Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dyr og Penge - SCHHH!

Nedenstående er oversat fra den svenske blogger Carin Hjulström og er et udtryk for hendes oplevelser og holdninger.

 

Jeg ser dem på TV flere gange om ugen - hundene, hestene, kattene, marsvinene, kaninerne og deres bekymrede "fædre" og "mødre". I programmer som "Veterinärerna" (Dyrlægerne) eller "SOS Djur" (SOS Dyr) er ingen lidelse for lille eller for stor til at blive behandlet.Ingen indsats bør spares for at gøre familiens elskede medlem rask igen. Penge tales der aldrig om. Den økonomiske faktor findes ikke.

 

Virkeligheden ser anderledes ud. Det ved jeg, og mange andre.

 

Det er lørdag og der er weekendtillæg på dyrlægen. Den lille tæve og jeg sidder i et venteværelse fyldt med kæledyrsejere. Hun er træt og uoplagt, spiser ikke, drikker en masse. Jeg har allerede fredag snakket med en klinik. Kom ind eller se tiden an, er rådet. Hvis det er livmoderbetændelse er hun for gammel til operation, siger de. Børnene og jeg har forberedt os på at det er slut. Hunden er gammel. Vi har grædt og krammet farvel.

 

Lørdag er det svært bare at vente, så vi tager på den klinik der har vagten. I venteværelset kan jeg læse en historie i avisen "Djurskyddet" (Dyreværnet) om den unge hund Eskil og hans "mor". Eskil har problemer med at bagbenene hænger og dyrlægen anbefaler operation. Med skruer i leddene bør Eskil kunne fungere helt normalt. Men skruerne sidder ikke som de skal og det overfladiske væv bliver betændt, ejer og hund trækkes ind i en lang spiral med dyrlægebesøg og galoperende omkostninger. Snart har de været på klinikken næsten 50 gange og brugt over 100.000 i dyrlægeregninger. Men den højeste pris, den sværeste beregning, er således: "Nogle gange tænker jeg at det ville være bedst for alle at afslutte det her. Men jeg skammer mig så frygteligt over at blande penge ind i det."

 

Tæven og jeg må endelig komme ind. Der tages prøver, røntgen og ultralyd.

 

- Hvis vi ikke opererer kan hun dø, siger dyrlægen med blikket stift rettet mod prøvesvarene på skærmen.

 

- Så det er livmoderbetændelse? spørger jeg.

 

- Sandsynligvis. Værdierne er ikke så dårlige, men det kan hurtigt gå den gale vej, siger dyrlægen alvorligt.

 

- Den dyrlæge jeg snakkede med i går sagde at man ikke opererer så gamle hunde?

 

- Jo da. Operatiner går ofte godt, også på gamle hunde. Det kommer til at koste i omegnen af 25-30.000 kr. Ja, og så er det jo weekend, siger dyrlægen og ler undskyldende.

 

- Kan man ikke medicinere? Spørger jeg.

 

- Risikoen er stor for at inflammationen kommer tilbage, så det er ikke noget vi anbefaler. Jeg foreslår operation i dag eller senest i morgen. Vi inlægger hende nu og så får vi se hvornår det passer med operationen. Det kan blive på mandag også.

 

- Og hun skal være indlagt? Spørger jeg.

 

- Det giver naturligvis den største succesrate at vi har dem under observation. Et overslag på en pris er, tja, 35.000 kr. Det koster jo ligesom hvad det koster.

 

- Jeg har bare forsikring op til 17.000 kr, siger jeg forvirret.

 

- Så kommer selvrisiko og de 20% af beløbet du selv er ansvarlig for. Jeg skriver 35.000 kr her, så skal du bare skrive under.

 

Stilheden mellem dyrlægens spørgsmål og mit svar er måske tre til fire sekunder langt.

 

Jeg håber at hunden vil kigge på mig og give mig et svar, men det gør hun ikke. Dyrlægen ser på mig som om hun ikke forstår problemet. Jeg føler et pres for at acceptere tilbudet uden yderligere diskussion. Penge og dyr - Så underligt skamfuldt at tale om. Pludselig trænger en ny følelse sig på. Sorg er vendt til ængstelse.

 

De senete år er kæledyr blevet "big Business". Private equity-selskaber har opkøbt en stor del af landets dyrlægeklinikker, som Evidensia og AniCura. Målet er naturligvis at tjene penge. Blandt andet gennem mersalg, ved at få ejerne til at købe så mange undersøgelser og behandlinger som muligt, ved enhver lejlighed - røntgen, ultralyd, blodprøver. Alle lidelser skal undersøges grundigt, så enhver tvivl kan udelukkes. Imens tikker regningen opad.

 

Den medicinske udvikling går så hurtigt, at lidelser der tidligere ansås som værende uhelbredelige nu kan behandles. Og i programmer om dyr, sponseret af private equity-ejede dyrlægekæder, ser vi alvorligt syge dyr reddet og familier græder af glæde. Prisen får vi aldrig at vide. Det er dog indlysende at de høje priser på behandlinger får forsikringspræmierne til at stige og forholdene til at forringes. Således at ejerne skal betale mere af egen lomme.

 

For eller? Eller venter Skammen.

 

Vel hjemme foran TV'et ser jeg en skildpadde med ond i maven som ordineres en operation. Familien siger storgrædende ja. Er det etisk forsvarligt? Er det rimeligt?

 

Jeg ved det ikke. Og den gamle 35.000 kroner tæve giver mig ikke noget svar. Hun ligger bare der ved mine fødder og snorker ubekymret.


Tilføjet d. 07-09-2016 kl. 15:58 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
07-11-17 Politikere på charmeoffensiv overfor hestefolk
27-09-17 Stor interesse for rideturisme i DK
14-12-16 Military - En sport i frit fald
18-05-16 Gribskov i udvikling: Heste skal trække Gribskov ind i fremtiden
17-05-15 Dressurhestevelfærd til debat
20-01-14 Velfærd: Aflivning eller pleje?
16-08-13 John Byrialsen i økonomisk krise
01-03-13 Avis tilbereder hest
28-08-10 Nu bliver det billigere at holde af heste
18-05-10 Hestehandler i superligaen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider