Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Klar til international topsport, shows, messe og avl?

Dansk Varmblods Hingstekåring og Herning Horse Shows debut i Boxen sidste år blev en stor succes, hvor det lykkedes at skabe en helt fantastisk kulisse omkring arrangementet, og international stemning, og der er således meget at leve op til da forventningerne er helt i top til arrangementet i år 2017

 

Sidste år - stor succes

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring og Herning Horse Shows debut i Boxen sidste år lykkedes det at skabe en helt fantastisk kulisse omkring arrangementet, og igennem udvidelsen med trestjernet ridestævne blev der samtidig skabt en enestående international stemning. En præmiedotering på over 1 mio. kr. sikrede over 1.000 starter og tiltrak flere ryttere i verdenseliten. Arrangementet fik i 2016 overvældende besøgsrekord med over 60.000 gæster.

 

Meget at leve op til

Der er meget at leve op til, når Dansk Varmblod for 38. gang slår dørene op til hingstekåring i MCH Messecenter Herning, og det har arrangørerne arbejdet på i snart et år. Der vil være ridesport og kåring i hele tre haller, hvor de internationale dressur- og springklasser kombineres med præsentationsklasser for de yngre hingste, så man også har mulighed for at se nogle af morgendagens stjerner på konkurrencebanerne.

 

Farverig palet

Programmet ved hingstekåringen er en farverig palet, der bl.a. byder på hingstekåring, unghestechampionat i dressur og springning, internationalt ridestævne, to gallashows, en hesteauktion og fire forskellige faglige clinics samt en gigantisk udstillingsmesse. Som altid gæstes hingstekåringen af H.K.H. Prinsesse Benedikte, Prinsesse Nathalie og masser af kendte danske erhvervsfolk.

 

Dorothee Schneider, Hasse Hoffmann og Uffe Holm og mange flere

Blandt topnavnene ved dette års hingstekåring er en af verdens mest vindende dressurryttere, tyske Dorothee Schneider fra det guldvindende dressurhold ved OL i Rio, der er testrytter i unghestechampionatet, Danmarks mest populære underviser og dressurformidler, berider Hasse Hoffmann, der giver dressurclinic, mens de to forrygende gallashows fredag og lørdag aften byder på underholdning af stand-up-komikeren Uffe Holm, den underskønne sangfugl Julie Berthelsen, den vidunderlige violinist Kim Sjøgren samt store internationale kunstnere som tyske Wolfgang Lauenburger med sine hjerteknusende hunde og franske Mélie Philippot med sin herlige shetlænderhoppe Luma, der tidligere har tryllebundet et tusindtalligt publikum i Herning.

 

Kilde: Herning Horse Show

 

Billede

 

Så er der nedtælling til Herning Horse Show 2017


Tilføjet d. 06-03-2017 kl. 16:31 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!
10-03-18 Suveræne springhingste og nyttig information
10-03-18 Robert Vos vinder CSI*** Stutteri Ask Grand Prix
09-03-18 Rolf-Göran vinder Skibby HC 150 cm Big Tour!
09-03-18 Cliffhanger alene i front i Unghestechampionatet
08-03-18 Masser af gratis tilbud i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider