Kan du se at hesten er halt, men har du svært ved at se, hvilket ben den reelt er halt eller skadet på, så er det ikke så underligt endda. Det forholder sig nemlig således, at skaden kan sidde et helt andet sted, end der, hvor hesten reelt udviser halthed, viser forskning
Lokalisering af haltheder - en vanskelig kunst
At lokalisere haltheder volder ofte de fleste hesteejere store kvaler. Faktisk volder lokalisering af haltheder selv mange erfarne veterinærer, store udfordringer. Og lige som man tror man har styr på hvordan man lokaliserer en skade, så kommer der ny forskning ind fra højre, og vender op og ned på det hele igen, og åbner for nye vinkler og fortolkninger som skal tages med i de overordnede betragtninger, når man undersøger en hest for haltheder. Dette er bl.a. sket på baggrund af et gennemført forskningsstudie - af netop haltheder.
Studie i lokalisering af haltheder
Studiet har vist, at hvad der kan fremstå som en halthed i et ben, blot kan være en afledede kompensatorisk reaktion, for at aflaste en smerte i en af de andre lemmer. Fx kan heste forekomme at være halte på et forben, mens en egentlig årsag til at hesten halter, sider i bagbenet på samme side af hesten!
Så er forvirringen da total, kan man let forledes til at tænke, og det er altså ikke så underligt at mange- ikke fagfolk - har vanskeligt ved at observere præcist hvor hesten er halt og hvor en evt. skade sidder.
Vanskeligt ud fra observation
Tidligere forskning har påvist at det er vanskeligere ud fra observation, at identificere forbens haltheder end bagbens haltheder, som er langt mere udfordrende. For at kunne behandle en skade i bagbenet, er det naturligvis essentielt at lokalisere skaden korrekt. Nogle gange kan det tillige se ud som om at hesten er halt på to ben - både et forben og et bagben - mens der reelt kun er smerte i et ben.
Skotsk forskningsprojekt
I et treårigt forskningsstudie har Sylvia Maliye fra University og Glasgow's skole i veterinær medicin på hestehospitalet Weipers i Skotland, sammen med senior forsker John F. Marshall, PhD og veterinær, analyseret 37 heste med bagbenshaltheder på universitetsklinikken. Blandt de heste der var udvalgt til studiet, havde 19 heste kun bagbenshaltheder, 10 havde haltheder på både for- og bagben i samme side, og 8 havde haltheder i et forben og modstående bagben.
Forbedret gang kan snyde
Forskerne fandt frem til, at haltheder i for- og bagben på samme side, analyseret ved hjælp af sensor analyse, blev forbedret når bagbenet alene blev bedøvet. Det betyder at en del heste med bagbenshaltheder kan give indtryk af, at de også er halte på forbenet. Det er dog ikke en 'reel' halthed, men skyldes at hesten forsøger at aflaste bagbenet, ved at ændre sin hovedposition ( aflastningshalt)
For at gøre det hele mere kompliceret, forholder det sig selvfølgelig ikke på samme måde, når der er tale om haltheder på et modstående forben og bagben. Hvis hesten var konstateret halt på et bagben og tillige udviste halthed på det modstående forben, så forbedrede forbenshaltheden sig ikke, når bagbenet blev bedøvet.
Umiddelbart, vil dette virke meget forvirrende for de fleste.
Forskningsprojektets resultater
Maliye's og Marshall's tidligere studie afslørede, at heste der har en reel forbenshalthed ikke vil skubbe rigtigt af med det modstående bagben og derfor kan fremstå halte på netop dette bagben.
Med andre ord, kan det se ud som om hesten er halt på bagbenet, såfremt det modstående forben er smertefuldt, mens forbenet ikke nødvendigvis vil se halt ud, selvom bagbenet er halt.
Forskerne fandt ikke evidens for at forbenshalthed hos heste med tilsyneladende haltheder i modstående bagben, skyldes kompensation for forbenssmerter. Heste der fremstår på denne måde, kan derfor have en reel forbenshalthed tillige med en reel bagbenshalthed, og det kan derfor være let at foretage en fejlslutning.
Forvirret?
Så hvad skal hesteejere lige stille op med denne information? Der må deværre nok konkluderes, at når det drejser sig om diagnostisering af haltheder, så bliver det aldrig helt let, at stå sammen med veninderne på ridebanen og blive enige om, hvilket ben hesten er halt på!
Det er derimod ingen skam at indrømme, at man ikke er nogen ørn til at lokalisere skader og se haltheder, og at man oftest [ligesom forfatteren af artiklen her] kan være meget i tvivl om, hvilket ben hesten faktisk er halt på.
Det er ikke let for en lægmand at finde frem til, hvilket ben skaden kan henføres til. Erkendelsen må givetvis være, at der er intet bedre til lokalisering af haltheder hos en hest, end en god kombination af 1) tæt observation, 2) stor erfaring og 3) hjælp fra teknologien.
Konsulter en kvalificeret dyrlæge - ved den mindste tvivl
Der er derfor ingen tvivl om, at det bedste den almene hesteejer kan gøre, hvis han eller hun står overfor en hest med en halthed, der ikke er utvetydig, er at konsultere en veterinær med højteknologisk udstyr, så som et inertialt sensorbaseret system, der kan finde frem til objektiv information om haltheden og evt. assymmetri i hestens bevægelse.
Dertil er det ifølge forskningen vigtigt at anlægge følgende anskuelse også for såvidt angår dyrlæger: Det er helt væsentligt at observere hele hesten og enhver asymmetri som den udviser, før man beslutter sig for, hvilket ben man vil gå videre med at undersøge. Der er derfor også vigtigt at dyrlæger ikke drager forhastede konklusioner, men holder deres indledende undersøgelse brede og åben, så der er plads til forskellige tolkninger og iøvrigt går grundigt og systematisk til værks, hvis skaden ikke er åbenlys.
At undersøge for simultane for- og bagbenshaltheder, er derfor tillige nødvendigt at gøre i enhver halthedsundersøgelse, da symmetrien i hoften og bevægelsen af hesten hoved ofte kan ændre sig markant efter en evt. nerveblokering.
Kilde: "Objective assessment of the compensatory effect of clinical hind limb lameness in horses: 37 cases (2011-2014)," publiceret i "the Journal of the American Veterinary Medical Association".
Bøjeprøver anvendes ofte til diagnostisering af haltheder, men er ofte ikke tilstrækkelige ( Foto: arkivfoto)