Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hjælp din hest - træn dig selv!

Vil du passe godt på din hest, så invester i din egen fitness. Rytter fitness øger nemlig hestevelfærden. Styrketræning kan forbedre ryttersymmetrien betydeligt og reducere belastningen af hesten, hvilket på sigt kan øge dens langvarige holdbarhed og medvirke til at holde den skadesfri

 

Ryttere påvirker hestes velfærd

Den fysiske påvirkning som ryttere har på deres heste, og den potentielle negative indflydelse det kan have på hestevelfærden fx med rygsmerter og haltheder til følge, vinder større og større anerkendelse, og er noget vi er nød til at fokusere mere på fremadrettet, hvis vi vil have vores heste til at holde i længden og tjene os aktivt i sporten i mange år.

 

Rytter fitness og hestefitness følges som bekendt ikke altid ad. Mange ryttere har det med at fokusere entydigt på deres hests fitness, men de negligerer det faktum, at det er vigtigt også at holde sig selv i form og at være smidig. Det er der efterhånden flere kræfter der fokuserer på at promovere. Begrebet som ridegymnastik, rytter fysioterapi, kan virke som modebegreber og smarte måder at føre forretningsstrategi på, mod modtagelige segmenter, men har bestemt deres berettigelse. For rytterens fitness smidighed og kropskontrol, ha stor indvirkning på hestens bevægelsesapparat. De to er forbundne kar.

 

Forskning på området

Tidligere forskning på området har bl.a. vist at rytterskævheder har stor indvirkning på hestens fysiologi, som skal kompensere for de skævheder hos rytteren som forplanter sig ned til hesten. Forskning har tillige vist, at flertallet af ryttere har en stærk og en svag side og hælder i hofte og skuldre til enten den ene eller anden side. (se bl.a. her). Har hesten selv tilsvarende skævheder, der ikke kompenserer for rytterens, kan det hurtigt forplante sig i skader.

 

Betydningen af øget rytter fitness

Dette har foranlediget en gruppe forskere til nærmere at undersøge, hvorvidt et træningsprogram der fokuserer på styrkelse af musklerne i mave og rygregionen og tyngdepunktet kan forbedre vinklerne i kroppen, rytter symmetrien og stabiliteten i kroppen, og bidrage til at rytteren bliver bedre i stand til at kontrollere sin position og bevægelse i hofter og bækken, og hermed forbedre kontrollen over hele kroppen og de lemmer der skal udøve de atletiske bevægelser, når man rider.

 

Forskningsprojekt

Forsker Alexandra Hampton, fremlagde på dette års ISES konference i Vancover i Canada, et studie, hvor man på baggrund af et otte ugers specialrettet træningsprogram for ryttere, evaluerede effekten heraf, ved at observere rytterne efterfølgende på hesteryg uden sadel i siddende trav.

Træningsprogrammet var specielt tilrettelagt med henblik på ridning som sportsgren og tog 22 minutter at udføre. Rytterne udførte træningsprogrammet tre gange om ugen.

 

Hamton, evaluerede tre afhængige variable i sit studie, venstre højre forskel på saddeltrykket, maksimal samlet tryk af sadlen på hestens ryg og hestens skridtlængde.

 

Ti almindeligt sunde dressurryttere på LA niveau og deres respektive heste, blev udstyret med elektronisk sadel underlag til trygmåling. De gennemførte to ridetests i siddende trav, henholdsvis før de deltog i rytter træningsprogrammet samt efterfølgende.

 

Træning forbedrer rytteres symmetri

Tankevækkende var det, da resultaterne før og efter træningsforløbet blev sammenholdt, at samtlige ryttere udviste signifikante forbedringer i deres generelle symmetri, men en markant ændring i deres højre venstre tryk differentiale. Ligeledes blev den gennemsnitlige skridtlængde på hestene forøget med 8,4 %. Resultaterne dokumenterer, at det at deltage i fitness programmet kan have en signifikant effekt på rytter symmetrien og reduceret topbelastningstrykket på hestens ryg. Dette er ifølge forskeren et betydeligt resultat, når det drejer sig om at forbedre velfærden for heste der er i sporten, hvilket er et af ISES formål.

 

Træning virker!

Forskeren oplyste at selvom der er behov for større studier der i detaljer kan belyse, hvad der kan gøres med rytter fitness i relation til at forbedre ridningen og hermed øge hestens velfærd, så er der ifølge de forelæggende forskningsresultater tilstrækkeligt evidens grundlag til, at der med fordel kan igangsættes flere initiativer til at udvikle sports specifikke rytter fitness programmer, der vil kunne gavne sporten og ikke mindst hestevelfærden.

 

Hampson gennemførte projektet i samarbejde med Dr Hayley Randle fra Duchy College i Storbritannien.

 

Ingen undskyldning for at gå igang

Er du ikke så smidig længere, som du har været, eller er du fx. udpræget stærkere i din højre side end din venstre eller omvendt, så er det næsten sikkert, at dette også afspejler sig i din ridning. Hesten vil gå bedre på den ene eller den anden volte eller lign. Det er så temmelig sikkert at lidt fokuseret træning vil gøre dig godt - og ikke mindst din hest.

 

Tilmeld dig et kursus for ryttergymnastik, kontakt den nærmeste heste og rytter fysioterapeut - vi har faktisk rigtig mange der har forstand på den slags i Danmark - så se at komme igang og få samtidig fornøjelsen af, at du også selv oplever forøget velvære og føler at du passer bedre på din krop!.

 

Billede

 

Boldgymnastik er bl.a. godt for ryttere


Tilføjet d. 08-10-2016 kl. 23:30 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-08-20 Ulf Helstrand om Hestevelfærd
07-02-18 Forskere studerer hesteejere til gavn for hestevelfærd
01-11-17 Heste tynget af vægt - velfærdstrussel?
01-10-17 Bundforhold og træning af hesteben
24-01-17 Skoens betydning for hestens bevægelse
06-06-16 Hvad er Equitation Science?
10-08-15 ISES konference om sportshestes velfærd
17-05-15 Dressurhestevelfærd til debat
10-01-15 Ruby reddet af de sociale medier
13-09-14 Dyrlæge – et risikabelt erhverv


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider