I dagens Absolute Horses Medium Tour 140 cm i CSI3* blev det til britisk sejr. Det var Louise Saywell der med Peiter VI fik redet en hæsblæsende anden fase. Mange forsøgte at ride lige så hurtigt, men det lykkedes ikke nogen at slå Louise Saywells tid, der var 25.86 sek. Andenpladsen gik til Sander Geerink med Bentley N, efter de gjorde hvad de kunne. Men tiden var alligevel ikke i nærheden af vinderens, da Sander Geerink sluttede over et sekund langsommere, i tiden 26.99 sek.
Tredjepladsen gik til gengæld til en dansker. Det var Søren Pedersen, der med Tailormade Cavetta kun var 1/100 del langsommere, da tiden sluttede på 27.00 sek. Endnu en dansker kom som næste placerede, det var Jessica Vinther Jensen med Levante 14 der fik krydset målstregen i tiden 27.28 sek.
Flere andre danskere blev også placeret i klassen. Det var Martin Dinesen Neergaard der med Crespo PKZ blev nr. 7 efter deres tid sluttede på 29.03 sek. Ottendepladsen gik også til en dansker, denne gang Pernille Tribler med Alfina 3, efter de fik stoppet tiden på 29.14 sek. Robin Grauff-Jacobsen med Chassé endte på 10. plasen, Beneditkte Rie Truelsen endte som nr. 13 med Kouffa, Malene Lykke Nielsen, der vandt en klasse i går, blev i dag placeret som nr. 18 denne gang med Acorada 13 og som sidst placerede dansker kom Torben Frandsen med Luigi 206.
Det er muligt at se hele resultatlisten HER.
Britisk sejr i CSI3* 140 cm
Tilføjet d. 09-03-2017 kl. 12:52 af Charlotte Kondrup i kategorien Ridesport.
Tags: Herning Horse Show.

