Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dressurhestevelfærd til debat   Reportage

Der var stort fremmøde og livlig debat på Københavns Universitet på Frederiksberg, da Dansk Rideforbund, Dyrenes Beskytelse og Hestens værn havde inviteret hesteinteresserede til at drøfte velfærd blandt dressurheste med en række eksperter.

 

Fokus på vefærd hos sportsheste

De senere år har der i medierne været fokus på dyrevelfærden for dressurheste. Historier om hårdhændet ridning af dressurheste har i flere tilfælde kastet en skygge over sporten de senere år. Det skal der gøres noget ved. Derfor havde Dansk Ride Forbund, Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn samlet kræfterne inviteret til en seminarrække med film og debat tre steder i landet, hvor hesteinteresserede kunne debattere med repræsentanter fra de tre organisationer og en række bredtfavnende fagpersoner på området.

 

Debataften på Københavns Universitet

Udfra indstillingen om, at alle ryttere i Danmark skal ride med fokus på hestens velfærd, har Dansk Ride Forbunds Dressurudvalg produceret en film om korrekt dressurridning, som de seneste måneder har dannet rammen for en række temaaftener på danske rideskoler. Filmen var også afsættet for den spændende debataften, der blev afholdt i et propfyldt auditorium på Københavns Universitet den 30. April.

 

Aftenen blev indledt med en forevisning af rideforbundets knap en time lange film om træning og ridning af dressurheste. Efter en kort pause med forplejning bød arrangementet efterfølgende på debat med et fagligt panel bestående af hesteadfærdsforsker Janne Winther Christensen, dyrlæge Nicolai Jarløv, dressurdommer Leif Törnblad og den altid farverige berider Hasse Hoffmann.

 

Den tyske uddannelsesskala

Filmen som DRF har produceret, har fokus på principperne fra den tyske uddannelsesskala for dressurheste.

 

Videoen gennemgik uddannelsesskalaens 6 trin, som fokuserer på:

  • Takt
  • Løsgjorthed
  • Kontakt
  • Bæring
  • Ligeudretning
  • Samling

Alle trin man ønsker at opnå i dressuren og som afspejler hestens uddannelsesniveau, og principper som dressurdommere bør dømme ud fra.

 

De enkelte dele blev kommenteret af Leif Törnblad, som fremviste mange gode eksempler på korrekt ridning og også tog et meget omdiskutteret emne som rollkur op med eksempler.

 

Den unge hest

Herefter blev der sat fokus på ridningen af den unge hest og vigtigheden af, ikke at tvinge den ind i en 'korrekt' holdning. Der var fokus på 4-års klassermne, 5, års klasserne og 6-års klasserne, som blev underbygget med forskellige eksempler på ekvipager. Som et godt eksempel på 5-års klassen, blev bl.a. fremvist en sekvens af Anne Troensegaard på Litvilenko Sjætofte, en hest, der til trods for størrelse og ung alder og megen energi bl.a. demonstrerer en god evne til at bære sig, evner at være afbalanceret og samtidig formår at virke fri og naturlig.

 

Det blev fremsat, at en 4-års og 5-års hest ikke burde have problemer med at vise det, der reelt bliver forlangt af den i de alderssvarende klasser, mens forlangende i 6-års klasserne, kan være for meget for en del heste. Opfordringen til tilhørende gik derfor på, at undlade at starte 6-års, hvis ikke hesten er klar og i stedet fokusere på uddannelsens længere sigte, til gavn for hestens holdbarhed, korrekte uddannelse og ikke mindst glæde ved arbejdet.

 

Den unge rytter

Videorækken omhandlede også fokus på uddannelse af rytteren, hvilket man må sige, ligedeles er på sin plads, da rytter og hest til sammen udgør ekvipagen og rytteren har en helt afgøende indvirkning på hestens overordnede velfærd, sundhed og ikke mindst holdbarhed. Der blev sat fokus på de grundlæggende ridefærdigheder, juniorklasserne, youngrider-klasserne helt frem til den svære dressur. Sekvenserne var ligeledes underbygget med gode eksempler, som ikke overraskednde kulminerede med det helt hotte dresurnavn - nemlig Charlotte Dujardin på Valegro. Ekvipagen blev fremhævet for et demonstrere, let uforstyrret og utunget ridning og formår at få den svære dressur til at se let og ubesværet ud - det sværeste af alt i dressursporten.

 

Problemområder

Den sidste den af præsentationen havde fokus på problemområder og var produceret til anledningen - altså med sigte for disse landsdækkende debataftener. Rollkür var specielt genstand for fokus, men også brugen af pisk og sporer og regmementer ved konkurrencer, herunder hvorfor de er som de er. Leif Törnblad forklarede bl.a. hvorfor reglerne er som de er, særligt på nogle af de områder, hvor der ofte rejses kritik, fx hvorfor der rides med kandar og sporer.

 

Foldskader er hyppigste skader

Efter pausen var det tid til eksperternes interaktion med publikum. Dyrlæge Nicolai Jarløv tog indledningsvis ordet, og ville lige gøre opmærksom på, at de mest alvorlige skader der ses på hans hesteklinik Hørsholm Hestepraksis, som regel sker på folden. Jarløv er derfor fortaler for, at heste kommer på fold alene, eller uden de store udskiftninger i flokken for at forhindre skader. Han er endvidere fortaler for, at der skal lidt mere 'horsemandship ind i ridningen og mere ryttererkendelse' som han udtrykker det. Det gælder bl.a. om ikke at forlange mere af hesten end den er klar til, og at give den gode pauser mellem hårde passager, fx ikke mere end 14-15 minutter i max bæring ad gangen. Der er dog i dag langt mellem der kommer til hans klinik, som har har store sår fra pisk og sporer, som ofte sås før i tiden.

 

Objektive målinger af hestevelfærd

Adfærdsforsker Janni Winther Christensen gav udtryk for, at det er vigtigt, at der efterhånden er flere ting der kan måles objektivt, da selv eksperter ofte ikke er enige i det der bliver observeret. Som eksempel nævnte hun tøjletræksmåleren, der monteret på rytterens tøjle, objektivt kan måle hvor stort et pres hestens mund udsættes for. Typisk ligger et tøjletræk på mellem 2.3-3,2 kg, men der er målt tøjletræk hos erfarne ryttere på langt over 5 kg pr. tøjle, og man ved at nogle ryttere generelt har kraftigere træk også på de samme heste. Faktisk var der blandt tilhørene en kvinder der havde benyttet værktøjet og til sin rædsel havde set eksempler på tøjletræk på over 15 kg! Tøjletræksmåleren er et enkelt eksempel på moderne teknologiudvikling, der kan være til stor gavn i træningen af ryttere og i det daglige arbejde med heste.

 

Middelmådige ryttere, heste og dommere

Debatten gik videre til at omhandle hvorvidt der generelt bliver forlangt for meget af heste som måske ikke har talentet og at det særligt var i den store mellemgruppe af ryttere og heste med moderate evner eller kundskaber, hvor ambitionerne ikke står mål med talentet, at der opstår problemer med deraf følgende skader til følge og forringet hestevelfærd. Et emne som efterfølgende blev fulgt op af Hasse Hoffmann. Også trænernes og dommernes roller i forbindelse med uddannelse og bedømmelse af ekvipager blev berørt, for det er vigtigt de er tilstrækkeligt dygtige selv og fokuserer på at det er de rigtige ting der bliver belønnet. Det blev fra DRF's side understreget, at man de senere år havde gjort meget for at uddanne dommere og sikre sig at de lægger vægt på og belønner de rigtige ting.

 

Hasse om ridningens kunst

Den igennem rigtig mange år fremtrædende dressurrytter og træner Hasse Hoffmann, der som altid er et forfriskende og markant indslag i dressurdebatter, mindede alle de tilstedeværende om, at dressur er en militær disciplin. En disciplin, der netop tager udgangspunkt i princippet om at soldater skulle skåne deres heste, så de kunne holde og samtidig være under kontrol. "God dressur er hestevelfærd på højeste plan", fremførte Hoffmann og fortsatte "I er forpligtet til at ride, så hesten ikke går i stykker, hvilket kan ske hvis man fx sidder forbøjet eller skævt. Hestevelfærd er at sætte sig ind i, hvorledes man rider rigtigt", sagde den kendte dressurrytter.

 

Hoffmann understregede, at dette ikke er ensbetydende med, at man som glad amatør skal holde op med at ride, hvis man ikke er god nok. Det er derimod et spørgsmål om, at man gør sig umage og anstrenger sig for at gøre det bedste man kan, samtidig med at man stræber efter at blive bedre, samt at man generelt har en ydmyghed overfor det man har med at gøre. "Dem der er lidt for tykke eller sidder lidt skævt, skal de så ikke ride?" spurgte Hoffmann retorisk forsamlingen. "Jo, det synes jeg de skal. De skal blot prøve på at dygtiggøre sig. Hvis man ikke rider en hest ordentligt igennem længere tid, så ender den ikke bare hos dyrlægen, men på slagteriet!" advarede Hoffmann. Ligesom Jarløv,mener Hoffmann, at det er vigtigt at rytterne har selvindsigt, men de skal samtidig bevare glæden og motivationen: "Man skal være selvkritisk, men man skal samtidig bevare glæden for at ride på det niveau man nu engang befinder sig på. Man behøver ikke tage til konkurrencer og blive den dårligste i klassen, så er det bedre at ride derhjemme indtil man er god nok"'.

 

Forskning i fokus

Det er klart at ny forskning, som fx den der foretages i regi af den internationale velfærdsorganisation for sportsheste ISIS, gør os alle klogere på det vi har med at gøre, men det var også tydeligt, at der blandt tilhørerne var en seriøs faglig interesse for at blive klogere på denne ædle kunst og at de alle havde appetit på at høre om forskning, og at mange selv var relativt veloplyste. Der er bl.a. et forskningsstudie i gang om hestens smerte ansigter, og ligeledes er der gennemført et stort dansk studie om hestevelfærden på rideskoler, som også blev vendt og stillet spørgsmål til i aftenens debat.

 

Aftenen var alt i alt et godt fælles initiativ taget af nogle af de organisationer, der som organer har betydning for at påvirke hestevelfærden blandt dressurheste i Danmark, og med et engageret panel af meget kompetente og forskelligt favnende ekspertiser, der sammen med en oplyst og motiveret tilhørerskareforude fik taget hul på et meget vigtigt, men også omfattende emne og vendt nogle af de bekymringspunkter, der er oppe i tiden.

 

Billede

 

Visning af DRF's film om uddannelsesskalaen i et propfyldt auditorium på Københavns Universitet (forsidefoto: Tine Lessèl)

 


Tilføjet d. 17-05-2015 kl. 18:07 og sidst rettet den 17-05-2015 kl. 18:08 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-08-20 Ulf Helstrand om Hestevelfærd
07-02-18 Forskere studerer hesteejere til gavn for hestevelfærd
07-11-17 Politikere på charmeoffensiv overfor hestefolk
01-11-17 Heste tynget af vægt - velfærdstrussel?
04-02-17 Clinic med Hasse Hoffmann i Herning 2017
07-09-16 Dyr og Penge - SCHHH!
08-10-16 Hjælp din hest - træn dig selv!
06-06-16 Hvad er Equitation Science?
10-08-15 ISES konference om sportshestes velfærd
22-08-14 Forvandler problemheste til stjerner


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider