Herning har allerede været i gang i nogle timer. Dagen startede for konkurrencerytternes vedkommende kl 8.00, da dagens første internationale klasse startede i Equsana Arena Hal M. Kl. 9 startede fast bund for hingstene, hvor springhingstene kom ind først. Den faste bund fortsætter et par timer endnu, da det er sat til at slutte kl. 14.00 - dette foregår i Danish Computer Group Areana Hal E.
I Jyske Bank Boxen er der netop startet anden afdeling af Blue Hors Unghestechampionatet i dressur, hvor hestene går med deres egen rytter..
Resten af dagen står i Jyske Bank Boxen på Katrinelund Unghestechampionat i springning, hvor der også her rides med egen rytter. Kl. 20.30 i aften står den på dagens højeste konkurrenceklasse, da der er PWC store tur 145 cm i CSI3*.
I Equsana Arena Hal M, står den kl 12.30 på Prosho Prix St. Georges til CDI3*, hvorefter det kl. 16.00 er tid til hingstekåring af ældre hingste. Kl. 20.00 er der tid til Clinic med Hasse Hoffmann.
Når den faste bund er slut i Danish Computer Group Arena, Hal E, er det tid til dagens største klasse til det CSI1* stævne, da der er Wiegaarden store tur i 135 cm.
Samtidig er messehallerne også åbnet. Der er mange gode tilbud fra fantastisk mange udstillere, og flere er allerede set bære afsted på en hel del poser. Er ønsket at komme her, for at gøre et godt kup, er der absolut rigtig gode muligheder for det!
Det er muligt at se tidsplan og startlister til konkurrenceklasserne HER.

