trav og 9,5 i galop, hertil et 9 tal for ridelighed og endnu et for kapacitet. Ridtet resulterede i en samlet score på 375 point og en komfortabel foreløbig førsteplads.

 

Avancement til Lærke Stensvang og Gørklitgårds Samsara

Efter dagens ridt rykkede hoppen Lærke Stensvang (e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro) med Sanne Henningsen op fra gårdsdagens samlede 5. plads til en samlet andenplads med 362 point og fik bl.a. et 9-tal i ridelighed.

 

Det blev ligeledes til et avancement til Gørklitgårds Samsara (e. Sarkozy / Sunny-Boy), der rykkede op fra en foreløbig 5. plads til tredjepladsen med samlet 349 point. Gørklitgårds Samsara fik 8.5 hele striben igennem pånær et 7,5 for skridt.

 

Atterupgaards Botticelli to pladser ned

Atterupgaards Botticelli (e. Benetton Dream / Caprimond) med Selina Hundstuen Solberg i sadlen, der blev 2'er efter første runde måtte se sig selv rykke to pladser længere ned i rækken fra en foreløbig andenplads til en foreløbig delt 4. plads med samlet 349, og opnåede ligesom gårdsdagens vinder og mange andre heste lavere gangartskarakter end dagen før. Til gengæld fik Atterupgaards Botticelli et 9-tal i ridelighed og et 8,5 i kapacitet, som gjorde forskellen, og lagde sig hermed to pladser foran gårdsdagens vinder Delaya

 

Gårdsdagens vinder Delaya på samlet 6. plads

Vinderen af gårdsdagens første runde Hevringholms Delaya (e. Era Dancing Hit / Blue Hors Hertug) redet af Maria Bjerg Latrache, opnåede efter dagens FEI 5-års program knapt så høje gangartskarakterer som dagen før, men især rideligheden på 7 trak ned i forhold til de øvrige deltagere. Det blev til en samlet score på 342, og en foreløbig placering som 6'er, men de er hermed også videre til næste runde.

 

Carlos sikrer sig sidste placering

Carlos (e. Blue Hors Romanov / Cavan) redet af Tanja Rusovic red sig til 7. pladsen og den sidste placering i klassen med samlet 341 point.

 

Santos på foreløbig 8. plads

Gårdsdagens delte tre'er Højgaardens Santos med Kenneth Damgaard i sadlen opnåede tilsvarende lavere karakterer for gangarter i FEI 5-års programmet og fik henholdsvis 7 i ridelighed og 8,5 i kapacitet. Det rakte til en samlet score på 339 og en foreløbig 8. plads, og ekvipagen er hermed også videre til næste runde.

 

Det er de 24 højst placerede heste går videre til lørdagens og søndagens tests. Her skal testrytter Dorothee Schneider fra Tyskland afprøve hestene, hvor hun slutteligt giver hestene karakterer for ridelighed og kapacitet. Søndag findes vinderen.

 

Se samtlige resultater i klassen og hvilke heste der er videre her

 

Billede

 

Sanne Henningsen, her på Wilson Stensvang (Arkivfoto: JP Foto)

 


Tilføjet d. 09-03-2017 kl. 18:51 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
11-03-18 Rene 10-taller til Delizia og Zhaplin!
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider